Anmeldelse: Top Gun: Maverick

Sky Captain and the World of Tomorrow

Det er 36 år siden, vi sidst så noget til den tidligere TOPGUN-instruktør og evig adrenalinjunkie Captain Pete ”Maverick” Mitchell (Tom Cruise). Nu om dage bruger ungkarlen sin tid som testpilot for flyvevåbnet, der er i færd med at udvikle fremtidens SR-72 jagerfly kaldet ”Darkstar”. Et topmoderne, højteknologisk og svinedyrt fly, der kan nå en hypersonisk hastighed på mach 10. Projektet skrottes imidlertid, da Maverick presser test-flyet for hårdt og ender med at styrte ned et eller andet sted ude på bøhlandet. Et fly han for øvrigt havde ”lånt” på ubestemt tid.

Mission: Impossible

Maverick står til en fyreseddel og landsforræderi, men han reddes af sin gamle ven Tom 'Iceman' Kazansky, der nu er en højtrangerende admiral i flyvevåbnet. Han sender Maverick tilbage til der, hvor det hele startede: TOPGUN skolen i San Diego. Adm. Beau 'Cyclone' Simpson (Jon Hamm) har nemlig brug for Mavericks ekspertise og vovemod. Han skal være instruktør for et hold af TOPGUNs bedste piloter og forberede dem på en yderst farefuld, tophemmelig og, nå ja, umulig mission.

Son of a Goose

Problemet er bare at en af piloterne er søn af Mavericks tidligere co-pilot kaldet "Goose". Sønnen, Bradley "Rooster" Bradshaw (Miles Teller), er som snydt ud af næsen på sin far og han bærer stadig nag over ulykken, hvor Maverick uheldigvis fløj ind i en jetstrøm og mistede kontrollen over F-14 flyet, hvilket resulterede i Goose's død. En ulykke Maverick selv har svært ved at slippe skyldfølelsen over. Derfor vil han gøre alt for at undgå, at Rooster lider samme skæbne som sin far, men missionen skal jo gennemføres, hvilket efterlader Maverick i et dilemma. Hvad er vigtigst: Manden eller missionen?

Young Guns

Det nye hold TOPGUN piloter er mindst lige så testosteronfyldte som i Mavericks dage. De er konkurrencedrevne, ambitiøse og toptunet. Glen Powell som "Hangman" er fremragende som den nye Iceman, men det er Miles Teller (Whiplash, Footloose), der stjæler showet og brænder igennem som Rooster. Hans karisma er hypnotiserende og kemien med Tom er unægtelig. Man ville næsten ønske at de havde mere spilletid sammen eller at de i fremtiden vil lave en buddy-komedie, for de er guld værd. Der er også en ny kærlighedsinteresse for Maverick, som ikke er så ”ny” endda. Hun hedder Penny Benjamin (Jennifer Connelly) og er datter af en vis admiral, som nævnes i Top Gun (1986).

36 years in the making

Er Top Gun: Maverick en nødvendig 2’er? Svaret er nej, selvfølgelig ikke. Det er jo nok de færreste efterfølgere der er strengt nødvendige. Ikke desto mindre er handlingen tro mod Pete Mitchell-karakteren og føles som en naturlig videreføring af Mavericks liv og karriere. I virkeligheden var den ældste jagerpilot var 54 år, da han gik på pension og Tom Cruise var omkring 56 år, da han indspillede filmen, så helt urealistisk er filmen altså ikke.

For real!?

Flyvesekvenserne fra Top Gun (1986) er stadig noget af det mest imponerende stykke filmhistorie, så det var en udfordring for Cruise og Co. at overgå originalen. Dengang blev optagelserne til via en kombination af ægte jagerfly og miniaturemodeller, mens nærbillederne af skuespillerne blev lavet i et studie. Nu om dage ville de fleste Hollywoodproduktioner ty til computereffekter for at skabe tilsvarende scener, men når man hedder Tom Cruise, er det selvfølgelig ikke en mulighed. Han insisterede på, at alle scenerne blev optaget med ægte jagerfly, i luften, mens piloterne udøvede div. manøvre og pressede g-kraften, alt mens skuespillerne var spændt fast i passagersædet forsøgte at holde morgenmaden indenbords.

Dog Fight

Selvom Top Gun: Maverick ikke helt fanger magien og ”wow”-effekten fra den første film, så er filmen bestemt en værdig efterfølger. Joseph Kosinski (Oblivion, Tron: Legacy) formår at håndtere den svære kunstart, hvor filmen på en og samme tid balancerer mellem at være lige lovlig fanservice-agtig og samtidigt dyrker alt det, der netop gjorde Top Gun (1986) til den klassikere den er i dag. Top Gun: Maverick er den 2’er fans altid har turde drømme om, lige siden Val Kilmer luftede idéen om en fortsættelse med titlen ”Dog fight” tilbage i 90’erne. Jeg håber ikke på en 3’er, men jeg er godt tilfreds med denne nostalgifyldte og vellykkede 2’er.