Aske Jacoby - Transfer Power
Et af de større guitarnavne inden for dansk rock udgiver på ny. Holder det?
Nu har Hr. Jacoby så atter udgivet et guitarpræget album, der selvfølgeligt straks kom kraftigt under luppen da det faldt ind igennem undertegnedes brevsprække.
Albummet hedder Transfer Power, og indeholder 11 Numre med varierende stilarter og forskellige gæstemusikere. Pladen byder på alt fra stille og stemningsfyldte poprockede melodier som i åbneren ...And the Waves Roll On til tyk funk på Precious You, til kaotisk distortionbefængt rockrap ala Skunk Anansie på Lack of Education med Lolita Bellstar som gæstevokal. Hver del leveres med kærlig hånd, og en udmærket sans for den gode melodi (men desværre ikke helt for den gode komposition. Det vender vi tilbage til). At den røde tråd måske ikke er så kraftig gør såmæn heller ikke det store, for den heftige nuancering i stilarterne sikrer at albummet ikke går hen og bliver kedeligt, og afspejler for sig også en dybfølt passion for musikken. At Aske Jacoby desuden har styr på spaden, er der heller ikke på nogen måde tvivl om, men der er desværre også en ende på rosen, og Transfer Power har sine, til tider kraftige, bagsider.
Den første og mest åbenlyse er det tekstmæssige. Her falder størstedelen af albummet igennem, og det er virkeligt ærgeligt, for der er ingen tvivl om, at intentionerne er på rette plads. Dog lykkes det i næsten overraskende grad på numre som den fængende Gloomy Turtle, der desuden er et af pladens absolutte højdepunkter, og Just an Endless Day.
Den anden, og mest kritiske, bagside er, som nævnt tidligere, Aske Jacobys mangel på følelse for opbyggelse af nummeret. Ofte grænser det til kedsommelig selvsving eller, om ikke fantasiløs så tankeløs komponering. Der er en tendens til en alt for ivrig opbygning, hvor fyrværkeriet der kunne forløse det enkelte nummer brændes af for hurtigt, og svækker eller helt igennem myrder sangens klimaks. Måske hvis Aske Jacoby kunne bide stoltheden i sig, og tage imod en hånd på produktionssiden, fremfor selv at stå for den, kunne det have redet albummet en stjerne ekstra hjem.
Potentialet er der uden tvivl. Endda et stort et, men det udnyttes desværre langt fra til fulde. Transfer Power må derfor nøjes med en middelmådig karakter på 3 poter. Lad os håbe at næste album fra Aske Jacoby kommer i mere kyndige hænder før det ridses fast på den runde plastikskive.
Albummet hedder Transfer Power, og indeholder 11 Numre med varierende stilarter og forskellige gæstemusikere. Pladen byder på alt fra stille og stemningsfyldte poprockede melodier som i åbneren ...And the Waves Roll On til tyk funk på Precious You, til kaotisk distortionbefængt rockrap ala Skunk Anansie på Lack of Education med Lolita Bellstar som gæstevokal. Hver del leveres med kærlig hånd, og en udmærket sans for den gode melodi (men desværre ikke helt for den gode komposition. Det vender vi tilbage til). At den røde tråd måske ikke er så kraftig gør såmæn heller ikke det store, for den heftige nuancering i stilarterne sikrer at albummet ikke går hen og bliver kedeligt, og afspejler for sig også en dybfølt passion for musikken. At Aske Jacoby desuden har styr på spaden, er der heller ikke på nogen måde tvivl om, men der er desværre også en ende på rosen, og Transfer Power har sine, til tider kraftige, bagsider.
Den første og mest åbenlyse er det tekstmæssige. Her falder størstedelen af albummet igennem, og det er virkeligt ærgeligt, for der er ingen tvivl om, at intentionerne er på rette plads. Dog lykkes det i næsten overraskende grad på numre som den fængende Gloomy Turtle, der desuden er et af pladens absolutte højdepunkter, og Just an Endless Day.
Den anden, og mest kritiske, bagside er, som nævnt tidligere, Aske Jacobys mangel på følelse for opbyggelse af nummeret. Ofte grænser det til kedsommelig selvsving eller, om ikke fantasiløs så tankeløs komponering. Der er en tendens til en alt for ivrig opbygning, hvor fyrværkeriet der kunne forløse det enkelte nummer brændes af for hurtigt, og svækker eller helt igennem myrder sangens klimaks. Måske hvis Aske Jacoby kunne bide stoltheden i sig, og tage imod en hånd på produktionssiden, fremfor selv at stå for den, kunne det have redet albummet en stjerne ekstra hjem.
Potentialet er der uden tvivl. Endda et stort et, men det udnyttes desværre langt fra til fulde. Transfer Power må derfor nøjes med en middelmådig karakter på 3 poter. Lad os håbe at næste album fra Aske Jacoby kommer i mere kyndige hænder før det ridses fast på den runde plastikskive.
