Connery

Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse]

Er Annabelle 2 virkeligt bedre end 1'eren?

2 6 0 4
2 ud af 6 stjerner
Annabelle 2: Skabelsen - Trailer
Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Puppetmaster

Da dukkemageren Samuel Mullins (Anthony LaPaglia) og hans kone Esther Mullins (Miranda Otto) mister datteren Bee i et tragisk biluheld, ændres deres liv sig selvsagt drastisk. Men da Bees ånd begynder at hjemsøge forældrene og beder om tilladelse til at besætte dukken Annabelle, bliver tingene for alvor uhyggelige. For det viser sig, at det nemlig slet ikke er Bee, men derimod en ond ånd, der har besat dukken og nu terroriserer de sørgende forældre.

Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Childs Play

12 år senere flytter nonnen Sister Charlotte (Stephanie Sigman) ind i Mullins familiens hus, sammen med 6 unge børnehjemspiger. Esther er blevet så psykisk medtaget af åndens terrorisering, at hun tilbringer alt sin tid i sengen mens Samuel mest passer sig selv og huset. Pigerne har derfor frit lejde, til at gå på opdagelse i det store tomme hus.

Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Children of the Night

Her finder den unge Janice (Talitha Bateman) en sen nattetime dukken Annabelle, i et tillukket rum i Bees tidligere barneværelse. Hun vækker uforvaret den onde ånd til live igen og det bliver begyndelsen på Annabelles skabelse og pigernes mareridt.

Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Heja Sverige!

Det er den svenskfødte, nyudråbte gysermester David F. Sandberg, som også bag gyserhittet Lights Out fra 2016, der har instrueret Annabelle 2. Filmen er en prequel til Annabelle fra 2014, der i sig selv var en spinoff af The Conjuring fra 2013 (*SUK*). Sandberg forstår sig på gys, især gennem brugen af lys og skygge, men bringer ikke meget nyt til genren, rent fortælle- eller stilmæssigt.

Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Dukkebarn

Annabelle 2: Skabelsen er en jævnt kedelig og ”lige ud af landevejen” gyser, der forsøger at opbygge en masse suspense, men langt hen ad vejen falder tilbage på billige chokeffekter.

Warner Bros. - Annabelle 2: Skabelsen [Anmeldelse] Warner Bros.

Dét er uhyggeligt!

Dukken Annabelle er endnu en gang blot en rekvisit og fuldkommen overflødig for selve plottet. Filmen har fået flotte anmeldelser verden over, så mon ikke en 3’er er i støbeskeen? En uhyggelig tanke der umiddelbart fremkalder mere gåsehud end denne film gjorde.

Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 40%

Teknisk information:

Original titel: Annabelle: Creation

Dansk titel: Annabelle 2: Skabelsen

Land: USA, 2017

Instruktør: David F. Sandberg

Medv.: Stephanie Sigman, Miranda Otto, Talitha Bateman, Lulu Wilson, Anthony LaPaglia, Philippa Coulthard, Joseph Bishara og Samara Lee

Genre: Gyser/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Atmos

Spilletid: 109 min

Dansk bio premiere: 17. august 2017

Distributør: Warner Bros. Pictures

Del