Apple annoncerer nye MacBook M2 Pro-modeller
Ny generation af laptops nærmer sig døgnlang batteritid
Der har ikke været en stort anlagt keynote i California forud for afsløringen af en ny generation af MacBook Pro-modeller - men det betyder ikke, at der ikke er noget at komme efter i den nye generation af Macbooks der allerede er tilgængelige i butikkerne ved udgangen af januar 2023.
Den primære nyhed fra Cupertino er opgraderede versioner af MacBook Pro, der begge er overgået til den nye M2-processor-teknologi, der i løbet af 2022 blev udbredt som standarden på iMac, MacBook Air og iPad Pro.
Løftet af processorkraft fra M1 til M2-teknologien giver et nævnværdigt løft i performance og effektivitet på godt 20 % - og særligt den grafiske effektivitet nyder godt af opgraderingen - hvor eksempelvis billedbehandling i Adobe Photoshop er blevet op mod 40% hurtigere end den forrige generation.
Macbook Pro M2 Pro lanceres i 14" og 16" og er med en batteritid på op til 22 timer leveringsdygtig i den længste batteritid nogensinde på en Mac, lyder det fra Apple,
Af nye tilføjelser bliver MacBook Pro i denne generation udstyret til at udnytte den seneste Wi-Fi 6E hastighed - og så understøtter HDMI-udgangen tilslutningen af en skærm med 8K opløsning (Dette er også første gang).
Pris og tilgængelighed
Macbook Pro M2 i både 14 og 16" er tilgængelige hos Apple fra 24. januar 2023.
Priserne er som så meget andet her i år 2023 kun gået i en retning - nemlig op: Den vejledende udsalgspris på billigste konfiguration starter 1.500 kroner højere, end da MacBook Pro M1 blev lanceret i 2021.
Den nye 14" MacBook Pro med M2 Pro fås fra 18.999 DKK og 17.599 DKK med studierabat, og 16" MacBook Pro med M2 Pro fås fra 23.499 DKK og 21.599 DKK med studierabat