Connery

Anmeldelse: Scream (2022)

Scream har fået en requel. Yup! That’s a word.

3 ud af 6 stjerner
Scream - Trailer

Guess who’s back…

Da Sam Carpenters (Melissa Barrera) yngre søster Tara (Jenna Ortega) bliver brutalt overfaldet i sit hjem, må de to fremmedgjorte søstre lægge deres forskelligheder bag sig og forsøge at hele sårene - både de fysiske og de psykiske. Men en ny Ghostface-morder er løs i Woodsboro og ifølge ”Stabs” gyser-reglerne kan det være hvem som helst i deres omgangskreds, kærester, venner eller familiemedlemmer. Paranoiaen er derfor til at tage og føle på og vennerne har brug for alt den hjælp de kan få.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: Scream (2022) SF Studios

Three Amigos!

Sam og kæresten Richie (Jack Quaid) opsøger derfor deputy Dewey Riley (David Arquette) der, til at starte med er tøvende overfor at hjælpe de unge mennesker, men han ombestemmer sig hurtigt og kontakter de to eneste overlevende venner han har tilbage, Gale Weathers (Courteney Cox) og Sidney Prescott (Neve Campbell), så de sammen kan bekæmpe den nye Ghostface morder.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: Scream (2022) SF Studios

Back to the Future

Siden instruktøren bag de 4 første film, Wes Craven, døde tilbage i 2015, har franchisen været død, men nu har en ny generation af filmskabere genoplivet den. Scream (2022) er en såkaldt ”requel”, halvt reboot, halvt sequel og gør således brug af originale karakterer, samt tidligere plotlinjer, til at føre handlingen videre med nye karakterer, der kan lede serien videre i fremtiden.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: Scream (2022) SF Studios

Copycat

Idéen om at tage historien tilbage til, hvor det hele startede og twiste, hvad vi allerede troede vi vidste om historien, er som sådan ganske fin, om end ikke særligt original, ikke en gang i Scream regi. Beklageligvis snubler instruktørerne Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett (Ready or Not), sammen med manuskriptforfatterne over deres egne, ivrige fanservice ben. Således ender Scream (2022) med at være en meta-kopi mere end en original film. Men til filmens forsvar, så ved den godt selv, at det er det den er.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: Scream (2022) SF Studios

New Blood

Sidste gang Scream var i biograferne var i 2011, så det er kun naturligt, at der er et nyt hold ungt blod til at overtage for Sidney, Gale og Dewey. Valget som Sam, ”den nye Sidney”, er faldet på mexicanske Melissa Barrera. Hun har en stærk udstråling og man tror på at hun kan klare sig mod Ghostface. Barrera støttes godt op af bl.a. Mikey Madison (Once Upon a Time in Hollywood), Jack Quaid (The Hunger Games) og Jenna Ortega, som Sams unge, skrøbelige søster Tara.

ANNONCE
SF Studios - Anmeldelse: Scream (2022) SF Studios

Nothing beats the original

Scream (2022) er langt hen ad vejen ganske underholdende og til tider også nostalgisk, men efter min mening misser filmskaberne en kæmpe chance ved at udelade en vis karakter fra den originale Scream (1996). Scream (2022) har nemlig potentialet til at være den bedste efterfølger siden 1’eren, havde morderen bare været en anden. Det er svært at tale om uden at afsløre for meget, men det havde været så oplagt at lade en af de originale mordere vende tilbage og hjemsøge Woodsboro endnu en gang, nu hvor filmen netop ønsker at vende tilbage til der, hvor det hele begyndte. Måske en 6. film i franchisen kan råde bod på denne lidt ligegyldige efterfølger, der føles mere som et gab end et skrig.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 50 %

Teknisk information:

Original titel: Scream

Land: USA, 2022

Instruktører: Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett

Cast: Neve Campbell, Courteney Cox, David Arquette, Melissa Barrera, Jack Quaid, Mikey Madison, Jenna Ortega, Dylan Minnette, Jasmin Savoy Brown, Mason Gooding, Sonia Ammar, Marley Shelton, Skeet Ulrich

Genre: Horror/Mystery/Thriller

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital/IMAX 6-Track/Dolby Atmos

Spilletid: 114 min

Dansk bio premiere: 3. februar 2022

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce