Connery

Apple i prisoffensiv med ny Macbook Air

Apple har præsenteret den næste Macbook Air

Da sidste års generation af Macbook Air blev præsenteret, gik Apple ind og satte grundprisen ned på den populære laptop, og med introduktionen af 2020-modellen slås der endnu mere af indgangsprisen. 

Faktisk tusinde kroner - og det betyder at man nu kan slippe med 8999,- kroner for en ny Air, og det er vel et mærke før en eventuel studierabat. 

Hvad får man så for pengene?

Apple præsenterede en væsentligt opgraderet maskine, der har til formål at bringe endnu mere hastighed til hverdagsopgaverne, som en Macbook Air-bruger typisk står overfor. 

For første gang er Macbook'en blevet udstyret med en quad-core processor, der med en Core i7 understøtter boost-hastigheder op til 3.8 GHz, noget der ifølge Apple gør den nye Macbook Air i stand til at performe dobbelt så hurtigt som forrige generation. 

ANNONCE
Apple i prisoffensiv med ny Macbook Air

Grafikken har også fået et løft, så spil og videoredigering kan få et løft på op til 80% ekstra. 

Hos Apple holder man godt fast i den 13" store Retina-skærm, men til gengæld understøttes en ekstern skærm i helt op til 6K opløsning, noget der nok mere er tiltænkt kreative professionelle, end den studerende. 

Apple understreger også en række nye ekstra funktioner, der består i: 

  • Tre mikrofoner gør stemmer mere tydelige under FaceTime-opkald med venner og familie.
  • Force Touch-pegefelt giver mulighed for nøjagtig styring af cursoren og Multi-Touch-navigation.
  • Thunderbolt 3-porte til dataoverførsel, opladning og videoudgang i et enkelt stik.
  • Understøttelse af en ekstern skærm på op til 6K for første gang på MacBook Air.
  • Avancerede stereohøjttalere leverer imponerende bred stereolyd til indhold i Apple TV+ eller spil i Apple Arcade.
ANNONCE

Lagerkapaciteten på mindste-modellen er blevet fordoblet til 256 GB, og har man brug for endnu mere, understøtter maskinen et SSD-drev på op til 2 TB. 

Er du studerende, så er der penge at spare

Apples studierabatter er ikke massive, men med den generelle prisnedsættelse og en ekstra studierabat oven i hatten, kan nye studerende på godkendte udddannelsesinstitutioner anskaffe sig den nyeste Macbook Air til 8.458,75 kroner. 

Pris og tilgængelighed

Apple kan bestilles fra i dag på Apples hjemmeside, og lander efter planen i butikker i løbet af næste uge - prisen starter fra 8.999 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce