Connery

Apple har netop annonceret returen for et legendarisk produkt

iPod Touch vender tilbage

iPod er et af Apples mest legendariske produkter. Det var for alvor med til at revolutionere musikindustrien, og lukke ned for piratkopiering og filesharing af MP3-filer, og så er det produktet, der direkte affødte den første iPhone. 

Og nu er den tilbage. Seneste version iPod Touch blev lanceret i 2015, men forblev godt under radaren, men nu er 7. generation iPod Touch klar. 

ANNONCE
Apple har netop annonceret returen for et legendarisk produkt

“Vi har gjort den prismæssigt mest overkommelige iOS-enhed endnu bedre med en ydeevne, der er dobbelt så hurtig som før, Group FaceTime og augmented reality,” sagde Greg Joswiak, Apples Vice President of Product Marketing. “Det ultratynde og lette design har altid gjort iPod touch ideel til spil, musik og meget mere, uanset hvor du er.” 

Den nye iPod Touch baseres på Apples A10 processor, den samme chip der blev brugt i iPhone 7. 

Den nye Touch fåes med en kapacitet på 256 GB - rigeligt med plads til sange, men devicet er ikke kun lavet til musik. 

Den nye Touch, virker nemlig også til at være et startskud til Apples kommende spiltjeneste Apple Arcade, der som bekendt lanceres med over 100 eksklusive spil, der hverken bærer på ingame reklamer eller mikrotransaktioner. 

Derudover har Apple også arbejdet på en række AR-funktioner til den nye iPod - og basalt set har vi egentlig at gøre med en iPhone - blot uden selve 'Phone'-delen.

ANNONCE
Pris og tilgængelighed

Den nye iPod touch fås til en startpris på 1.799 kr. for modellen på 32 GB, 2.699 kr. for modellen på 128 GB og 3.599 kr. for modellen på 256 GB på apple.com/dk, i Apple Store-appen og kan desuden købes hos autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere (priserne kan variere). iPod touch fås i seks farver: space grey, hvid, guld, blå, pink og (PRODUCT)RED. 

De nye iPod touch-modeller kan bestilles fra i dag på apple.com/dk og i Apple Store-appen i Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce