Connery

Apple AirPods Pro: Aktiv støjreducering til din iPhone

Apple er nu klar med ny generation wireless AirPods

Apple har uden tvivl været fanebærer for den allestedsnærværende kategori af earbuds: True Wireless.

Og mens AirPods har gået som varmt brød, har de andre brands været godt i gang med at videreudvikle med lækre teknologier og bedre batteritid - men nu er Apple endelig klar med deres egne earbuds, der tilbyder aktiv støjreduktion.

De nye AirPods Pro er tilgængelige 30. oktober 2019.

ANNONCE
Apple AirPods Pro: Aktiv støjreducering til din iPhone

"AirPods er de bedst sælgende hovedtelefoner i hele verden. Opsætningen, som klares med et enkelt tryk, den utrolige lyd og det ikoniske design har gjort dem til et populært Apple-produkt, og med AirPods Pro går vi skridtet videre," udtalte Phil Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing.

"De helt nye AirPods Pro har en fantastisk lyd med adaptiv EQ, sidder behageligt med fleksible ørepropper og har innovativ Aktiv støjreduktion og Transparent lyd. Vi er overbeviste om, at kunderne kommer til at elske denne nye tilføjelse til AirPods-serien."

ANNONCE
Apple AirPods Pro: Aktiv støjreducering til din iPhone

De nye AirPods kommer i et let nyfortolket design, og byder selvfølgelig på alle de funktioner, som brugere kender fra de ordinære AirPods. 

Det betyder selvfølgelig at du både kan styre opkald, musik, serier og film og Siri med dem. 

Men der er også kommet nye ting til. 

Nummer et er selvfølgelig støjreduktionen. Airpods Pro bruger to mikrofoner, og en software der hele tiden korrigerer for baggrundsstøj og ørets form. 

Den ene mikrofon er rettet mod udvendige lyde, og registrerer omgivende støj der skal dæmpes, mens den anden mikrofon lytter mod øret og reducerer tilbageværende støj. Reduktionen tilpasse lydsignalet 200 gange i sekundet.

ANNONCE
Apple AirPods Pro: Aktiv støjreducering til din iPhone

AirPods Pro har også fået en adaptiv equalizer, og en specialfremstillet forstærker der skulle give meget ren lyd og samtidig forlænge batteritiden. 

Apples bud på adaptiv støjreducering hedder 'Transparent lyd'. Her forstærkes musikken, med forbehold for vigtige lyde omkring dig - ude i trafikken eksempelvis. 

AirPods Pro har en batteritid på 4.5 timer med aktiv støjreduktion, (3.5 times tale), mens etuiet supplerer med strøm til ekstra opladninger i op til, totalt, over 24 timer. 

Etuiet understøtter opladning fra enten trådløs Qi-oplader eller Lightning-kabel.

ANNONCE
Priser og tilgængelighed: AirPods Pro

AirPods Pro fås til 2.199 kroner og kan bestilles på apple.com og i Apple Store-appen i USA og i mere end 25 andre lande og områder. (Alternativt forhandles de bl.a. af 3, der tilbyder forskellige former for afbetaling)

AirPods Pro afsendes fra onsdag den 30. oktober og kan fås i butikkerne fra senere i denne uge.


AirPods Pro kræver Apple-enheder med iOS 13.2 eller nyere, iPadOS 13.2 eller nyere, watchOS 6.1 eller nyere, tvOS 13.2 eller nyere eller macOS Catalina 10.15.1 eller nyere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt