Anmeldelse: The Last of Us - Afsnit 2
Reglerne for overlevelse i denne postapokalypse brændes for alvor fast
-
The Last of Us - Foto: HBO Max
The Last of Us, tv-serien baseret på PlayStation-spillet fra 2013, er tilbage med endnu mere postapokalyptisk dramatik i den 2. episode af HBO Max-serien.
Det første afsnit nåede langt omkring med sin godt 80 minutter lange spilletid - vi fik først serveret samfundets sammenbrud på mest tragiske vis fra Joels perspektiv, for derefter at samle op på resterne af en ødelagt mand, 20 år senere i QZ (karantænezonen i Boston).
Joel og hans partner Tess blev etableret som et sæt opportunistiske smuglere - og ved tæppefald i pilotafsnittet, havde de fået en meget uvant smugleropgave: At fragte teenagepigen, navn; Ellie, til en forsamling af Fireflies-oprørere uden for FEDRAs rækkevidde.
Nå ja, og så fik vi også en interessant lille introsekvens, der fastsatte perspektivet for menneskeheden, i tilfældet at en smitsom svampeinfektion skulle få tag i menneskeheden...
The Last of Us - Foto: HBO Max
Afsnit 2 af The Last of Us åbner igen op med et lille flashback - denne gang for at give en smule baggrundsviden og fastlægge de første of flere regler, for at omgå de inficerede.
Det indledende flashback bringer os til Indonesien, hvor en svampeforsker får afbrudt sin middag, fordi myndighederne har brug for hjælp med en obskur svampeinfektion.
Flashbacket i Indonesien finder sted i 2003, godt 10 år inden begivenhederne i det amerikanske kollaps fra første afsnit.
I Flashbacket finder vi ud af flere ting: For det første lader det til, at de inficerede i tv-serien alene (eller for nu) spreder smitten ved fysisk kontakt - enten gennem bid eller ved ækle hurtigtvoksende svampetentakler, der overtager den næste levende organisme. Vi får også fastslået, at det ikke umiddelbart er muligt at udvikle hverken vaccine eller medicin mod infektionen - og at den bedste løsning for at reducere smitten, er at tæppebombe tætbefolkede områder hvor smitten trives.
The Last of Us - HBO Max
Ellie = Immun?
Tilbage i Boston 2033, samles historien op hos vores hovedpersoner, umiddelbart efter vi sidst efterlod dem. Joel (Pedro Pascal) og Tess (Anna Torv) opdagede i de afsluttende minutter af forrige afsnit, at Ellie (Bella Ramsey) gemte på et år efter et bid - uden at være blevet transformeret til en levende svamp.
Det efterlader de to smuglere - selvfølgeligt - en smule på vagt overfor deres dyrebare last - der dog ikke har meget til overs for deres mistro - Ellie er immun - eller det er i hvert fald hvad hun selv er overbevist om, og samme grund til at Firefly-grupperingen ønsker hende transporteret sikkert videre.
Det er svært ikke at lade sig begejstre over de imponerende backdrops i The Last of Us. Postapokalyptiske Boston er på en gang smuk og frygtindgydende, og det er tydeligt at HBO har afsat betragtelige budgetter til produktionen af The Last of Us.
The Last of Us - HBO Max
Hyggen og de imponerende udsigter fortsætter et par minutter, indtil vores lille gruppe står overfor et svært valg: Skal de tage den korte men farlige vej mod deres mål, eller tage den lange og besværlige, men mindre truende vej rundt omkring et gammelt museum?
Valget er åbenlyst, også hvis man spørger Ellie (Det gør hverken Joel eller Tess på indeværende tidspunkt) Men gruppen tager den lange vej.
Den lange vej er også en glimrende chance for at få fastslået endnu flere regelsæt for denne verden:
De inficerede er ikke bare individelle svombies - som vores naturlige svampe, deler de et form for sværmsind, der bogstaveligt talt består af gigantiske levende mycelium (cellenetværk), der kan sprede sig kilometervis under jorden, og advare aktive inficerede om ubudne gæster på lange afstande.
En tredje regel for The Last of Us slåes fast, da den lange tur viser sig at være for problematisk - og fordi genvejen gennem det krigshistoriske museum i Boston, ser ud til at være gennemsølet af svampesovs: Forhold dig stille, lad være med at forstyrre svampene - og ti stille: De inficerede kan ikke se, men hører umådeligt godt.
