Connery

Astralis er sætter nyt Counter-Strike kvindehold på banen

Holdet træder direkte ind i ESL Impact

Danske Astralis har hold i flere af verdens største spiltitler og -ligaer og nu lancerer organisationen endnu et hold, dog i et spil, hvor Astralis allerede har markeret sig i den internationale top.

Astralis lancerer nemlig i dag et nyt kvindeligt Counter-Strike hold, der fra start træder ind i den største internationale kvindeliga; ESL Impact. Målet med holdet er både sportsligt og værdimæssigt, da det for Astralis nok handler om at skabe de største resultater, men også at gøre en positiv forskel.

"Vi kan se, hvor meget vores kvindelige brasilianske FIFA-spiller, Stephanie ”Teca” fylder i hjemlandet som ambassadør for kvinder i esport, og det handler i høj grad om repræsentation for at skubbe til en positiv udvikling. Nu gør vi det så også i Counter-Strike, hvor vi ved, hvor meget vores navn og brand fylder både i Danmark og internationalt." lyder det fra administrerende direktør i Astralis, Anders Hørsholt. 

Holdet går under navnet "Astralis", som alle andre hold der ikke er i talentprogrammet. Første turnering indledes torsdag, hvor Astralis debuterer i ESL’s Impact liga.

 
Holdet består af:

  • Aurora Lyngdal (26, NO/DK), Lurker, holdkaptajn
  • Kászandrá ”kezziwow” Héjja, (26, UNG), Support, In-Game Leader
  • Rachel ”RacheLL” Kujawa (23, FRA), Entry Fragger
  • Selin “spike” Alak (21, TY/TYR), Lurker
  • Yoana ”Joanana” Vlaykova (20, BUL), AWP
  • Rafael ”FeldmaN” Rodriquez, (33, SPA) træner
ANNONCE
Astralis præsenterer deres nye kvindehold i CS:GO
Del

Seneste nyt