Connery

Apokalypse i populærkulturen

Apokalypsen er all the hype for tiden!

Genindryk fra 2015 :), Mikkel

Apokalypsen er inde i varmen for tiden. Fra zombieserier som The Walking Dead og spin-off Fear the Walking Dead, til film som Mad Max 4: Fury Road og spil som Fallout.

Det er som om, at vi slet ikke kan få nok af at verden som vi kender den idag, kommer til at kollapse.

Der findes flere forklaringer til den forøgede popularitet. En forklaring går på, at vores liv i dag, kan føles både for komplekst, men også så meningsløst, at samfundets kollaps ville kunne frigøre os.  At vores sande jeg ikke kan komme frem, når vi tjekker ud af det kedelige job, og den eneste følelse af tilfredshed kommer fra at forbruge ting, vi ikke rigtigt har brug for. Efter apokalypsen, kan den vi forestiller os at være, inderst inde, få lov til at komme frem. Det er simpelthen længsel efter et enklere, mere naturligt liv.

Et andet aspekt af apokalypsens popularitet er, at vi ser så mange direkte billeder af naturkatastrofer og hører om problemer i medierne. Det er oftest klimatrusler, ødelæggelse af beboelser, krige og elendighed, som der rapporteres om. Det er vanskeligt at beskæftige sig med tanken om, at vores fremtid er mørk, og en måde at håndtere det på, er gennem kulturen. Post-apokalyptiske spil og film, er en måde at kanalisere frygten vi har, og en måde at bearbejde de ting, der ellers er svære at tage ind.

ANNONCE
Apokalypse i populærkulturen

Når der rapporteres fra nødsituationer og katastrofer ser vi oftest billeder af brande, plyndringer, mord og voldtægt. Ganske enkelt den laveste form for menneskelig adfærd. Dette afspejles ofte i film. Det henleder tankerne på filosoffen fra 1600-tallet, Thomas Hobbes, der hævdede, at den naturlige tilstand for mennesket er en "krig mod alle"-tilstand, og at de kun er ved en stærk stat, at kampe mellem mennesker ophører. Det er et mørkt menneskesyn, der har meget lidt support fra forskning i menneskelig adfærd. Hvis alle andre er potentielle fjender, er man nødsaget til at være bange for andre, og for det fremmede.

Hvis vi i stedet ser på forskning i adfærd under katastrofer og kriser, tegner der sig et andet billede. Folk søger hinanden. Vi har brug for bekræftelse på, at noget forfærdeligt er sket, og har vi ingen tidligere erfaring med denne type hændelser, er vi nødt til at finde måder at håndtere dem på. Mennesket er primært et socialt væsen, vi lever ekstremt dårligt i ensomhed, især når vi konfronteres med en ny og skræmmende situation. Dette skaber meget stærke bånd mellem mennesker i katastrofesituationer.

Panik er en adfærd, som vi ofte ser på film. Folk opfører sig irrationelt og går rundt og skaber sig uden klare mål. Massepanik er i virkeligheden meget sjældent. Den sædvanlige procedure er, at vi sammen med andre, forsøger at finde løsninger på problemer, som vi og andre oplever. Der er flere teorier om, hvorfor og hvornår panik opstår. En af de mere almindelige er skabt af Enrico Quarantelli i 1954. Ifølge den, er der tre grundlæggende betingelser for at panik vil forekomme:

  • Folk skal føle, at de kan blive fanget. Graden er afhængig af, om der overhovedet er en vej ud. Hvis man sidder på bunden af havet, i en sænket ubåd, er panikken ret tæt på. I sådan en situation, er det nødvendigt for mennesket at have en flugtvej, der føles mulig. Hvis ikke den findes, indtræffer panik ofte.
  • En følelse af hjælpeløshed i samspillet med andre mennesker. Folk omkring en kan ses som hjælpeløse, og egen sårbarhed afspejles og forstærkes gennem andre.
  • En følelse af isolation og ensomhed. At hjælpen aldrig dukker op. At der ikke kommer hjælp udefra.
ANNONCE

Der er mange eksempler på katastrofer her i landet og i resten af verden, der understøtter denne påstand. Beretningerne om de forfærdelige ting, der ramte flygtningene fra Syrien, fik flere frivillige til både at samle ind, og transportere menneskene, før det offentlige for alvor trådte til. Folk følte, at de havde brug for at gøre noget, og det var en naturlig følelse af at ville hjælpe andre, som opstod. Et andet eksempel er det økonomiske sammenbrud i Argentina i 2001. Først var det store protester og demonstrationer i gaderne, så begyndte folk at at organisere sig selv på en ny måde. Middelklassen og arbejderklassen mødtes, og forsøgte sammen, at finde løsninger på de problemer, der opstod.

At der også er en mørk side, og at mennesker  også er i stand til uhyggelige grusomheder er svært at benægte, især hvis vi ser på, hvad der skete i krigen i det tidligere Jugoslavien eller under folkedrabet i Rwanda. Men det er ikke den sædvanlige adfærd under katastrofer. Det opstår ofte ud af politiske motiver og i kombination med frygt. Borgerkrig opstår typisk ved at udpensle "den anden gruppe" i et land, som problemet. I naturkatastrofer og lignende hændelser, vil det være de fleste menneskers refleks, at fremstille følgende spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe?

I de fleste apokalyptiske fortællinger, som findes i religioner og kulturer, findes der håb. Efter katastrofen kommer der noget andet. Noget bedre. Måske er de nået til den konklusion, at mennesket opfører sig bedst, når alt ser værst ud.

ANNONCE
Herman Geijer - Apokalypse i populærkulturen Herman Geijer

Frit oversat efter Herman Geijer: forfatter, zombieoverlevelsesekspert og grundlægger af kurset 'At overleve zombiekatastrofen'. Herman er 36 år, og bor i Stockholm. Wiki.

... Mens vi venter på Fallout 4!

Del

Seneste nyt

Annonce