Connery

Assault on Precinct 13 - Kult-klassiker udkommer på dvd

Moderne western fra kult instruktøren John Carpenter

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvsfaktor og info:
Drengerøvsfaktor: 90%
 
Teknisk information:
Original titel: Assault on Precinct 13
Dansk titel: Sidste nat på station 13
USA, 1976
Instruktør: John Carpenter
Medv.: Austin Stoker, Darwin Joston, Laurie Zimmer, Martin West og Nancy Kyes
Genre: Action/thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 2.0 & 5.1
Længde: 91 min
Bio premiere: 4. september 1978
DVD premiere: 28. februar 2012
Distributør: Another World

Ekstra materiale: Interview, radiospots, audio kommentarere, m.m.
ANNONCE
Instruktøren John Carpenter har ikke altid været kongen af B-films genren. Før han lavede gyser-klassikeren Halloween, var Carpenter blot endnu en ukendt instruktør med et par moderate succeser bag sig. Hans første succes hed Dark Star, en Sci-fi thriller, der blev lavet på et meget skrabet budget. Filmen vækkede dog opmærksomheden hos en gruppe investorer, der gav Carpenter carte blanche til at lave hvilken som helst film han ønskede, så længe den holdte sig under det begrænsede budget på ca. $ 150,000.

Carpenter havde en drøm om at lave en western, men indså hurtigt at budgettet ikke tillod ham, at lave et period piece. I stedet fik den geniale idé at konvertere genren til nutiden og gøre cowboy’sne til bandemedlemmer, sheriffen til politifolk og fængslet til en nedlukket politistation.
ANNONCE
Another World - Assault on Precinct 13 - Kult-klassiker udkommer på dvd Another World
I udkanten af L.A. ligger Precinct 9, en gammel politistation, hvis sidste dag i funktion er kommet. Betjent Ethan Bishop (Austin Stoker) har fået den sidste nattevagt, før strømmen bliver slukket og telefonerne lukket om morgenen. Sammen med ham er sekretærerne Leigh (Laurie Zimmer) og Julie (Nancy Kyes) samt den garvede betjent Chaney (Henry Brandon). Et par livstidsfanger sidder midlertidigt i kælderens detention, indtil de kan videreflyttes næste morgen.

Det ser ud til at blive en rolig nat, men stationen bliver pludseligt involveret i et voldsomt shoot-out, da en fortvivlet far ved et tilfælde stormer ind på stationen. Hans datter er blevet skudt og dræbt af et bandemedlem, og faderen har selv hævnet sig ved at dræbe sin datters bøddel. Banden har imidlertid svoret at de vil hævne drabet på deres ven, ved at dræbe alle personerne på politistationen, og så må politi og fanger slå sig sammen for at overleve deres livs værste mareridt.
ANNONCE
Another World - Assault on Precinct 13 - Kult-klassiker udkommer på dvd Another World
Assault on Precinct 13 er i virkeligheden en kopi, eller en hyldest om man vil, til Carpenters yndlingsfilm Rio Bravo og hans store idol; Howard Hawks. Men ved at opdaterere historien formår Carpenter at give historien et friskt pust og gøre den til sin egen. Filmen er ikke noget stort mesterværk, men den har utvivlsomt sin charme ved sit lettere stakato-agtige, langsomme tempo og til tider ubehjælpsomme skuespil. Alt sammen stilskabende på sin egen måde, og det er tydeligt at mærke Carpenters indflydelse på filmskabere som Robert Rodriguez og Quentin Tarantino, hovedsageligt i deres fælles projekt; Grindhouse.
ANNONCE
Another World - Assault on Precinct 13 - Kult-klassiker udkommer på dvd Another World
Filmen blev genindspillet i 2005 med bl.a. Ethan Hawke og Lawrence Fishburne i hovedrollerne, men på trods af store skuespillernavne og et imponerende budget på $ 20,000,000, er denne version slet ikke på samme filmiske niveau som originalen og derfor hurtigt glemt igen. Et sjovt fact om titlen er, at der slet ikke er nogen station 13 i filmen. Carpenters originale titel var The Anderson Alamo, men den synes distributøren sig ikke om og en misforståelse fra marketingfolkenes side gjorde, at filmen kom til at hedde Assault on Precinct 13, hvilket ingen åbenbart gad besværlige sig med at rette. Derfor giver titlen altså ingen mening overhovedet.
 
Originalen er netop genudgivet på dvd og blu-ray og kan købes hos vores sponser DVDCITY for blot 99,95 kr.
 
http://dvdcity.dk/?52X31X3531XO60343932A23
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce