Connery

Anmeldelse: The Iron Claw

Zac Efron spiller med musklerne i autentisk indie-drama

3 ud af 6 stjerner
The Iron Claw - Trailer
?si=dQwzJq1BfyGv4mS8

WrestleMania

Det er svært at forestille sig at, hvad der i bund og grund blot er et absurd teaterstykke i et enormt hierarki af udøvere, kan være noget nær USA’s nationalsport. Ikke desto mindre er det tilfældet og wrestlere så som Hulk Hogan, John Cena, Dave Bautista og Dwayne ”The Rock” Johnson er husstandsnavne med store Hollywood karrierer. Et af de største navne i sporten var tilbage i 70’erne og 80’erne Texas-familien Von Erich, vis historie nu er blevet filmatiseret og har fået sin titel efter legenden Fritz Von Erichs signatur greb: The Iron Claw.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

Four Brothers

For Von Erich familien er der én ting i verden, der er helligere end alt andet: Professional wrestling! Familiens overhoved, Fritz (Holt McCallany) var selv prominent wrestler i sine yngre dage, men opnåede aldrig at blive verdensmester. Derfor har han nu overført drømmen til sine fire sønner: Kevin (Zac Efron), Kerry (Jeremy Allen White), David (Harris Dickinson) og Mike (Stanley Simons).

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

Fighting with My Family

Problemet er bare, at sønnerne ikke alle helt deler samme drøm som deres far. Den yngste bror, Mike, vil hellere være musiker og Kerry er allerede en dygtig atlet på vej mod de Olympiske Lege i diskoskast. Kun Kevin og David er gået all-in på sportsgrenen, men da David dør under tragiske omstændigheder, tvinger Fritz sønnerne Kerry og Mike til at blive en del af familiefortagenet.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

Triangle of Sadness

Noget kunne tyde på, at der hviler en forbandelse over Von Erich familien. Under sin første kamp får Mike nemlig en skulderskade, hvilket sender ham i et koma og da han vågner op igen, er han blevet hjerneskadet af hændelsen. Da Kevin selv bliver far, går han derfor i panik og giver barnet konen Pams (Lily James) efternavn og i lange perioder forsømmer sin familie, i frygt for at ”smitte” sit afkom med Von Erich-familiens forbandelse. Måske er der noget om det, for ikke lang tid efter kommer Kerry også ud i problemer.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

“Von” for the whole family

The Iron Claw (2023) er som sagt baseret på en sand historie. Instruktøren Sean Durkin, der tidligere har stået bag det gribende indie-drama Martha Marcy May Marlene (2011), var fan af wrestling-sporten i sine yngre dage og havde i lang tid haft et ønske om at fortælle Von Erich-familiens tragiske historie. Det har taget ham 8 år at dette passions projekt op på det store lærred.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

Freak Show

Zac Efron har førhen imponeret med sin fysiske fremtoning. I Baywatch (2017) gav han selveste Dwayne Johnson baghjul med sin fysiske forvandling og i The Iron Claw gør han set igen. Denne gang har Efron omdannet sin krop til et steroidoppustet muskelbundt, med tilhørende 80'er frisure. Selv hans ansigt ser deformt ud (åbenbart grundet en operation som følge af en brækket kæbe). Der er nærmest noget monstrøst over hans udseende, der bestemt tilføjer autenticitet til rollen.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

We Need to Talk About Kevin

Det er derfor ekstra ærgerligt, alt denne passion og dedikation taget i betrækning, at The Iron Claw aldrig rigtigt bliver spændende, vedkommende eller særligt rørende. Filmskaberne arbejder hårdt for at presse nogle tårer frem hos publikum, men de udebliver fordi vi aldrig rigtigt kommer ind på livet af familien, især Zac Efrons karakter Kevin, som ellers er filmens hjerte, mangler dybde.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: The Iron Claw A24

“And here’s to you, Mr. Robinson…”

Det er svært ikke at sammenligne The Iron Claw med Darren Aronofskys The Wrestler (2008). Begge er indie-film med beskedne budgetter og begge omhandler tragiske historier om wrestlers. Forskellen er bare, at Mickey Rourke leverer en hudløst ærlig, autentisk og dybt personlig præstation (der burde have været Oscar belønnet) som Randy ”The Ram” Robinson, hvor man som publikum mærker hans smerte, både fysisk og psykisk, i hver eneste scene. Det er en enestående film som efterlader os lige så emotionelt nedbrudt som filmens hovedperson. The Iron Claw efterlader blot sit publikum med en tom fornemmelse i kroppen og er desværre glemt, så snart man forlader biografsalen.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60 %

Teknisk information:

Original titel: The Iron Claw

Land: UK/USA, 2023

Instruktør: Sean Durkin

Cast: Zac Efron, Jeremy Allen White, Harris Dickinson, Stanley Simons, Holt McCallany, Maura Tierney, Lily James

Genre: Biografi/Drama/Sport

Billedformat: 2.35:1

Lydmix: Dolby Digital

Spilletid: 130 min

Dansk bio premiere: 25. december 2023

Distributør: Nordisk Film Distribution

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce