Debatforum
Antallet af aktive spillere i The Elder Scrolls Online forsat hemmeligt
Zenimax har ikke ønsket at offentliggøre det totale antal af aktive subscribers siden spillet udkom. Hypen af spillet er for længst fordampet, og i artiklen kigger vi nærmere på et par af de mange rygter, der florerer på diverse forummer, og de kalkulerede gæt omkring hvor mange, der rent faktisk spiller spillet.
Så mange rygter..
Der er rigtig mange gætterier, når det kommer til det totale antal aktive spillere i The Elder Scrolls: Online. Det følgende vil tage udgangspunkt i de mest sandsynlige af dem alle. I de tidlige dage af udviklingen af spillet, offentliggjorde ZeniMax, at 5 millioner gamere havde tilmeldt sig betatestningen, men siden udgivelsen af spillet har de holdt kortene tæt til kroppen hvad angår spillerantal. Mange peger på den høje pris, som er omkring 400- 500kr for den digitale download, som en forhindring for at spille det spil, folk har ventet så længe på. Desuden udkom WildStar nogenlunde samtidig, og der er i forvejen et hav af udmærkede MMORPG's tilgængelige, nogle af disse er endda gratis. At redegøre for hvad der gør spillet unikt i forhold til sine konkurrenter er overflødigt – det gør det fint af sig selv – men som forbruger, gamer, fan eller hvilken som helst anden titel man pådutter sig, ville det være rart at vide, hvor meget spillet har påvirket det 2.9 milliarder store marked for subscription-MMO's, som WoW æder 36% af.
Et flop?
Muligvis. Hvis antallet af aktive spillere levede op til den hype og de forventninger der var og er til spillet, ville ZeniMax uden tvivl vise det stolt frem til alle. Men det vælger de at lade være med, og det gør de nok fordi, de mener det ville være bad-for-buisness.
Der blev solgt 300.000 fysiske eksemplarer i løbet af de første 14 dage efter udgivelsen af spillet. World of Warcraft udgivelsen Mists of Pandaria, som ingen forstod, havde et forhold på 1:4 i mellem salg af fysiske kopier og digitale kopier. Bruger man samme tal, hvilket realistisk set er meget højt sat, ender man med et salg af 1.2 millioner digitale downloads, som giver en sum på 1.5 millioner solgte kopier. Har TESO 1.5 millioner aktive spillere? Nej. Langt fra.
Antallet af solgte fysiske eksemplarer af spillet er siden steget til 510.000. TESO kunne købes på Steam siden udgivelsesdagen, men alligevel kan spillet ikke findes på Steam's Top 100 over mest spillede spil. Det er vel alarmerende.
Hvorfor er tallet så vigtigt?
Tallet er vigtigt, fordi man som forbruger, gamer, fan, er interesseret i at spillet har en fremtid, hvis man skal smide 400 – 500kr efter en digital download, og derefter 100kr om måneden. Men i modsætning til EA, er Zenimax et privatejet firma, som ikke behøver at offentliggøre sine salgstal. I følge analysefirmaet SuperData, havde TESO 772,374 subscribers for 4 måneder siden. Notér venligst, at dette var i daværende øjeblik. Det interessante er ikke 510.000 boxsales, eller antallet af digitale salg. Det vigtige er hvor mange, der forsat køber subscriptions, efter de 30 dages inkluderet spilletid er ophørt, og det siger SuperData's tal intet om. Tallet som alle efterspørger, kan også bruges som en grov indikator på, hvor stor sandsynligheden er for, at TESO skifter til free-to-play-betalingsmodellen, som næppe ville klæde spillet, eller gøre de loyale, aktive spillere tilfredse. Tallet kan også være med til at bekræfte, i hvor stor en grad at det er korrekt, at PvP-området Cyrodiil er affolket. Flere på forums har påpeget at spille generelt ikke føles tomt, men at pvp-området virker affolket, hvilket kunne tyde på, at folk ikke når et level, hvor PvP bliver relevant, eller at der ganske enkelt ikke er spillere nok, til at fylde alle de campaigns, de har lavet. Det kan selvfølgelig også være – og det håber jeg som Elder Scrolls-fan er tilfældet – at TESO spillere generelt er mere interesseret i PvE end PvP.
Hvis du selv står i dilemmaet om hvorvidt du skal smide 400 – 500kr efter spillet, så frygt ej. Serial keys, som fungerer både til Steam og TESO's hjemmeside, kan købes rundt omkring på de respektive keyshops, og de er betydelig billigere. Og hvis du skulle være interesseret i at kigge nærmere på SuperData's omfattende research (som dækker hele gaming-industrien), så kan du finde deres hjemmeside her:
http://www.superdataresearch.com/blog/us-digital-games-market/