Arkæologer finder verdens ældste bryggeri: Øl var afgørende for pyramidernes byggeri

Forestil dig scenen: En brændende sol hænger tungt over det gamle Egypten, slaver og arbejdere sveder under vægten af enorme stenblokke, mens pyramidernes silhuetter rejser sig mod himlen.

Spørgsmålet, der har naget arkæologer i århundreder, er simpelt: Hvordan i alverden byggede de disse monumenter uden moderne teknologi?

Svaret? Tilsyneladende – en solid forsyning af kold øl.

Verdens ældste bryggeri

For nylig har arkæologer gravet sig ned i en opdagelse, der kan vende op og ned på vores forståelse af Egyptens tidligste civilisationer.

I den gamle nekropolis Abydos har man fundet verdens ældste industrielle bryggeri, dateret til omkring 3.100 f.Kr. – altså samtidig med, at faraoerne lagde fundamentet for en af verdenshistoriens mest imponerende civilisationer.

Øl var tilsyneladende ikke bare en festlig fornøjelse, men en vigtig brik i organiseringen af det massive arbejdskraftapparat, der gjorde det muligt at rejse pyramiderne.

Øl og stenblokke

Ved udgravningen har forskere afdækket otte gigantiske brygningsinstallationer, hver på næsten 20 meter i længden.

‘Rækker af omkring 40 store kar viser, at dette ikke bare var et lille hjemmebryggeri til en afslappet weekend ved Nilen – det var masseproduktion.

Ifølge arkæolog Dr. Adams var produktionskapaciteten på et niveau, der ville imponere selv de mest dedikerede mikrobryggere i dag.

“Jeg er komfortabel med at kalde Abydos-bryggeriet industrielt i skala,” udtaler han.

Med andre ord, vi taler her om en antik version af et Carlsberg-bryggeri – blot med færre reklamer og flere hieroglyffer.

Hvordan bryggeri og pyramidebyggeri hænger sammen

Men hvordan kan et 5.000 år gammelt bryggeri forklare hemmeligheden bag pyramidernes byggeri?

Forskere har længe spekuleret i, hvordan egypterne organiserede de titusindvis af arbejdere, der var nødvendige for at transportere de mere end 2,3 millioner kalkstenblokke, som udgjorde den store pyramide i Giza.

Hypotesen er nu, at bryggeriet i Abydos spillede en central rolle.

Egyptologer mener, at øl blev brugt som betaling til arbejderne, hvilket gav dem både kalorier og motivation til at fortsætte det brutale arbejde i ørkensolen.

Faktisk har tidligere fund vist, at arbejdere på pyramidebyggerierne havde en ration på cirka fire liter øl om dagen – nok til at få en moderne HR-afdeling til at gå i panik.

Dr. Adams understreger:

“Evnen til at organisere produktion, mobilisere arbejdskraft og administrere ressourcer i stor skala er præcis det, der gjorde pyramidernes konstruktion mulig.”

Med andre ord – ingen øl, ingen pyramider.

Hemmeligheden bag faraoernes flydende guld

Men hvorfor var øl så afgørende?

For det første var det en mere sikker drik end Nilens vand, der ofte var fyldt med bakterier og parasitter.

Ølbrygning kræver kogning af vand, hvilket gjorde drikken til en livsvigtig og hygiejnisk næringskilde.

For det andet var øl ikke bare en drik – det var en ceremoniel væske, som blev brugt i religiøse ritualer, ofringer og endda begravelser.

Man mener, at kong Narmer, den første farao der forenede Øvre og Nedre Egypten, brugte bryggeriet i Abydos til at forsyne kongelige ceremonier og ofringer til guderne.