Connery

Anmeldelse: 'Try Hard' - Sebastian F-M-L kæmper mod et provinsliv i middelmådighed

Andre må kæmpe mod fastgroede gamer-klichéer...

4 ud af 6 stjerner

23-årige Sebastian bor stadig hjemme hos mor og far, hvor han nyder det bekymringsfri teenageliv i sine midttyvere - det eneste han gider, er at spille Counter Strike med gutterne - og det sker enten fra drengeværelset eller den lokale internetcafé, hvor Sebastian "arbejder" mod at kunne game gratis. 

Forældrene forstår det ikke, og beslutter sig for at sætte Sebastian stolen for døren: Få dig en uddannelse eller flyt hjemmefra. Det pis gider Sebastian ikke, og da han beslutter sig for at informere sine forældre om, at han og holdet har tænkt sig at gå pro med Counter Strike, kommer han hjem til en skiftet lås og alle sine ejendele på gaden. 

Komedieserien Try Hard, skabt af Allan Hyde og Anders Morgenthaler, slår sig op som endnu en serie der udforsker hvor de yngre og ældre generationer slet ikke er på bølgelængde - og her med gaming og e-sport som omdrejningspunkt. 

ANNONCE
Med Sebastian (Ari Alexander) i front, forsøger Holdet at kæmpe sig til opmærksomhed fra det professionelle gamermiljø - Foto: Andreas Omvik - Anmeldelse: 'Try Hard' - Sebastian F-M-L kæmper mod et provinsliv i middelmådighed Med Sebastian (Ari Alexander) i front, forsøger Holdet at kæmpe sig til opmærksomhed fra det professionelle gamermiljø - Foto: Andreas Omvik

Serien sættes op med en rammefortælling, hvor Sebastian (Ari Alexander) bliver afhørt af en efterforsker (Sarah Boberg), som forsøger at nå til bunds i en sag hvor Sebastian altså er endt som arresteret. Herfra løber fortællingen fra Sebastians perspektiv som en helt kronologisk fortælling der starter med konflikten mellem forælldrene og rejsen til at plive e-sport pro og tjene sine egne penge. 

Undervejs får vi malet et billede af en række karakterer der er sat i spidsen af en række finurlige stereotyper; Sebastian aka F-M-L er meget egoistisk når det kommer til gamingen, men også indbegrebet af det forældre frygter sker, når et barn ikke kommer nok ud. Han lever af pizza, franske hotdogs og snacks fra tanken, afskyr det etablerede og er tit alt for selvoptaget til at se menneskene omkring ham.

ANNONCE
Priest aka Gustav søger tilflugt fra sin kommende far-rolle i gamingen. Foto: Andreas Omvik - Anmeldelse: 'Try Hard' - Sebastian F-M-L kæmper mod et provinsliv i middelmådighed Priest aka Gustav søger tilflugt fra sin kommende far-rolle i gamingen. Foto: Andreas Omvik

Try Hard er ofte god til at spotte konflikter fra den virkelige verden og sætte dem på spidsen. 
Sebastians holdkammerat Priest er en legende, fra dengang Counter Strike 1.6 først introducerede en form for e-sport struktur, men Priest hedder i virkeligheden Gustav, er i start trediverne og skal til at være far. Det føler han sig ikke helt klar til, og søger tilflugt i gamingen med de yngre kammerater - mens den gravide kæreste vredt (og frustreret) jagter Priest, der ofte sniger sig ned på netcaféen. 

Sebastians bedste ven Henrik har egentlig ikke lyst til at være pro-gamer, men lader sig presse ud i dumme situationer af Sebastian, mens han drømmer om en uddannelse som mejerist, fordi han har forelsket sig i pigen fra uddannelsesmessen, og ofte er helt fortabt i sine følelsers vold. 

Kasim er en rolig dude, der demonstrerer en enorm afmagt over konstant at være offer for indvandrer-troper - i udtrykt grad fra den racistiske tankpasser, men også med regelmæssige og stikkende kommentarer fra holdkammeraterne. 

Sådan er der rigtig mange små fortællinger, hvor problematikker er blevet sat helt på spidsen og hevet frem i et forstørrelsesglas - en kunst der har Anders Morgenthalers aftryk all over. 

ANNONCE
Try Hard - Officiel trailer

Selvom serien byder på flere små geniale øjeblikke, er den også gennempløjet at slapstick-comedy og momenter der føles mere forcerede end naturligt humoristiske. I øjeblikkende hvor Try Hard lykkes skinner serien flot, men serien præges også af lange træk, hvor det føles som om at seriens skabere selv er kørt lidt for langt over i try hard-rollen. 

Grundfortællingen i Try Hard med afsæt i det der skildres som teenage-gameres udfordringer i provinslivets trummerum, er egentlig et godt udgangspunkt. Serien har elementer der taler til et bredt publikum; forældre til gamere, kærester til gamere, folk der intet aner om gamere - og folk der gamer.. Men i forhold til de centrale elementer gaming og e-sport, føles serien en smule ved hit and miss - med nyt liv til en masse klichéer og fordomme som gamere og e-sport har skullet kæmpe med siden tidernes morgen. 

Try Hard leverer otte afsnit a' cirka 22 minutters varighed. Hele serien kan streames fra Viaplay nu.

ANNONCE
Sebastian F-M-L vinder på falske præmisser - Foto: Andreas Omvik - Anmeldelse: 'Try Hard' - Sebastian F-M-L kæmper mod et provinsliv i middelmådighed Sebastian F-M-L vinder på falske præmisser - Foto: Andreas Omvik
Del

Seneste nyt

Annonce