Connery

Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

TLOU2 er frusterende og fantastisk!

6 ud af 6 stjerner

Det er syv år siden, at Naughty Dog og Sony udgav The Last of Us, og den succes det blev, har uden tvivl været en følsom og svær opgave, at skulle følge op på. 

Som gamere har vi været enormt forkælede over det seneste årti, og vi har fået serveret det ene fantastiske spil efter det andet - i alle retninger. 

Da jeg for noget tid siden var ved at forklare min nye kæreste, om min passion for gaming, blev det en lang udredning. Der er mange typer af spil, men de spil jeg ægte elsker og husker, er single-player spillene, dem der kan noget ekstra med historie og fortælling, i en sådan grad at Hollywood for længst er overhalet. Det havde hun lidt svært ved at forstå, da hun på det seneste har oplevet mig spille en del CoD: Warzone, hvor jeg egentlig bare sidder og pløkker folk og råber ordrer til mine makkere gennem headsettet. Den slags kan noget helt andet - som jeg også elsker. 

Men de der altopslugende oplevelser, historierne, følelserne - I live for that shit. Red Dead Redemption 2 står stadig som en lysende fakkel på en bjergtop, som et af de bedste, flotteste, mest medrivende og tidsslugende i mands minde, og i løbet af de seneste par år har vi haft The Witcher, Skyrim, BioShock, Fallout New Vegas, Uncharted, God of War.. og så videre.. Og ja, The Last of Us.  

Vejen til The Last of Us Part 2 har været lang, og siden det første lille pip om spillet i 2016, har processen været plaget af flere udskydelser og senest et påstået spoilerlæk, af hvad der af leakeren blev beskrevet, som en række af de vigtigste plotpunkter for det kommende spil - med splittede reaktioner til følge. 

Men nu er The Last of Us Part 2 langt om længe klar. 

The Last of Us Part 2 har selvsagt nogle kæmpe sko at skulle udfylde, det er opfølgeren til at af de mest fan-elskede spil nogensinde, og så bør det samtidig repræsentere noget af det ypperste som PlayStation kan klemme ud af den nuværende konsolgeneration, med PlayStation 5 lurende lige rundt om hjørnet. 

I skrivende stund er der en uge til udgivelsen, og jeg har haft spillet til anmeldelse i et par uger - under en striks fortrolighedsaftale, der især har til formål, at skåne de mange potentielle spillere, for at få ødelagt oplevelsen af historien, i efterfølgeren til en af de bedste spilfortællinger i nyere tid. 

Hvis jeg efter at have gennemspillet The Last of Us Part 2, mente at det ikke ville være muligt, ville jeg have afventet med en anmeldelse indtil lanceringsdatoen. Men det er muligt at tale om spillet, uden at spoile det - og derfor skal du være velkommen til at læse videre, også hvis du frygter spoilers. 

Hvad jeg dog må gengive er mit helhedsindtryk af spillet - og selvfølgelig en uddybende snak om spilmekanikker, grafik og gameplay - som forhåbentlig kan guide dig i retningen af, om det er et spil for dig. 


Så hvordan er det så? 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Udfordrende.
 

The Last of Us Part 2 er et helt igennem fantastisk spil, og jeg har aldrig været igennem så massiv en følelsesmæssig rollercoaster i et spil før - det gør sig både gældende for selve spillets historie, men også i forhold til mine egne forventninger, forløsninger og relation til det første The Last of Us. 

Alt fra skuespillet over design-valgene og atmosfæren i spillet, til selve de helt specifikke historiegreb der er taget med spillet, virker til at være designet til at udfordre spilleren - ikke rent spilmekanisk med gamedesign, men ned i et dybere lag, hvor der arbejdes ekstremt med forståelse og grænser, og det er en massiv bedrift, at jeg efter at have gennemført The Last of Us Part 2, sidder med en vild fornemmelse og en kæmpe trang, til at opsøge andre der har lyst til at diskutere hvad fanden der egentlig skete - og hvorfor - og hvad nu - ikke fordi jeg ikke forstod det - eller fordi historien var fyldt med huller, men simpelthen fordi det er komplekst og dybt. 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Ingen superheltefantasi

Gennem de godt tredive timer som jeg har brugt på spillet - ikke forhastet, men heller ikke dvælende ved hver enkelt detalje, har jeg været glad, irriteret, vred, frustreret, håbefuld, råbende, stille, forskrækket og i ren zombie-rage-kill-mode. I vilkårlig rækkefølge. 

TLOU2 følger trop med sin forgænger, og er på ingen måder en superheltefantasi - jo, der er zombier og apokalypse, men kernen i det hele er menneskelighed, og alt hvad det indebærer af glæde og sorg - og ufuldkommenhed, og det er måske det, der i sidste ende trækker The Last of Us Part 2, op på niveau med forgængeren, og på nogle punkter videre.

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Spilmekanisk: En værdig efterfølger

The Last of Us Part 2 er et umådeligt flot spil, ganske som forventet. Efter at have spillet spillet, kan jeg bekræfte, at alle trailers indeholder rent gameplay-capture, og spillet balancerer på fin vis kræfterne for en PlayStation 4 Pro. 

TLOU2 er detaljerigt, men ikke nært så detaljeorienteret som det vanvittige Red Dead Redemption 2 - Nej, hestene har ikke varmefølsomme kønsdele! Men det er flot, og lyssætningen er meget imponerende, taget i betragtning, at spillet ikke arbejder med raytracing-teknologi. Spillet er for det meste gritty og mørkt, og det arbejder til grafikkens fordel, at man ofte befinder sig i mærke bygninger og stormfyldt vejr. Til min store glæde, udfordrer spillet ikke min PlayStation lige så hårdt, som RDR2, og jeg er sluppet med mærkbart mindre jet-blæser lyd, fra køling af maskinen. 

TLOU2 er som bekendt ikke et openworld spil, og Naughty Dog har været endnu mere arbejdsomme med et linjært banedesign, end tidligere. Uden at slå dig i hovedet med åbenlyse elementer, guider banedesignet hele tiden en frem - samtidig med at det placerer en del nye og interessante puslespil som forhindringer - i en grad der ville gøre Nathan Drake (Uncharted) stolt. Men der er også mulighed for ekstra udforskning, for de eventyrlystne. 

Der er gemt ekstra områder og små skjulte sideveje over det hele - små udfordringer der ofte viser sig i form af mysterier med overraskende fjender eller puzzles i medkøb - og belønninger i form af flere sparsomme ressourcer, samler-elementer og små noter der bygger ovenpå historien i den rige fortælling. Disse omveje er værd at tage med, for ressourcerne er sparsomme og alt efter sværhedsgraden livsnødvendige, for at få Ellie opgraderet med bedre gadgets og nye færdigheder. 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Våbenarsenalet i TLOU2 er blevet udbygget med et udemærket opgraderingssystem, som vi efterhånden kender det fra lignende typer spil, men på grund af de sparsomme ressourcer, gør man klogt i, ikke bare at blæse igennem opgraderingerne fra ende til anden, og i stedet vælge strategisk, så man kan få Ellie op at køre til sin egen spillestil, for der er ingen løfter om, at du når fuldt opgraderet gennem spillet.

En håndpistol kan udbygges til mere skade eller mere stealthiness, og håndvåben kan forbedres til at være mere drabelige - og lige det valg, er godt at have ved hånden i en snæver vending, hvor man pludselig bliver overrumplet af klikkere og det der er værre. 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Når det kommer til fjender er der rigeligt at tage af - de værste af slagsen er de fremmede mennesker man møder på sin vej, men de mest nederen er de klamme inficerede, der denne gang har fået lov til at udvikle sig i flere retninger, de elsker at gemme sig i forladte, aflukkede og mørke steder og hver eneste gang man pludselig er fanget et sted, der umiddelbart ikke har set liv i flere årtier, føles det som om, at man skal tage en stor indånding, og så ellers bare lade adrenalinen kæmpe, indtil man nok en gang er ude under åben himmel og med masser af plads til at tage benene på nakken med. Fuck stalkers. 

Foruden et udbyggeligt arsenal af våben, har Ellie heldigvis også overtaget Joels ekstreme lyttesans fra første spil, der lader dig se hvor dine nærmeste fjender er og befinder sig - og det er en vigtig funktion, når man i en presset situation, skal beslutte sig for om man har ammunition nok til at gå ind guns blazing, eller overveje en stealthy tilgang - eller måske bare straight up flygte. 

Heldigvis er Ellie ikke altid alene i sin færden, og i flere omgange får man lov til at teame op med både gamle og nye ansigter, der hjælper en godt på vej, med en fornuftig AI-tilgang, der ville få Kratos (God of War) til at stilne lidt af med hele tiden at råbe “Booooyy!”. 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Meget milde spoilers om spillets indledende fase nedenfor traileren.

Better safe than sorry - jeg har været umådelig omhyggelig, med kun at medtage oplysninger fra trailermateriale og Sonys egne gameplay-videoer. 

 
The Last of Us Part 2 - Officiel story-trailer

The Last of Us Part 2 starter op, som vi alle ved fra trailerne, et par år efter hændelserne i The Last of Us. 

Ellie er blevet voksen - Joel er blevet ældre, og de lever et - apokalyptisk roligt liv i den sneklædte by Jackson, Wyoming.

Den rolige start iscenesætter en tilværelse, hvor menneskene mere eller mindre har accepteret et liv, hvor faren lurer om hvert hjørne, et sted hvor zombiedrab er rutinemæssige patruljeopgaver og hvor nye mennesker udgør både den største frygt og fascination. Ellie er blevet voksen og har ikke længere den samme tilknytning og afhængighed af Joel, og det gør plads til nye venskaber og eventyr.

Uheldige omstændigheder kaster Ellie ud på en vanvittig mission, der bringer hende til Seattle, og for alvor sætter hende på vilde prøvelser. 

ANNONCE

Tilføjet efter udgivelse: Om kontekstuelle leaks

The Last of Us Part 2 blev udsat for en række leaks en måned inden udgivelse, og en del af videoklippene var taget direkte fra spillet, men de medfølgende beskrivelser havde en agenda. En af historiens nye karakterer, Abby, blev i disse leaks beskrevet som en trans-person, som var placeret i spillet af Naughty Dog, for at avancere LGBT-agendaer. Dette er en lodret løgn - Abby er en meget veltrænet kvinde - og ikke lige min type - men på intet tidspunkt bliver den slags trukket ned over hovedet på en - og det ville også være underligt, for hovedpersonen Ellie er i forvejen etableret homo, og det har folk med interesse for spillet vidst siden dag 1.

At dette har været så kraftigt et tema omkring spillets såkaldte fans, er tydeligvis fremført af en gruppe meget højreorienterede, konservative amerikanere, der forsøger at piske en stemning op, omkring alt der gør op med deres verdenssyn. 
Forstå mig ret, jeg er pænt ligeglad med, om en fiktiv karakter svinger i den ene eller anden retning - så længe det er en velfortalt karakter, som ikke defineres af enkelte træk, men som passer ind i det større univers og historien. 

The old switcharoo

Omkring halvvejs inde i spillet, skifter historien perspektiv til at følge en anden karakter fra Ellie. Først stoppede jeg op og følte mig super irriteret - det var ikke noget jeg havde lyst til - men efter at have reflekteret over, hvor mange følelser dette spil havde kastet mig igennem allerede, forstod jeg, at det var en del af rejsen - og ganske tilsigtet. Så jeg fortsatte min rejse, og ganske rigtigt, fortsatte historien og udfoldede hele TLOU2 til en meget mere kompleks historie, end jeg havde forestillet mig den kunne blive. 

The Last of Us Part 2 er en vild omgang storytelling, og den fucker med ens opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert. Hvis du har glædet dig til at spille TLOU2, så spænd dig fast foran din PlayStation - og hold dig langt væk fra Twitter og Youtube, hvor de samme folk, der stadig ikke har spillet spillet, men fået bekræftet et par af deres leaks, aldrig kommer til at indrømme, at de ikke havde ret i deres forudindtagethed - de vil nemlig rigtig gerne ødelægge spillet for andre. Her, få timer efter spillets udgivelse, er spillet allerede blevet reviewbombet i stor stil - og den konklusion er jeg nået til - fordi jeg ved at spillet tager væsentligt længere tid at blæse igennem. 

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Ellie: A fucking mess. 

Ellie er som sagt blevet ældre, og selvom hun stadig bærer rundt på en lille skarp kniv, der kan nedlægge en fjende fra en skjult position, er hun yderst velbevandret i kunsten at slå ihjel - med mange forskellige våben og redskaber. TLOU2 skåner ingen for vold og aggressivitet, Ellie er ikke en fin lille pige der gør tingene på den rigtige måde.

Hun er en gritty survivor, der gør hvad det skal til - og grænserne, de er ikke altid tydelige. Men det er en af tingene, der er med til at gøre The Last of Us Part 2 til en gennemført spiloplevelse.

ANNONCE
Anmeldelse: The Last of Us Part 2 - opdateret

Må ikke misses

The Last of Us 2 rammer markedet netop som hele verden er ved at komme sig over en global pandemi, der har taget os selv gennem bølger af følelser, og givet os en smag på, hvordan vores hverdag lynhurtigt kan ændre sig. 

For nogen vil The Last of Us Part 2, måske føles som en grim (overnaturlig) reminder på, hvor slemt verden kan stå til, hvis katastrofen rammer på endnu hårdere vis - men for andre en meditativ øvelse ud i overdrevet, i en virkelighed der på alle måder er langt fra, hvad vi selv er gået igennem på det seneste. 

Ligesom coronakrisen har lært os, at der er nogle ting der består, selvom verden sejler, så har The Last of Us Part 2 evnen til at fremhæve, hvordan modgang også kan styrke os, få os til at sætte pris på de små ting - og huske os på, at vi ikke behøver at være alene, selvom det af og til kan føles sådan.

Don’t miss out. 

ANNONCE
The Last of Us Part 2

Udgivelse: 19. juni 2020

Platform: PlayStation 4, PlayStation 4 Pro

Udvikler: Naughty Dog

Udgiver: SIE

Del

Seneste nyt