Det finder alle seerne hurtigt ud af få minutter senere, da museumsturen udvikler sig til et run-in med to frygtindgydende (Og fantastisk spiltro) clickere. Hele sekvensen i museumet er hentet direkte fra spillet - og flere øjeblikke er en-til-en scenedeling fra spillet.
The Last of Us - HBO Max
Det taler til både spillets og seriens kvalitet, at ingen af de direkte "easter eggs" hentet fra spillet, føles hverken forcerede eller malplacerede - og det siger også en hel del om, hvor velpoleret og filmisk det skamroste spil fra 2013 var - og er.
Vi mødte også inficerede mennesker i første afsnit, men de var blurry og gemt væk i mørket, da Joel og Tommy flygtede fra deres hjem. I afsnit 2 af The Last of Us, med episodetitlen: Infected, får vi nogle af de mest skræmmende inficerede at se på hel klods hold - og de er lige dele brutale, refleksstyrede og næsten lige så intimiderende, som de er i spillet. (Clickers er en af de senere stadier af svampeinfektionen - den næste bliver formentlig endnu klammere)
Med et par velplacerede shotgun-skud slipper Tess, Joel og Ellie ud af museet - men ikke helt med skindet i behold. "Heldigvis", siger Ellie - var det hende der kom i nærkontakt med en af de inficerede - og ikke Joel eller Tess, der ikke umiddelbart har samme immunitet, som Ellie forhåbentlig bærer på.
The Last of Us 2013 - Can't deny that view
Scenen umiddelbart efter Museet er endnu en gang med dialog direkte hentet fra spillet - og et af de første bonding-øjeblikke mellem Ellie og Joel. Den hektiske kamp efterfulgt af udsigten over Boston, får Joel til at spørge ind til om rejsen til State House er alt det hun havde håbet på, hvortil Ellie svarer: "Jury's still out, but man - you can't deny that view. "
Tess spolerer øjeblikket med sin resolutte missionssans - næsten i mål.
Ved ankomsten til mødestedet, får Ellie, Joel og Tess ikke den velkomst de havde håbet på. De mødes af øredøvende stilhed og mistænkelig blodspor ind mod den gamle myndighedsbygning.
Indenfor kan de konkludere at hele holdet af Fireflies, som skulle tage imod Ellie er døde - Joels konklusion er at nogle er blevet smittet - og at de efterfølgende har slået hinanden ihjel.
Joel er opgivende, mens Tess insisterende leder efter et spor, der kan vise dem hvorhen Ellie så skal bringes - i en hektisk konfrontation, konfronterer Ellie, Joel med en grum sandhed: Tess opfører sig aggressivt, fordi hun er blevet smittet. Den er god nok.
Tess er en goner - og både hende og Joel ved det. Pludselig vendes ulykken til rædsel, fordi en horde af inficerede er på vej mod den lille gruppe. I en sidste kamp for at redde sine usmittede gruppe, laver Tess en grum cocktail af brændstof og håndgranater, og beordrer Joel om at tage Ellie med videre - og aflevere hende til deres smugler-kolleger, Bill og Frank, der kan overtales til at få Ellie til en anden Firefly-base.
Joel river Ellie ud af gashulen inden Tess bliver overløbet - og inden Tess siger farvel i en brutal blaze of glory, får vi serveret det klammeste Hollywood-kys siden Leia kyssede Luke Skywalker i Star Wars: The Empire Strikes Back.
The Last of Us - HBO Max
2. afsnit af The Last of Us serverer endnu en gang en omgang imponerende underholdning, der selv med en kortere løbetid på 50 minutter, forår at sende historien videre med raske skridt. At en så stærk karakter som Tess er ude allerede efter de første to afsnit er en skam - men det sætter også odds'ene for den brutale og besværlige rejse, som Ellie og Joel nu står alene tilbage med.
The Last of Us-serien, ser ud til at dreje en smule mere væk fra spillet - det er mere tydeligt nu, end det var i først afsnit. I spillet var det ikke inficerede der tog livet af hverken Firefly-lejren eller Tess - det var FEDRA-soldater. Og det var heller ikke Tess' ønske, at Joel skulle bringe Ellie videre til Bill og Frank - selvom de dog havde en tilstedeværelse i spillet.
Tredje afsnit tyder alt at dømme på, at blive forfriskende nye story-beats for både spilfans og nye fans - ikke mindst fordi historien om Bill og Frank ikke blev udpenslet i særlig høj grad i spillet - og særligt fordi vi får Nick Offerman i rollen som Bill - mens Frank spilles af den australske satiriker Murray Burtlett - og at de to formentlig bliver en sprudlende cocktail, som mange ikke ser komme.
