Connery

Apple lancerer Watch Series 6 og Watch SE

Et billigere Apple Watch og et blodtørstigt Apple Watch

Apple har nu præsenteret endnu en generation af smartwatches, med Watch Series 6 som det nye flagskib og Apple Watch SE der kommer med de essentielle smart-funktioner.

Apple Watch Series 6 er den videre udvikling, og her er det de små forbedringer der bærer serien frem. 

Series 6 har fået en ny processor, der ifølge Apple gør S6 op til 20% hurtigere end forgængeren, mens batteriet har den samme holdbarhed som tidligere. Det giver også mulighed for hurtig opladning, og understøttelse af bedre placeringsinfo. 

Uret har en ny aktiv Reting skærm, der er op til 2.5 gange lysere udendørs, end Apple Watch Series 5. 

ANNONCE
Apple lancerer Watch Series 6 og Watch SE

Vi vil se blod

Den største feature, er en udvidelse af helbredsfunktionerne - og Apple Watch Series 6 vil gerne have lov til at måle dit blod. 

Den nye funktion måler iltmætningen i brugerens blod - og den information kan bruges til at give endnu mere tilpassede sundhedsanbefalinger. 

Bare rolig - uret begynder ikke at stikke nåle i dig - blodet måles fra sensoren på bagsiden af uret, i samme stil som pulsmåler. 

Apple samarbejder med forskere flere amerikanske universiteter, der fortæller at signaler fra Apple Watch, omkring puls og iltniveau i blodet, kan fungere som tidlige tegn på åndedrætsbesvær og vira som COVID-19. 

ANNONCE
Solo Loop - Garn - Apple lancerer Watch Series 6 og Watch SE Solo Loop - Garn

Flere farvekombinationer

Det nye Apple Watch Series 6 introducerer endnu flere farvekombinationer mellem urkasse og remme - og årets nyheder er blandt andet en blå farve, et (PRODUCT)RED Apple Watch og nye remme; Herunder Solo Loop, et stærkt og strækbart remdesign der enten fås i blød silikone eller flettet garn.

ANNONCE
Apple Watch SE - Apple lancerer Watch Series 6 og Watch SE Apple Watch SE

Apple Watch SE er et Apple Watch til en lavere pris. 

Apple om uret: "Apple introducerede i dag Apple Watch SE, som byder på de vigtigste funktioner fra Apple Watch i et moderne design, som kunderne elsker – alt sammen til en mere overkommelig pris. Den største og mest avancerede Retina-skærm betyder, at kunderne nemt kan se flere detaljer og de vigtigste oplysninger – direkte på deres håndled. Apple Watch SE byder på samme accelerometer, gyroskop og højdemåler, der altid er aktiv, som Apple Watch Series 6, og med de nyeste bevægelsessensorer og mikrofon tilbyder det omfattende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder faldregistrering, Nødopkald SOS, internationalt nødopkald og Støj-appen."

ANNONCE

Priser og tilgængelighed

Apple Watch SE (GPS) fås fra 2.299 kroner, og Apple Watch SE (GPS + Cellular) fås fra 2.699 kroner.

Apple Watch Series 6 (GPS) fås fra 3.299 kroner
Apple Watch Series 6 (GPS + cellular) fås fra 4.099 kroner. 

Apple Watch SE og Apple Watch Series 6 kan forudbestilles nu og bliver tilgængelige i handlen den 18. september 2020.

ANNONCE
Del

Seneste nyt