Connery

Anmeldelse: Shazam! Fury of the Gods

Superhelten Shazam! er tilbage i biograferne

3 ud af 6 stjerner
Shazam! Fury of the Gods - Trailer

The Great Pretender

Det er fire år siden, at vi sidst har set noget til teenageren Billy Batson (Asher Angel/ Zachary Levi) og hans pleje søskende, som forvandler sig til superhelte ved at sige "Shazam!" Selvom Shavengers-holdet har haft stor succes som superhelte, lider Billy sig alligevel af et impostor-syndrom. For i modsætning til The Flash eller Aquaman, så har Billy jo bare fået sine superkræfter af troldmanden Shazam (Djimon Hounsou) og føler derfor ikke at han har fortjent dem.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Shazam! Fury of the Gods Warner Bros. Pictures

Penis Envy?

Guden Atlas’ døtre, Hespera (Helen Mirren) og Kalypso (Lucy Liu), er heller ikke videre begejstrede for Billys superkræfter. De er jaloux over at troldmanden gav alle gudernes superkræfter til én teenagedreng. Derfor er de taget til Philadelphia for at stjæle superkræfterne tilbage ved hjælp af troldmandens egen stav, der er skåret af en gren fra selveste livets træ (hvem sagde Fallos symbol?). Jeg er sikker på at Freud kunne have fået megen glæde ud af at psykoanalysere Hespera og Kalypso.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Shazam! Fury of the Gods Warner Bros. Pictures

Retro-Man

Hvis du kunne lide den første Shazam! fra 2019 eller bare er en sucker for retro superheltestilen fra de gamle Christopher Reeve Superman film, så vil du sikkert også synes om Shazam! Fury of the Gods. Humoren fungerer klart bedre i denne film og historien føles også en anelse mere episk. Det er tydeligt at Zachary Levi nyder at spille Shazam! og hans entusiasme smitter af på publikum.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Shazam! Fury of the Gods Warner Bros. Pictures

Shasame

Alligevel blev jeg en smule skuffet over 2’eren, da det blot mere af det samme og jeg havde håbet at de have åbnet op for universet og måske også haft nogle bedre skurke. Det er tæt på at være ufrivilligt komisk at se Shazam! tæve løs på Helen Mirren’s karakter og jeg fik næsten medlidenhed med Hespara undervejs, hvilket bestemt ikke er meningen.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Shazam! Fury of the Gods Warner Bros. Pictures

#Superherofatigue

Det føles også som om Shazam! Fury of the Gods er et levn, en slags ”seat filler” der blot skal træde vande indtil D.C. Comics er klar med deres nye James Gunn vision for forlaget. Filmen gør et halvhjertet forsøg på at sætte forløberne for Justice League, Justice Society, op, men der skal ærligt talt meget mere til, hvis D.C. skal have publikum engageret i endnu et hold superhelte. Desværre for D.C. og Marvel har superhelteudmattelsen for alvor sat sig hos publikum, så det skal helt andre boller på suppen, hvis de to filmselskaber skal have folk i biografsæderne igen og Shazam! Fury of the Gods gør intet for at forbedre situationen, tvært i mod.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60 %

Teknisk information:

Original titel: Shazam! Fury of the Gods

Land: USA, 2023

Instruktør: David F. Sandberg

Cast: Zachary Levi, Helen Mirren, Lucy Liu, Rachel Zegler, Jack Dylan Grazer, Adam Brody, Meagan Good, Ross Butler, D.J. Cotrona, Asher Angel, Djimon Hounsou, Marta Milans

Grace Caroline Currey,

Genre: Action/Adventure/Comedy

Billedformat: 2.39:1

Lydmix: Dolby Digital/Dolby Atmos

Spilletid: 130 min

Dansk bio premiere: 16. marts 2023

Distributør: Warner Bros. Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce