Connery

Aston Martin sætter tal på superhybriden Valhalla

0-100 km/t på 2.5 sekunder smækker bilmærket helt blandt verdens hurtigste biler

Jo, vi ved godt at Tesla lover, at deres kommende Tesla Roadster trækker 0-100 på 2.1 sekunder - men kommer den nogensinde?

Mens vi venter, har Aston Martin nu løftet sløret for deres nye hybrid-superbil, der med en 0-100 sprint på 2.5 sekunder, bringer Aston Martin i samme liga som Bugatti Chiron, Rimac Nevara, Ferrari SF90 Stradale osv. Which is pretty nice.

ANNONCE
Aston Martin Valhalla - Aston Martin sætter tal på superhybriden Valhalla Aston Martin Valhalla

Valhalla-konceptet er endeligt blevet produktionsmoden, og Aston Martin har løftet sløret for bilens stats - som mildest talt er en imponerende pakke. 

Hybrid-pakken i Valhalla leverer 937 hestekræfter, fordelt på et 150 kW batteri der leverer strøm til to elmotorer og en twin-turbo V8 benzinmotor, med godt og vel 750 hestekræfter. 

Det er en vildere bil en den i forvejen potente Aston Martin Valkyrie - men hvis man følger nordisk mytologi giver det mening. Valkyrierne henter de faldne vikinger hjem. Hjem til Valhalla, hvor de fester og fighter i al evighed. Poetisk, ikke sandt? 

ANNONCE
Aston Martin Valhalla

Aston Martin selv pointerer, at den nye bil er et transformerende øjeblik for luksus-mærket, idet den nye bil for alvor sammensmelter AM med deres Formel-1 erfaring fra Aston Martin Cognizant Formula One. 

Valhallas chassis, aerodynamik og elektronik er udviklet under Formel 1-løb, men bilen repræsenterer minds lige så meget ultra-luksus som vilde sportspræsentationer. 

Den nye vogn kan rent faktisk kører udelukkende i EV-mode, hvilket giver en rækkevidde på op til.. 15 kilometer, helt uden afgivelse af udstødningsgas - så længe man holder speedometernålen under 130 km/t. 

Når Valhalla for alvor slippes løs med de 937 hestekræfters fulde potentialer løber den stærkt - helt op til 330 km/t, hvor den elektroniske begrænser af sikkerhedsårsager slår til. 

Bilen er også en meget let slæde - med store dele af karossen udført i kulfiber, holder den en tørvægt på 1550 kilo - alt sammen for at forsøge at nå målsætningen på at kunne gennemføre den legendariske Nürburgrings nordløjfe på blot 6 minutter og 30 sekunder. 

Aston Martin Valhalla er mærkets nye flagskib - og prismærket på hjemmemarkedet forventes at være omkring 600.000 britiske pund. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce