Connery

Anmeldelse: The Zone of Interest

Prisbelønnet krigsfilm fra manden bag ’Sexy Beast’

3 ud af 6 stjerner
The Zone of Interest - Trailer
?si=phSpNDVdV8rb1USw

Agent Provocateur

Lige siden hans debutfilm har instruktøren Jonathan Glazer været kendt for at lave provokerende film. Hans karriere startede tilbage i midt ’90erne, hvor han lavede musikvideoer for blandt andre Massive Attack, Radiohead og Nick Cave og sparkede døren ind til filmbranchen med den brutale Sexy Beast (2000). Til trods for at han kun har instrueret fire spillefilm på 23 år, har hans unikke stil, aparte fortælleteknik og tankevækkende emner givet ham en særlig status blandt kritikere, såvel som filmelskere.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Zone of Interest A24

The Unbearable Lightness of Being

Hans seneste film, The Zone of Interest (2023) foregår i 1943, under Anden Verdenskrig og handler om Nazist-kommandanten Rudolf Höss (Christian Friedel) og hans hustru Hedwig (Sandra Hüller). De lever et drømmeliv i en stor villa, sammen med deres fem børn. I haven gror grøntsager, vinbuske og farverige blomster, som Hedwig stolt viser frem, når hendes mor kommer på besøg.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Zone of Interest A24

The Lives of Others

Idyllen brydes imidlertid fra tid til anden, som f.eks. når familien bader i den nærtliggende flod, hvor der flyder med rester af menneskekranier eller når aske drysser ned fra himlen og dækker grøntsagerne i haven. For lige på den anden side af betonmuren, som vinbuskene gror op ad, ligger koncentrationslejren Auschwitz og selvom muren skærmer for udsigten til rædslerne, der bliver begået mod jøderne, kan man stadigvæk høre, hvordan fangerne skriger, når skuddene lyder.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Zone of Interest A24

The Banality of Evil

Det er præcis denne kontrast, der er pointen med filmen: hvor banal ondskab kan fremstå. Höss familien ved jo udmærket godt, hvad der foregår på den anden side af muren, men de ignorerer det ved at fokusere på de mest banale ting. Krigen og masseudryddelsen er blot en midlertidig hindring for deres drøm om at blive bønder og når Rudolf går på arbejde og diskuterer, hvordan man mest effektivt kan brænde så mange jøder af i timen som muligt, er det blot ”another day at the office”.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Zone of Interest A24

Point of View

Der findes et hav af film om krigens rædsler, så Hr. Glazer skal have ros for sin kreativitet og forsøget på at præsentere denne fra en anden vinkel. Desværre er idéen bedre end eksekveringen og historien havde måske gjort sig bedre som en kortfilm. Lige omkring filmens midtpunkt begyndte jeg at miste interessen, da der ingen udvikling er at komme efter hverken i historien eller hos karaktererne. Måske havde det klædt filmen at skifte perspektiv halvvejs inde, således at filmen startede mere konventionelt set fra jødernes synspunkt og så skiftede til nazisternes i anden halvdel.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Zone of Interest A24

Under the Skin

Lydsiden er designet til at krybe ind under huden på publikum, men ironisk nok bliver vi alt for hurtigt immune overfor den, ganske lige som Höss familien selv er blevet det. Måske har jeg misset hele pointen med Glazers fortælling, men jeg må indrømme at jeg savnede lidt mere blodsudgydelse end The Zone of Interest har at byde på.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 0%

Teknisk information:

Original titel: The Zone of Interest

Land: USA/UK/Polen, 2023

Instruktør: Jonathan Glazer

Cast: Sandra Hüller, Christian Friedel, Medusa Knopf

Genre: Drama/History/War

Billedformat: 1.78:1

Lydmix: Dolby Digital

Spilletid: 105 min

Dansk bio premiere: 11. januar 2024

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt