Gaming

Assassin’s Creed: Valhalla får ny expansion og cross-over indhold

‘Mest ambitiøse Assassin’s Creed udvidelse til dato’

Assassin’s Creed: Valhalla får ny expansion og cross-over indhold
Dawn of Ragnarok
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 14. december 2021

Ubisoft har nu bragt et sæt spændende nyheder til fans af 2020-udgivelsen Assassin's Creed: Valhalla: En ny expansion og en crossover-mission, der også spænder på tværs af Assassin's Creed: Odyssey.

 

Dawn of Ragnarok

Annonceringen af AC Valhallas kommende store expansion er værd at bemærke, alene fordi det er første gang, at Ubisoft vælger at fortsætte udviklingen af indhold til et Assassin's Creed spil ud over det første år efter udgivelsen.

Dawn of Ragnarok – Trailer

Den største nyhed er annonceringen af den nye DLC Expansion Assassin's Creed Valhalla: Dawn of Ragnarok. Denne opgradering af spillet tager en helt uventet afstikker, idét den består af en kæmpe historiebaseret fortælling, som tager udgangspunkt i Valhallas mere mytiske side, noget som de to forudgående DLC-expansions til spillet ikke rørte nærmere ved. 

Det betyder altså at spillet dykker kraftigt ned i den videre mytologiske fortælling om de nordiske guder og myter – og altså en heftig omgang fantasy – i stedet for glorificeret action-historie. 

Assassin's Creed Valhalla: Dawn of Ragnarok får premiere den 10. marts 2022 (Og kræver Assassin's Creed: Valhalla som base game)

Assassin's Creed Crossover Stories - Ubisoft
Assassin’s Creed Crossover Stories – Ubisoft

Assassin's Creed Crossover Stories

Den anden nyhed, er introduktionen af det nye koncept; Assassin's Creed Crossover Stories. 

Her er udviklerne dykket ned i både Assassin's Creed Valhalla (2020) og Assassin's Creed Odyssey (2018), hvor hvert spil vil inkludere en ny gratis crossover-fortælling, hvor Valhallas hovedperson Eivor støder ind i Odysseys Kassandra – og den anden vej rundt. 

Assassin's Creed Crossover story er gratis tilgængelig for ejere af hvert spil fra 14. december 2021. 

Assassin’s Creed Crossover Stories

PlayStation 5 slår rekord med Sonys bedste julesalg nogensinde

Læs også: PlayStation 5 slår rekord med Sonys bedste julesalg nogensinde

Gammelt Zelda-spil sælges for vanvittige summer – tjek om du har det liggende

Læs også: Gammelt Zelda-spil sælges for vanvittige summer – tjek om du har det liggende