Connery

Anmeldelse: Uncharted

Nu går den vilde skattejagt!

4 ud af 6 stjerner
Uncharted - Trailer

O Brother Where Art Thou?

Som børn skilles de forældreløse brødre Samuel (Rudy Pankow) og Nathan Drake ad, efter de to prøver at stjæle et værdifuldt verdenskort. Sam lover at han vil finde sin bror igen, men som tiden går vender broderen aldrig tilbage og til sidst formodes han at være død. Nathan er dog ikke så sikker, men alt han har at gå efter, er en række postkort, som Sam har sendt gennem årene.

ANNONCE
Sf Studios - Anmeldelse: Uncharted Sf Studios

Say “Hi” to your brother for me, okay?

En dag møder Nathan skattejægeren Victor ”Sully” Sullivan (Mark Wahlberg), som var Sams tidligere partner. Nathan ved ikke om han kan stole på Sully, men da han tilbyder Nathan et job, der måske kan føre ham et skridt tættere på svaret om, hvad der skete med Sam, kan Nathan ikke sige nej. Sammen skal de stjæle en værdifuld nøgle, der kan føre dem til en kæmpemæssig guldskat, som søfareren Ferdinand Magellan fandt og gemte væk for 500 år siden.

ANNONCE
Sf Studios - Anmeldelse: Uncharted Sf Studios

Sully, yesterday my life was filled with rain

Det er en farefuld færd Nathan og Sully begiver sig ud på, for de to herrer er ikke de eneste, der gerne vil have fingrene i den værdifulde skat. Rigmanden Moncada (Antonio Banderas) mener, at skatten er hans føderet og skuer ingen midler for at finde guldet. Derfor ansætter han lejesoldaten Braddock (Tati Gabrielle) til at forfølge Nat og Sully. Heldigvis får de hjælp af den erfarne og smukke lykkejæger Sophia Ali (Chloe Frazer), som Nathan ser sig lun på.

ANNONCE
Sf Studios - Anmeldelse: Uncharted Sf Studios

The Long and Winding Road

Uncharted er baseret på det populære Sony PlayStation-spil af samme navn. En filmversion, anført af Mark Wahlberg, har været længe undervejs, men er flere gange blevet forsinket og droppet indtil 2017, hvor Spider-Man himself, Tom Holland blev castet i rollen som den ikoniske karakter Nathan Drake. Dét satte for alvor gang i sejlene på projektet. I 2020 overtog Ruben Fleischer (Venom, Zombieland) så instruktørtjansen fra Travis Knight og blot to måneder senere var optagelserne så omsider i gang.

ANNONCE
Sf Studios - Anmeldelse: Uncharted Sf Studios

X Marks the Wahlberg

Jeg har aldrig spille spillet, så jeg kan ikke udtale om, hvor tro filmen er mod sit forlag, men Uncharted filmen underholdt mig ikke desto mindre ganske udmærket. Tom Holland og Mark Wahlberg fungerer godt som makkerpar, med Holland som den unge, adrætte tyveknægt og Wahlberg som den ældre, gnavne skattejæger.

ANNONCE
Sf Studios - Anmeldelse: Uncharted Sf Studios

Those aren’t Pilous!

Uncharted er en eventyrfilm i stil med Indiana Jones, dog med lidt mindre substans og lidt mere overdreven action, lidt a la Tomb Raider filmene. Lad os kalde den Indiana Jones for Gen Z, uden at ville fornærme nogen. Det er en af de mest vellykkede videospil-filmatiseringer jeg har set til dato, letfordøjeligt popcorn underholdning når det er bedst. Så sluk telefonerne for en stund, læn jer tilbage i biografsædet og lad jer rives med på en eventyrlig rejse et ukendt sted i verden. Og blev endeligt til rulleteksterne, hvis I vil se Pilou Asbæks cameo, der lægger op til det næste eventyr.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 80 %

Teknisk information:

Original titel: Uncharted

Land: USA, 2022

Instruktør: Ruben Fleischer

Cast: Tom Holland, Mark Wahlberg, Sophia Ali, Antonio Banderas, Tati Gabrielle, Pilou Asbæk

Genre: Action/Adventure

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/IMAX 6-Track/Dolby Atmos

Spilletid: 116 min

Dansk bio premiere: 10. februar 2022

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce