Connery

Apples nye kronjuvel: iPhone 11 Pro

Apple har endelig afsløret den nye iPhone

"For vores kunder, det vil have vores mest sofistikerede smartphone nogensinde"

iPhone 11 Pro, er den første smartphone, som Apple kalder 'Pro'. Det er den mest avancerede iPhone til dato. Og faktisk kommer den i to modeller: iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max, på henholdvis 5.8" og 6.5". 

iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max har en bagside i mat glas med struktur og bånd i slebet rustfrit stål og fås i fire finishes, herunder en smuk ny midnatsgrøn (Awesome!). De mest kraftfulde enheder er også designet til at være holdbare - iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max er udstyret med det stærkeste glas i en smartphone nogensinde og er IP68-klassificeret. De er dermed vandresistente ned til 4 meter i op til 30 minutter og er beskyttet mod hverdagens spild-uheld med f.eks. kaffe og sodavand.

Den nye Super Retina XDR-skærm, som er en specialudviklet OLED, giver brugerne en fordybende visuel HDR-oplevelse for film og anden video i HD med op til 1.200 nits lysstyrke. Super Retina XDR har understøttelse af bredt farveområde med farvestyring på tværs af systemet og True Tone, så der opnås en mere naturlig visuel oplevelse. Med et kontrastforhold på 2.000.000:1 med ægte sort kan professionelle brugere få en mere livlig visuel oplevelse med HDR-videoer og billeder, og Super Retina XDR-skærmen er endnu mere energieffektiv. 

ANNONCE
Apples nye kronjuvel: iPhone 11 Pro

Apple påstår at deres nye A13 Bionic chip, der netop benyttes i iPhone 11, tilbyder den hurtigste grafik- og processorkraft i en smartphone nogensinde. 

De fortæller det således: 

A13 Bionic, som er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone, giver en ydeevne uden sidestykke til de daglige opgaver, som iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max bruges til, og har op til 20 procent hurtigere CPU og GPU end A12. A13 Bionic er bygget til maskinlæring og har en hurtigere Neural Engine til billed- og videoanalyse i realtid og nye maskinlæringsacceleratorer, der gør det muligt for CPU'en at udføre mere end 1 billion handlinger pr. sekund. Tilsammen udgør A13 Bionic og iOS 13 den bedste maskinlæringsplatform i en smartphone.

Al denne computer-, grafik- og Ml-ydeevne suppleres af et suverænt kvantespring i batteritid, da iPhone 11 Pro tilbyder op til fire timers batteritid mere om dagen end iPhone Xs, og iPhone 11 Pro Max tilbyder op til fem timer mere end iPhone Xs Max.

Det lyder super fedt - men noget som vi formentlig får mere klarhed over, når anmeldelserne begynder at ramme nettet. 

ANNONCE
Apples nye kronjuvel: iPhone 11 Pro

Triplekamerasystem

Det primære udstyrsstykke i de nye iPhone 11 Pro, er triple-kameraet, der består af 12 megapixel vidvinkel, 12 megapixel ultra vidvinkel og en telesensor - der tilsammen giver mulighed for 4x optisk zoom (Forstås med 2 gange ud og 2 gange ind)

Den nye vidvinkelsensor med 100 procent Focus Pixels og avanceret software muliggør Nat-tilstand og giver store forbedringer for billeder, der tages både indendørs og udendørs i svag belysning. 

På videofronten byder det nye kamera på optagelse 4K Video i 60 FPS, med HDR og video stabilisering. Fordi kameraet har et bredere synsvinkel, er det rigtig godt til at optage action-videoer, og iOS 13 byder på helt nye og forbedrede redigeringsværktøjer til video - der blandt andet muliggør at man kan rotere, beskære, og tilføje filtre til videoer direkte fra kameraappen. 

For første gang kan brugerne ved hjælp af QuickTake nemt optage video uden at skifte væk fra fototilstand ved blot at holde lukkerknappen nede og begynde at optage.

Se også: Komplet overblik over Apples nye lanceringer

ANNONCE
Apples nye kronjuvel: iPhone 11 Pro

Den nye 11 Pro understøtter også fast charge med 18 Watt oplader, den er vandtæt, og også udstyret med Wi-Fi 6, og en række nye deep learning funktioner, der bliver rullet ud i forbindelse med lanceringen af iOS 13. 

iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max fås som modeller med 64 GB, 256 GB og 512 GB i midnatsgrøn, space grey, sølv og guld med priser fra henholdsvis 8.899 kroner og 9.799 kroner. iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max kan også købes hos autoriserede Apple-forhandlere og visse udbydere (priserne kan variere).

Du kan dykke videre på opdagelse i den nye iPhone på Apples hjemmeside, her

ANNONCE
iPhone 11 Pro introduktionsvideo
Del

Seneste nyt

Annonce