Ant-Man - Første trailer sluppet løs
Verdens mindste superhelt er snart klar til det store lærred. Tjek den nye trailer ud her
Is it to late to change the name?
Ant-Man første trailer
Marvel har netop frigivet den første trailer til filmen om Ant-Man.
Ant-Man følger hustleren Scott Lang (Paul Rudd), som med sin special-designede dragt kan ændre sin kropsstørrelse. (Både til myrestørrelse, men også til MEGA størrelse) Sammen med sin mentor Hank Pym (Michael Douglas) skal de udnytte denne evne til at redde verden og bruge den til noget fornuftigt.
Ud over Paul Rudd, i rollen som Ant-Man, ser vi også Michael Douglas i rollen som den oprindelige ant-man; Hank Pym. De bliver bakket op af den evigt smukke Evangeline Lily, og Hayley Atwell, der også bærer hovedrollen som Agent Carter, i Marvels nye TV-serie.
Komisk superhelt?
Filmen har haft et par bump på vejen og en del kritikkere har allerede sat spørgsmålstegn ved den. Det startede ikke godt for Ant-Man skibet, da instruktøren Edgar Wright (The worlds end, Hot Fuzz, Shaun of the dead) valgte at forlade produktionen. Herefter har Peyton Reed så taget over, han er bedst kendt for Yes Man, The Break-Up og Bring It On. Så det er to instruktører med komedier på CV'et. Castingen af Paul Rudd kunne tyde på, at Ant-Man bliver en let tilgængelig underholdningsfilm, uden for meget dybde - men hvem ved, det kan være han laver en Matthew McConaughey.
Om filmen bliver en success, kommer vi til at blive klogere på d. 17 juli, hvor filmen får premiere. Næste stop på Marvel toget er dog "Avengers: Age of Ultron"