Connery

Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy

Tune in and Space Out

2 ud af 6 stjerner
Space Jam: A New Legacy - Trailer

They’re playing Bas-ket Baaaaall

Tilbage i 1996 hjalp Michael Jordan Bugs Bunny, Daffy Duck og den håndfuld øvrige Looney Tunes karakterer med at vinde en episk basketballkamp mod de onde ”Monstars” rumvæsner. 25 år senere er det NBA-stjernen LeBron James, der beder Looney Tunes karaktererne om hjælp. LeBron (LeBron James) og hans søn Dom (Cedric Joe) er nemlig blevet fanget i Warner Bros nye VR-verden ”Warner3000”, efter en ondsindet algoritme ved navn Al G. Rhythm (Don Cheadle) har ”suget” dem ind i serveren.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy Warner Bros. Pictures

Hit ’Em High

For overhovedet at have en chance for at vende tilbage til den virkelige verden, må LeBron vinde en basketballkamp mod sin egen søn, men for Al G. Rhythm er begrebet ”Fair play” en by i Rusland. Derfor er spillets officielle regler og fysikkens love vendt på hovedet, når Dom og Al f.eks. får hjælp af alternative computerspilsregler og skør tegnefilmslogik. Heldigvis har Looney Tunes selv et par kort oppe i ærmet og LeBron selv, må finde alt sit talent frem, for at slå de onde Goon Squad.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy Warner Bros. Pictures

Ready Player One

Det er ikke ligefrem fordi originaliteten er overvældende i Space Jam: A New Legacy. Plottet er nemlig fuldkommen det samme som i Space Jam fra 1996. Jordan er i mellemtiden skiftet ud med LeBron og selvom Michael ikke var nogen stor skuespiller, så havde han noget som LeBron ikke rigtigt besidder; Charme og likability. Denne lille detalje gør hele forskellen mellem de to film.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy Warner Bros. Pictures

I Believe it’s a Lie

Jeg har aldrig været den store fan af Space Jam, dels fordi jeg ikke var målgruppen da filmen udkom og dels fordi jeg altid har synes at konceptet var uinspireret og mest af alt virkede som en udspekuleret ”money grab”, udelukkende skabt for at maksimere og udnytte Warners eksisterende properties. Ydermere synes jeg at den gjorde Looney Tunes karaktererne, som jeg elsker til skamme, ved kun halvhjertede at fusionere Michael Jordan og Looney Tunes universet i en ærligtalt kedelig basketballkamp.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy Warner Bros. Pictures

That’s all Folks!

Med Space Jam: A New Legacy tager filmskaberne endnu et skridt i den forkerte retning. I og med at Space Jam: A New Legacy er en 2’er, så er intentionerne åbenlyse, men man kunne i det mindste have håbet på at de måske ville komme op med en original historie. Det gad de hele fire manuskriptforfattere så ikke lige. Det eneste gode ved filmen er Don Cheadle, der som den eneste lader til at gide gøre en indsats for at underholde publikum. Instruktøren gør det i hvert fald ikke.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 10%

Teknisk information:

Original titel: Space Jam: A New Legacy

Land: USA, 2021

Instruktør: Malcolm D. Lee

Medv.: LeBron James, Don Cheadle, Cedric Joe, Khris Davis

Genre: Animation/Adventure/Comedy

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital / SDDS / Datasat / Dolby Atmos / IMAX 6-Track

Spilletid: 115 min

Dansk premiere: 16. juli 2021

Distributør: Warner Bros. Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce