Gaming
Astralis og OMEN forlænger og opgraderer partnerskab
Alle gaming-stationer i Astralis Nexus får markant opgradering
Astralis og OMEN har netop forlænget deres partnerskab, som nu går ind i sit syvende år. Den nye aftale indebærer en komplet opgradering af alle 126 gaming-stationer i Astralis’ populære gaming-center, Astralis Nexus, med det nyeste hardware på markedet.
Langvarigt samarbejde løftes til nyt niveau
OMEN har været en fast del af Astralis’ udvikling, og ifølge Line Bermann, Consumer & Gaming Marketing Manager – Nordics hos HP, er den nye aftale et vigtigt skridt:
“Forlængelsen af vores partnerskab med Astralis understreger vores engagement i gaming-fællesskabet. Vi går nu ind i vores syvende samarbejdsår, og vi har opbygget et samarbejde, der rækker langt ud over holdene. Vi er begejstrede for ikke blot at forny partnerskabet, men også for at tage det til næste niveau ved at opgradere alle 126 gaming-stationer i Astralis Nexus og dermed sikre, at gamere på alle niveauer kan opleve at spille på udstyr af højeste kvalitet,” siger Line Bermann.
Den markante opgradering omfatter blandt andet Intel Core i7-14700F CPU’er og NVIDIA GeForce 4070 Super GPU’er – hardware, der skal sikre en topmoderne gaming-oplevelse for både professionelle og gæster i Nexus.
Læs også:
Strategisk samarbejde med kommerciel værdi
Ifølge Jakob Hansen, CEO i Astralis, er partnerskabet med OMEN ikke kun teknisk vigtigt – det har også stor strategisk og kommerciel værdi:
“OMEN er vores længstvarende kommercielle partner, og vi er utroligt stolte over endnu engang at kunne forlænge dette samarbejde til gavn for organisationen, spillerne, holdene og gæsterne i Astralis Nexus. Aftalen indebærer en opgradering af alle 126 gaming-stationer i det populære gaming-center, så alle gæster kan nyde en topmoderne gaming-oplevelse med OMENs kompromisløse kvalitet.”
Hansen fremhæver også, at partnerskabet styrker Astralis’ netværk:
“Værdien af et kommercielt partnerskab med Astralis rækker ud over eksponering og aktivering; det handler også om at være en del af et stærkt netværk. Partnerskabet med OMEN har en betydelig kommerciel værdi, og elementer i den nye aftale er designet til at styrke samarbejdet yderligere mellem Astralis, OMEN og Elgiganten – en anden vigtig partner for Astralis.”
Game on.
Læs også: