Connery

Apples nye iMac M1 leverer det tyndeste design til dato

iMac er klar med ny generation

11.5 millimeter: Tykkelsen på den nyeste inkarnation af Apples iMac - resultatet af en maskine der er gennemdesignet omkring den nye M1-processorteknologi, som Apple først introducerede i deres MacBooks i 2020.

iMac M1 - Foto: Apple - Apples nye iMac M1 leverer det tyndeste design til dato iMac M1 - Foto: Apple

De nye iMacs blev præsenteret under Apples seneste keynote, og markerer et nyt designkapitel for iMac'en, der altså nu er blevet endnu mere kompakt - praktisk talt en streg i luften. Den kompakte størrelse går dog ikke på kompromis med styrken, i hvert fald hvis man lytter til Apple der kalder M1-teknologien for et gigantisk skridt frem for Mac-familien.

En stor del af iMac-afsløringen går på designet, og det er da også iøjenfaldende - ikke mindst fordi Apple også har valgt at udbyde de nye maskiner i et væld af farver; grøn, gul, orange pink, lilla, blå - og den klassiske sølv-farve. 

ANNONCE
iMac M1 - Foto: Apple - Apples nye iMac M1 leverer det tyndeste design til dato iMac M1 - Foto: Apple

Den nye iMac kommer med et 24" 4.5K Retina display, og den seneste 8-kernede M1 processor leverer op til 85% mere performance end en traditionel 21.5" iMac.

iMac'en er særligt elsket af video-professionelle og den nye iMac har mulighed for at levere varen når det kommer til videoredigering - det er nemlig muligt at redigere med fem forskellige 4K-videoer eller en 8K-video, helt uden framedropping, når man arbejder i Final Cut Pro. 

ANNONCE
iMac M1 - Foto: Apple - Apples nye iMac M1 leverer det tyndeste design til dato iMac M1 - Foto: Apple

COVID19 har ikke levet forgæves... Og det kommer også til udtryk i den nye iMac, hvor Apple har valgt at fokusere på bedre komponenter, når det kommer til indbygget mikrofon og kamera - noget der hjælper brugeren godt på vej, når det kommer til det stigende brug af FaceTime og Teams-møder. Det indbyggede "webcam" er et 1080p FaceTime HD kamera, og det bedste der nogensinde er blevet implementeret direkte i en Mac. 

Det samme gælder de indbyggede mikrofoner - der er implementeret så de minimerer baggrundsstøj, inklusive støj fra selve maskinen - noget der ifølge Apple gør den nye iMac i stand til at levere krystalklar lyd, uden ekstra hjælpemidler. 

ANNONCE
iMac M1 - Foto: Apple - Apples nye iMac M1 leverer det tyndeste design til dato iMac M1 - Foto: Apple

For dem der arbejder med mere end en skærm, er det nu også muligt at tilslutte - stadig blot en  ekstra skærm - men en skærm med op til 6K i opløsning, og det er da ret cool.

Pris og tilgængelighed
Den nye iMac starter i forsalg fredag den 30. april, mens leveringen begynder i midten af maj 2021.

iMac med 7-kernet grafikkort starter ved 11.499 kroner
iMac med 8-kernet grafikkort starter ved 13.199 kroner

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce