Ansvar
Så tag dog for helvede et ansvar. Ligegyldigt om det er privat eller på arbejde!
Det er desværre ikke mig, der står for det. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Det der er ikke mit bord. Det er ikke mig der har været tjener ved jeres bord osv. osv. osv.
Jeg er ved at blive sindssyg over alle de mennesker, som på ingen måde tør tage bare en smule ansvar. Hvorfor skal det være så svært at sige: "Ja, det er mig der har stået for det, og der er desværre sket en fejl. Det beklager jeg!"?
Man ser det i mange afskygninger og former. Mennesker, der for enhver pris vil undgå at stå til ansvar for deres handlinger. Om det er i privatlivet, arbejdslivet eller fritiden, så nægter disse mennesker at påtage sig ansvar.
Og hvis man fx på sit arbejde støder på en kunde, som har fået et dårligt produkt eller lignende, så kan man da ligeså godt komme videre med kundens problem i stedet for at bruge al tiden på at fraskrive sig skylden. Kunden er jo et eller andet sted ligeglad og skal bare have et nyt produkt eller hjælpes videre med sit problem. Nogle mennesker kan dog bare ikke klare presset ved at tage en ansvar. På arbejde kan det klares ved at have et job med et absolut minimum af ansvar og så ellers bare prøve at klare sig i gennem privatlivet.
Hvorfor er vi så bange for at tage et ansvar? Selvfølgelig påtager vi os en skyld, så vi i omverdenens øjne ikke syner perfekte. Men hvem er det? Jeg synes nærmere, at det er et ekstremt godt karaktertræk at kunne påtage sig et ansvar (og en skyld hvis det er nødvendigt). Det viser, at personen ikke er bange for at påtage sig opgaver samt at stå inde for resultatet - om det så er godt eller skidt.
Nogle personer er bedre til at tage et ansvar og lede end andre, og det forklarer hvorfor nogle bliver virksomhedsledere og andre bliver alt muligt andet. Det gør ikke virksomhedslederen til en bedre person, idet han sikkert er konen utro med sekretæren, men det fortæller dog noget om, at de tør udstille sig selv og tage ansvar for de handlinger, virksomhed udførerer. Så dem, der siger at alle skulle være ligelønnet, kan rende mig. Hvis man påtager sig et kæmpe ansvar, skal man også belønnes for det.
Én ting er at tage et ansvar på arbejde, men hvad med privatlivet? Her handler det jo også om at tage et ansvar, men i en helt anden form.
Hvor en forkert handling kan udløse en fyreseddel fra arbejde, så er måden vi tager ansvar i vores familie med til at påvirke hvordan medlemmerne af denne respekterer os og ser os som mennesker. Og det er vel vigtigere, end om man er respekteret eller foragtet af andre virksomhedsledere...
Jeg vil sikkert fraskrive mig ansvar mange flere gange i løbet af mit liv, men hvis jeg bare kan gøre færre gange end størstedelen, så er jeg godt tilfreds.
Tilfreds med mig selv...
