Film
Anmeldelse: Venom: The Last Dance
Venom er tilbage på det store lærred, forhåbentligt for sidste gang
Venom: The Last Dance
BFF’s
Livet har ikke været nemt for den tidligere stjernereporter Eddie Brock (Tom Hardy), især ikke efter hans krop og sind blev overtaget af symbioten Venom. Ikke desto mindre er det umage par kommet til at holde af hinanden gennem de sidste seks års tid, men nu tyder en ny fare på, at deres venskab snart kan være forbi.
Wannabe Thanos
Fastsiddende imellem universerne/multiverserne befinder superskurken Knull (Andy Serkis) sig nemlig. Han er en rimelig vred gut, der vil destruere alle universer, men for at kunne gøre dette, har han brug for en nøgle, der kan sætte ham fri. Den nøgle besidder Brock/Venom, uden at de selv ved det.
The Hangover
Tømmermænds ramt og konstant uden skotøj må Brock og Venom flygte efter de er blevet beskyldt for at have dræbt kriminalkommissær Mulligan (Stephen Graham). Det bliver en springtur til lands, til vands og i luften med militæret og frygtindgydende, menneskeædende rumvæsner lige i hælene.
Last Tango in Vegas
Undervejs møder Brock/Venom en hippie familie, hvor farmand Martin (Rhys Ifans) er besat af rumvæsner, så familien er på vej i en rugbrødsvogn til Area 51. Det bliver til fællessang og inden familien dropper Brock af i Vegas. Her møder han Mrs. Chen (Peggy Lu), som han får sig en svingom med, inden han atter må flygte fra rumvæsner og regeringen og det hele kulminerer i en kæmpemæssig slogskamp midt i Nevada ørkenen.
Save The Last Dance
Venom: The Last Dance er de sidste krampetrækninger i en franchise der aldrig rigtigt har fungeret. Til trods for at Tom Hardy er en habil skuespiller, så føltes han fejlcastet i rollen som Eddie Brock. Hans spillestil matcher ikke helt overens med Marvels polerede produktioner og her, i det forhåbentligt sidste kapitel, virker Hardy da også som en mand, der bare skal have det overstået, så hans karakter bogstaveligtalt kan stille træskoene.
U.S. Marcel, reporting for duty
Andy Serkis, der instruerede 2’eren, Venom: Let There Be Carnage, var forhindret i at vende tilbage til instruktørstolen, så manuskriptforfatteren bag de to foregående film, Kelly Marcel, fik tjansen. Dette er hendes instruktørdebut og jeg kan kun drage den konklusion, at hun må være veninde med Amy Pascal, filmens producer, for at have scoret dette job, for hun er fuldkommen ukvalificeret til at instruere så action og effekt tung film, hvilket resultatet også bevidner om, da tone, tempo og karaktermotivationer alt sammen er en stor rodebutik.
Strike 3, you’re out!
Som mange andre produktioner sidste år, ramte Venom: The Last Dance også ind i Writer/Actors strejken i Hollywood, hvilket betød at optagelserne blev sat på hold. Om det også har betydet at filmskabere ikke har kunne arbejde på manuskriptet, kunne noget godt tyde på, for historien er så tynd, at den sagtens kunne have været lavet til en kortfilm i stedet for. Man kunne snildt klippe 30 minutter ud af filmen, som ikke fører handlingen videre på nogen som helst måde.
Anti-Venom
Venom: The Last Dance rangerer dermed oppe i toppen, sammen med The Marvels (2023), Eternals (2021), Madame Web (2024) og nogen vil mene Ant-Man and the Wasp: Quantumania (2022) over de dårligste Marvel film nogensinde. Den er dovnet og sløset udført, et rent money grab fra Marvels side, som de burde skamme sig over. Det er mig en gåde, hvordan de overhovedet kan sammensætte sådan et uinspireret og respektløst makværk. De ødelægger jo deres eget brand på denne måde, men så længe pengene ruller ind på kontoen, er de nok ligeglade med, hvad fansene synes om produktet.
Drengerøvsfaktor: 40 %
Teknisk information:
Original titel: Venom: The Last Dance
Land: USA/UK/Mexico, 2024
Instruktør: Kelly Marcel
Cast: Tom Hardy, Juno Temple, Rhys Ifans, Chiwetel Ejiofor, Stephen Graham,
Cristo Fernández, Peggy Lu, Andy Serkis
Genre: Action/Adventure/Sci-Fi/Thriller
Billedformat: 2.39:1/IMAX
Lydmix: Dolby Atmos – IMAX 6-Track
Spilletid: 109 min
Dansk bio premiere: 24. oktober 2024
Distributør: SF Studios