Connery

Antichrist

Så er Lars Von Trier tilbage med en ny provokerende film.

2 ud af 6 stjerner
Hvorfor bliver film til kunst, bare fordi man hedder Lars Von Trier?
Antichrist
Et ægtepar mister deres lille søn,
i en tragisk ulykke.
Kvinden (Charlotte Gainsbourg) har svært ved at komme sig over tabet og hendes mand (Willem Dafoe), der er psykiater, vælger derfor selv at, tage hende i behandling.

Hans metode går ud på at finde frem til kvindens største frygt. Den findes tilsyneladende i parrets skovhytte kaldet 'Eden'. De tager derfor op til hytten, så kvinden kan konfrontere sin angst.
ANNONCE
Antichrist
Som dagene går begynder der at ske mærkelige ting og kvindens sindstilstand forværres gradvist.

Er kvinden blevet sindssyg eller er hun blevet besat af hekse og dermed blevet ondskaben selv?

Jeg må indrømme at jeg ikke kan forstå begejstringen de forskellige anmeldere udviser for "Antichrist".

Det er som om at fordi det er Lars Von Trier, så er det "stor filmkunst" og så skal filmen partou have top karakter.
ANNONCE
Antichrist
Jeg synes det er en jævnt kedelig film, der desperat forsøger at chokere og provokere, for på den måde at skabe overskrifter og dermed sælge flere billetter.

Langt det meste af handlingen snegler sig af sted, hvor de to hovedroller kæmper sig i gennem Von Triers uhjælpelige dialoger.

Filmen er blivet stærkt hypet på grund af 4-5 stærke scener, der ikke er meget anderledes end, hvad man ser i enhver b-films splatter.

Men fordi det jo er kunst, må der jo være en dybere mening med det og det får åbenbart anmelderne til at give filmen 5 og 6 stjerner givetvis fordi de er bange for at de har misset pointen.

For det kan vel ikke bare være splat for splattens skyld, vel? Og det bliver nærmest ufrivilligt komisk at parret konstant skal have sex, hvor kvinden hver eneste gang føler skyldfølelse og til sidst fornægter sig selv nydelse, i filmens mest makabre scene.
ANNONCE
Antichrist
De først 6 minutter af filmen er helt klart de bedste. Det er en sort/hvid sekvens filmet med 1000 billeder i sekundet, som gør at billederne gengives i super slowmotion.
Parret elsker lidenskabeligt i badet. Imens er deres søn ifærd med at kravle op på et bord og hoppe ud af et åbent vindue.

Det er poetisk, erotisk, sanseligt og ubeskrivelig smukt.

Her viser Von Trier, hvilken visionær instruktør han kan være, når han gider at tage sig sammen.

Man sidder og håber på at resten af filmen holder samme kunstneriske niveau, men Von Trier forfalder desværre alt for hurtigt til sin gamle håndholdte stil.

Jeg håber hver gang Von Trier kommer med en ny film, at den er god, men jeg må efterhånden nok erkende at jeg aldrig bliver fan af Lars Von Triers film.

'Antichrist' har premiere den 20. maj, landet over.

Drengerøvs factor: 30 %.
ANNONCE
Antichrist
Teknisk information:
Original titel: Antichrist
Danmark/Tyskland/Polen/Sverige/Frankrig/Italien, 2009
Instruktører: Lars Von Trier.
Medv: Williem Dafoe and Charlotte Gainsbourg
Genre: Gyser/Thriller/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 100 min.
Premiere dato: 20. maj 2009
Biodistributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce