Motor
Aston Martin sætter tal på superhybriden Valhalla
0-100 km/t på 2.5 sekunder smækker bilmærket helt blandt verdens hurtigste biler
Jo, vi ved godt at Tesla lover, at deres kommende Tesla Roadster trækker 0-100 på 2.1 sekunder – men kommer den nogensinde?
Mens vi venter, har Aston Martin nu løftet sløret for deres nye hybrid-superbil, der med en 0-100 sprint på 2.5 sekunder, bringer Aston Martin i samme liga som Bugatti Chiron, Rimac Nevara, Ferrari SF90 Stradale osv. Which is pretty nice.
Aston Martin Valhalla
Valhalla-konceptet er endeligt blevet produktionsmoden, og Aston Martin har løftet sløret for bilens stats – som mildest talt er en imponerende pakke.
Hybrid-pakken i Valhalla leverer 937 hestekræfter, fordelt på et 150 kW batteri der leverer strøm til to elmotorer og en twin-turbo V8 benzinmotor, med godt og vel 750 hestekræfter.
Det er en vildere bil en den i forvejen potente Aston Martin Valkyrie – men hvis man følger nordisk mytologi giver det mening. Valkyrierne henter de faldne vikinger hjem. Hjem til Valhalla, hvor de fester og fighter i al evighed. Poetisk, ikke sandt?
Aston Martin Valhalla
Aston Martin selv pointerer, at den nye bil er et transformerende øjeblik for luksus-mærket, idet den nye bil for alvor sammensmelter AM med deres Formel-1 erfaring fra Aston Martin Cognizant Formula One.
Valhallas chassis, aerodynamik og elektronik er udviklet under Formel 1-løb, men bilen repræsenterer minds lige så meget ultra-luksus som vilde sportspræsentationer.
Den nye vogn kan rent faktisk kører udelukkende i EV-mode, hvilket giver en rækkevidde på op til.. 15 kilometer, helt uden afgivelse af udstødningsgas – så længe man holder speedometernålen under 130 km/t.
Når Valhalla for alvor slippes løs med de 937 hestekræfters fulde potentialer løber den stærkt – helt op til 330 km/t, hvor den elektroniske begrænser af sikkerhedsårsager slår til.
Bilen er også en meget let slæde – med store dele af karossen udført i kulfiber, holder den en tørvægt på 1550 kilo – alt sammen for at forsøge at nå målsætningen på at kunne gennemføre den legendariske Nürburgrings nordløjfe på blot 6 minutter og 30 sekunder.
Aston Martin Valhalla er mærkets nye flagskib – og prismærket på hjemmemarkedet forventes at være omkring 600.000 britiske pund.