Andet gear

Apple springer Danmark over ved lancering af Apple Watch

Normalt er Danmark med helt i front på tech, og ofte bruges vi også som testmarked og testkaniner for de store IT firmaer, men ikke denne gang.

Apple springer Danmark over ved lancering af Apple Watch
Af Morten Storgaard 19. marts 2015

Det er efterhånden en del måneder siden Apple offentliggjorde, at deres nye produktsatsning bliver et smartwatch, og nu er ventetiden så omsider ved at være ovre.

Den 24. april rammer det nemlig butikkerne. Bare ikke de danske butikker. Vi må tålmodigt vente lidt længere endnu, sammen med en lang række andre lande.

På deres seneste pressekonference offentliggjorde Apple nemlig, at de i første omgang kun lancerer uret i 9 lande. Det vil heller ikke være muligt at købe uret via internettet fra de øvrige lande. Ifølge Netkablet.dk er Tyskland på listen, så hvis du ikke kan vente længere, så kan du køre over grænsen til vores naboer i syd, og få fingrene i det nye tech i en tysk Apple butik..

Grunden er formodentlig, at Apple ikke har noget begreb om hvor mange stk. de skal forvente at sælge, og derfor ikke ved hvor mange de skal producere. Hver gang Apple kommer med et nyt produkt eller en update, ender det som regel med, at alle enheder bliver udsolgt meget hurtigt. Ret surt for de fans, som går forgæves.

Ved at lave en trinvis lancering, kan de stikke en føler ud, og få nogle aktuelle tal på hvor mange styk der bliver solgt i de første lande, inden de rammer resten af verden. Men mon ikke uret alligevel nok skal blive udsolgt med det samme, når den rammer de danske butikker.

Der er ikke noget konkret omkring hvornår vi kan forvente at have den i de danske butikker, men hvis det går som det plejer, så sker det nok indenfor en måned eller to.

Her kan du se en live demo af uret, som er ca. samme størrelse som et almindeligt armbåndsur:

Det fås i mange farver og varianter, og ifølge den britiske side Macworld, kommer den eksklusive 18 karat udgave til at starte på £8.000 – dvs. 83,000 danske kroner! Apple har dermed bevæget sig ind i smykkebranchen.

Ifølge flere kilder kommer der varianter af uret, som kommer til at koste op til 119.000 kr. I det mindste inkluderer det fri fragt!

 

Keys-To-Go 2 er Logitechs nye tablet-tastatur

Læs også: Keys-To-Go 2 er Logitechs nye tablet-tastatur