Connery

Astralis ryster posen med ny anfører og og tilbagevendende stjerne

br0 vender hjem til Astralis

Der sker ting og sager hos Astralis, og det er måske ikke verdens værste ting, efter holdet har misset deltagelsen i den første CS Major på dansk jord i slutningen af marts. 

Astralis har netop annonceret to nyheder, der kommer til at have et impact på holdet i den ene eller anden form. 

Her til morgen er Astralis, Monte og Alexander "br0" Bro blevet enige om en transfer, der sender den unge dansker til Astralis, hvor han tidligere har været en del af det succesfulde talenthold.

"De ved, hvad de får, og jeg ved, hvad det vil sige at spille her og være en del af Astralis. Det tror jeg gør en kæmpe forskel, og selvom jeg har den største respekt for at skulle spille sammen med så dygtige spillere og det pres, det er at være her, så ved jeg også, jeg kan gøre en forskel. Sådan er jeg som menneske og som spiller, og jeg glæder mig bare helt sygt til at komme i gang." fortæller Alexander br0 i forbindelse med transferen til Astralis. 

Ny in-game leader
I samme ombæring har Astralis valgt at sætte dev1ce ind som in-game leader, et træk der måske ikke lå lige først for, men som alligevel må ligge lige for, for den erfarne caller. 

Nicolai dev1ce Reedtz fortæller om rolleskiftet: "Det er selvfølgelig en helt anden rolle at være IGL med mere ansvar både på og uden for serveren, men det er et godt tidspunkt for mig at gå den her vej. Jeg ser det også som en mulighed for at gøre endnu mere af det jeg elsker allermest i verden, i meget længere tid nemlig at spille CS på højeste niveau."

Astralis ser nu frem til deres første bootcamp med det nye roster, hvor den netop tiltrådte træner Casper "ruggah" Due har en mission foran sig, en mission der ikke kan have andet mål end: Win. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce