Armstrong falder af cykl... Tronen [Klumme]

Lance Armstrong har fået frataget sine Tour-titler og cykelsporten står endnu en gang med et troværdighedsproblem af dimensioner.

Skrevet af Connery

| Sport
| 5,3K

Jeg ville nok også græde blod, hvis jeg fik frataget syv Tour-titler. Foto: Guardian.co.uk

Avs, så faldt Armstrong virkelig af cyklen hva'? Syv Tour-titler frarøvet, mistede sponsorer i læssevis og en sport i ruiner. Måske ikke det fedeste eftermæle?

Før jeg går videre, får I lige historien. Lance Armstrong, ham der cykelgutten fra Texas (de har faktisk opkaldt et 24 Hour Fitness center efter ham i Austin, vidste I det?), har kørt vildt stærkt på cykel en del år, og har så vundet Tour de France syv gange i streg. Det pissede nogle franskmænd af, fordi de ikke kunne nakke ham i en dopingtest, og fordi han samtidig var mere vindende end nogen anden franskmand. Jeps, de spiser frøer OG bærer nag. Tough luck, Lance.

ANNONCE

Armstrong falder af cykl... Tronen [Klumme]

Okay, det er måske ikke helt derfor, han har fået frataget sine titler. USADA (det amerikanske anti-doping agentur) indledte for et godt stykke tid siden en masse undersøgelser vedrørende Armstrongs påståede doping-misbrug. Det mundede ud i en 1000 sider lang rapport, hvilken USADA på baggrund af, beskyldte Armstrong for brug og videresalg af ulovlige medikamenter. Armstrong gav til sidst op og proklamerede, han ikke ville forsvare sig længere, men mente samtidig, han var offer for en heksejagt.

Fordi Armstrong nægtede at bevise sin uskyld, har UCI valgt at følge USADA's anbefalinger om at fjerne Armstrongs titler og udelukkede ham fra cykelsporten på livstid. Så den 22. oktober 2012 blev dagen, hvor Armstrong officielt blev fjernet som den, måske, største Tour-konge nogensinde.

Tale om at bære nag, Pat McQuaid (formand for UCI).

ANNONCE

Farvel Lance. Det var spændende, så længe det varede. Foto: Guardian.co.uk

Puha, sikke en smøre. Men hvad betyder det så, tænker du nok? Jo ser du, i mine øjne betyder det to ting: 1) Folk kan beskyldes for doping uden egentlige beviser (jo jo, der var da en masse vidneudsagn etc., men ingen hardcore fysiske beviser) og miste sine titler og 2) cykelsporten mister endnu en gang al troværdighed og bliver bombet tilbage til dengang, hvor folk røg af cyklerne på grund af for meget amfetamin. Se, dengang var der rigtige mænd til!

Der hvor linen knækker for mit vedkommende, er når folk ryger helt op i det røde felt over Armstrongs "snyd". For fanden, de snyder jo allesammen? Hvor mange clean top ti cykelryttere er der i Tour de France? Zero, nul, nada. Ved jeg det? Nej. Er jeg sikker på det? Jeps. Hvis de var clean, kunne du og jeg gøre det samme - og det kan vi ikke. Måske er de fysiske pragteksemplarer, der har trænet denne sport i helt utroligt mange timer? Helt sikkert. Men låget til kagedåsen ligger konstant på køkkenbordet, når dopingkontrollanterne tager sig sammen, så jeg tvivler på, de er ligesom Rolf Sørensen - der er 110% clean.

Folk vil ikke se almindelige mennesker køre på cykel. Ville du gide se mig trille over Le Alpe D'huez med 1½km/t og bruge ti timer på en etape for at slutte af i en spurt med 35km/t? Næh. Så hellere holdskak fra Finland. Folk vil se "freak-faktoren". Det er samme grund til, folk ser NFL eller bodybuilding. De vil se folk gøre det, de ikke selv kan. Og derfor har doping en plads i moderne sport - og især i cykelsporten, som er blevet eksponentielt kedeliger år efter år på grund af for lidt doping. Tag jer nu sammen og dope jer ordentligt!

ANNONCE

Mon Rolf nogensinde får trøjet på grund af doping-tiltaler mod alle i 96? Foto: Go' Morgen P3, Facebook

Jeg er ikke en fortaler for doping, men jeg er til gengæld heller ikke naiv og uintelligent. Fjerner man doping fuldstændig, ryger der en masse jobs. Hvad skal alle dopingagenturerne lave? Hvad skal alle de "kriminelle" lave? Og hvor mange gider se Tour de France, hvis etaperne er 50km og cykelrytterne cykler 25km/t? Det ender jo med, at Rolf Sørensen, der sluttede som nummer 28, får tildelt Tour-sejren i 1996, fordi alle de andre bliver forbundet med eller dømt for doping-misbrug. Alle cykelryttere, som er gode, er dopede. Se bare FESTinas doping-hold fra 1998, hvor Richard Virenque, Christophe Moreau og Didier Rous for at nævne nogle få, blev nappet for at tage EPO.

Eller Marco Pantani, der under nærmest hele sin cykelkarriere blev beskyldt for dopingmisbrug og sågar blev smidt ud af Giro'en for "irregulære blodværdier" (Pssst: EPO). Nåå ja, han døde af overdosis kokain tilbage i 2004.

Cyklingen mister troværdighed i samme tempo, som Thor Möger røg ud af Folketinget og nu er en af de allerstørste cykellegender blevet suspenderet på livstid og frarøvet sine titler. Uden at have testet positivt. Samtidig står vi med en sport, hvor man kan betvivle de sidste måske 15-20 års resultater på baggrund af beskyldninger.

Så spørgsmålet er: Hvem gavner det, at Lance Armstrong blev dømt? Gavner det sporten? Gavner det UCI? Og kan vi forvente, at Tour de France bliver ligeså røv-kedeligt næste år, som det var i år, fordi rytterne ikke længere doper sig til ukendelighed?

Det håber jeg ikke.

ANNONCE