Anmeldelse: The Batman

Knight of the living dead

Dette er kun andet år, at billionæren Bruce Wayne prøver kræfter med bijobbet som maskeret hævner, så hans tørst for hævn over ham eller dem, der dræbte hans forældre, da Bruce var blot et barn, er så stor at det fortærer hans sjæl. Med årene er Bruce blevet en eneboer, nærmest som en sky, emo/grunge rockstjerne a la Kurt Cobain, gemt væk i sit store palæ. Han har kun sin trofaste butler og mentor Alfred Pennyworth (Andy Serkis) at betro sig til og til at hjælpe sig med at løse mysteriet om hans forældres mord.

I Tawt I Taw a Puddy Tat

Sporene fra Riddler-sagen leder blandt andet Batman hen til en natklub, ejet af den notoriske mafia boss Carmine Falcone (John Turturro) og bestyret af Falcones undersåt Oswald ”Oz” Cobblepot. Han er en ondskabsfuld, overvægtig og vansiret gangster vis kælenavn er The Penquin, hvilket Oswald afskyer at blive kaldt. I klubben arbejder også Selina Kyle (Zoë Kravitz), en ung femme fatale, der har en vis forkærlighed for katte og som hjælper Batman med at skabe retfærdighed i Gotham City, en by der alt for længe har været plaget af magtmisbrug og korruption.

Argo-ffleck yourself

The Batman løfter den tunge arv efter Christopher Nolans elskede og anmelderroste Dark Knight trilogi og instruktøren Matt Reeves (Cloverfield, Dawn of the Apes, War of the Apes) formår virkelig at gøre universet til sit eget. Oprindeligt skulle Ben Affleck (Batman V Superman: Dawn of Justice, Argo, Justice League) have skrevet, instrueret og spillet hovedrollen, men det projekt blev droppet da Affleck sprang fra som instruktør og da Matt Reeves overtog tjansen, skrottede han efterfølgende Afflecks manuskript til fordel for at sin egen noir-udgave af Gotham og superhelten.

“Holy bloated run time, Batman!”

Lige under 3 timers spilletid er, hvad det er blevet til i Matt Reeves fortolkning af mørkets ridder, hvilket gør The Batman til den længste Batman film til dato. Personligt er jeg lidt træt at disse oppustede spilletider, længere er ikke nødvendigvis altid lig med bedre og de fleste film kan slet ikke bære så lange spilletider. Heldigvis kan The Batman godt holde til det. Selvom jeg stadig følte at filmen var lidt for lang, kunne jeg bagefter ikke sætte en finger på, hvad jeg ville undvære, hvilket jo må betyde, at jeg var godt underholdt og det var jeg i den grad.

Bruced and Bat’tered

Denne nye udgave af The Batman står og falder naturligvis på én ting frem for alt andet: hvordan fungerer Robert Pattinson som henholdsvis Bruce Wayne og som Batman? Svaret er uovertruffent! Som Bruce Wayne mærker man virkeligt karakterens sårbarer, emotionelle side og savnet til sine forældre og længslen efter hævn, der har ført til isolationen fra omverdenen. Som Batman kan karakteren få udlad for sit raseri og man fornemmer hans kynisme, analytiske sind, fysiske overlegenhed, men også medmenneskelighed og heltemod. Alt dette er takke tvære Pattinsons nuancerede skuespil, hvor hver en detalje og hvert et valg i præstationen tæller, kræver stor dygtighed at opnå og Pattinson mestrer sit håndværk til perfektion.

Riddle me this

Filmens hovedskurk er en af klassikerne, når det kommer til Batman universet: The Riddler (Gækkeren på dansk). Karakteren har ikke været med i en reel Batman film siden Batman Forever, hvor Jim Carrey portrætterede figuren til blandede anmeldelser. Nu er karakteren så blevet støvet af og genopfundet til anledningen, i en langt mere seriøs og skræmmende udgave.

“This is the Zodiac inspiring”

Han spilles denne gang af Paul Dano (Prisoners, There Will be Blood, Little Miss Sunshine) og som altid leverer skuespilleren en fremragende præstation. Det meste af filmen fungerer The Riddler blot som en farteruende, mystisk figur i mørke lokaler og vi ved ikke noget om ham eller hvordan han ser ud. Her er ingen Joker-agtig, ekstrovert personlighed til at sælge karakteren med og det er takketvære Danos fysiske fremtoning og en uhyggelig maske, at karakteren fungerer så godt som den gør i filmen.

John Doe

Reeves har udtalt at især den berygtede seriemorder The Zodiac, vis identitet aldrig er blevet fundet, har dannet grundlaget for inspirationen til hans udgave af The Riddler og det ses tydeligt. Der er bestemt også hentet inspiration fra David Finchers Se7en til filmen. For eksempel foregår handlingen over syv dage og ligesom i Se7en har vi den ældre, sorte, erfarne detektiv og hans unge, hvide, forholdsvis uerfarne kollega, der bliver opslugt af raseri og hævn.

Dananananananana, Dananananananana Batman!

The Batman er en stilsikker film og en rigtig god start på den nye trilogi. Er der plads til forbedring? Ja, bestemt er der det, men Matt Reeves beviser, at vi er i trygge hænder og at han har helt styr på Batman universet. Om denne nye trilogi kan overgå Nolans, må tiden vise, men i virkeligheden er der ikke grund til at sammenligne de to, for der burde være plads til flere forskellige inkarnationer af Batman. Jeg elsker personligt Adam Wests kitschede udgave fra 1960’erne og ville ikke undvære den til fordel for andre renderinger. Ja, selv Ben Afflecks fatman, undskyld Batman, havde interessante ting ved sig (Det var Superman, der var problemet). Så længe de ikke kommer brystvorter på batsuitet igen, så er jeg glad.