Anmeldelse: Red Rocket
Manden bag The Florida Project er tilbage med ny komedie
Suitcase Pimp
Texasdrengen Mikey ”Saber” Davis (Simon Rex) er en aldrende, falleret pornoskuespiller, vis karrieres højdepunkt var da han engang vandt prisen for bedste blowjob, til trods for at pigen udførte alt det hårde arbejde. Efter 17 år i ”Porno valley” er den hurtigt-talende Mikey nu vendt tilbage til Texas City, hvor hans kone Lexi (Bree Elrod) bor sammen med white trash sin mor Lil (Brenda Deiss).
Texas hold ’em
Mikey og Lexi har ikke det bedste forhold til hinanden og har ikke talt sammen i flere år, men Mikey er flad og har derfor brug for et sted af bo, så han tigger Lexi om at få lov til at sove på sofaen et par dage. Modvilligt giver hun efter og før hun for set sig om, er hun atter forført af charmetrolden Mikey og de to opfører sig som mand og kone igen.
Donut hole
En dag møder Mikey den 17-årige, uskyldsrene Raylee (Suzanna Son), der arbejder i det lokale donut bageri. Mikey er omgående tiltrukket af den unge pige med det røde hår og der går ikke længe førend han får charmeret sig ind hos teenageren og de to begynder at date. Da Lexi opdager det vækkes jalousien i hende, men Mikey er distraheret med helt andre, store planer.
Red-Rocket-Man
Red Rocket er skrevet og instrueret af Sean Baker (Starlet, Tangerine, The Florida Project) og ligesom hans øvrige film, omhandler denne også en sexarbejder fra et lavere socialt lag i USA. Bakers stil er unik, for han benytter sig ofte af en blanding af professionelle skuespillere, amatører og lokalbefolkningen. Denne kombination, blandet med en dokumentarisk kameraføring og et lavt budget, giver et ultrarealistisk udtryk og gør at Bakers film føles enormt vedkommende og ærlige.
A Star is Porn
Simon Rex er bedst kendt for gyserkomedierne Scary Movie 3 - 4 - 5, men han har faktisk selv en fortid i pornobranchen. Da Simon var blot 18 år og i pengenød, var han nemlig nødsaget til at lave et par solovideoer, hvor han masturberer, for at tjene til huslejen. Denne erfaring nyder Red Rocket godt af, for Rex’ insider kendskab til pornobranchen er spot-on og hans penis får nogle at de største grin i filmen. Mikey er et narcissistisk menneske, men alligevel holder vi af ham og det er fuldt ud takket være Rex nuancerede og sårbare præstation, der rammer en hårfin balance mellem afsky og fascination.
Strawberry helmet
Filmens anden stjerne er den debuterende Suzanna Son, der i dén grad brænder igennem som teenageren ”Strawberry”. Hun har den ungdommelighed som Mikey savner og ligesom ham, kan man ikke undgå at blive lidt forelsket i både Raylee og Suzanna, der begge emmer af charme og uskyld. Den talentfulde Suzanna Son er netop blevet castet til den opkommende HBO-serie The Idol og det skal blive spændende at se om det bliver hendes helt store gennembrud.
We have lift-off
Red Rocket ramme en perfekt tone mellem komedie og drama. Filmen er hyldende morsom, uden at være fjollet og samtidig er den tragisk uden at føles sørgelig. The Florida Project er en af mine absolutte yndlingsfilm og selvom Red Rocket ikke bringer mig helt op på samme følelsesmæssige niveau, er den ikke desto mindre en fremragende film, der fortjener at blive set. Den er en anelse for lang, men siden hvornår har størrelsen betydet noget? Personligt kan jeg i hvert fald ikke vente med at gense filmen og skyde raketten af igen.
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 69 %
Teknisk information:
Original titel: Red Rocket
Land: USA, 2021
Instruktør: Sean Baker
Cast: Simon Rex, Bree Elrod, Suzanna Son, Brenda Deiss, Judy Hill, Brittney Rodriguez, Ethan Darbone
Genre: Komedie/Drama
Billedformat: 2.39:1
Lydmix: Dolby Digital
Spilletid: 130 min
Dansk bio premiere: 2. juni 2022
Distributør: United International Pictures