Connery

Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv

Nattevagten II er endeligt i biograferne

5 ud af 6 stjerner
Nattevagten - Dæmoner går i arv - Trailer
?si=dzVZ_zjdkzzXTuMM

“The Horror, the Horror”

Til næste år er det 30 år siden at Nattevagten (1994) ramte biograferne og skræmte os alle fra vid og sans. Filmen gjorde øjeblikkeligt Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia til stjerner og åbnede op for, at de danske filmproducenter blev villige til at finansiere gyserfilm. Det kom der bl.a. Sidste time (1995), Mørkeleg (1996) og senere Midsommer (2003) ud af. Ingen af de film kunne dog måle sig med Nattevagtens succes.

ANNONCE
Thrura Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Thrura Film

Nattevagtens datter

Nu er Ole Bornedal langt om længe klar med en opfølger, der ikke blot udforsker traumet for de overlevende ofre og hvad der er blevet af karaktererne siden 90’erne, men også ser på, hvordan deres børn må leve i skyggen af de døde.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

Let Your Demons Do the Walking

Den tidligere jurastuderende Martin Borch (Nikolaj Coster-Waldau), er blot en skygge af sig selv. Han har været afhængig af alkohol og nervemedicin siden hændelserne på Retsmedicinsk Institut, hvor han som ung nattevagt blev vidne til og offer for seriemorders grusomme gerninger. Hans kone Kalinka (Sofie Gråbøl) kunne ikke klare traumet og hængte sig selv for nogle år siden i parrets sommerhus, så nu er Martin alenefar til datteren Emma (Fanny Leander Bornedal), der læser medicin på sin fars gamle arbejdsplads, Retsmedicinsk Institut i København.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

”You Can’t Kill The Boogeyman”

For at prøve at forstå sin mors død og hjælpe sin far med at overkomme angsten og sorgen, går Emma i sin fars fodspor og tager et job som nattevagt blandt de døde. Hun får endda til snusket sig adgang til et forbudt interview med forældrenes plageånd: Kommissær Peter Wörmers (Ulf Pilgaard), der siden 1994 har siddet i en mørk celle på en lukket afdeling, i Roskilde.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

Copycat

Samtidigt er en række nye mord blevet begået i København, mord der minder utroligt meget om dem Wörmer begik i sin tid. Og hvad værre er, er at morderen tilsyneladende har udset sine næste ofre: Martins gamle venner, Jens (Kim Bodnia) og Lotte (Vibeke Hastrup). Spørgsmålet er bare, hvis Wörmer sidder indespærret på Sct. Hans, hvem er det så der begår mordene?

ANNONCE
Thura Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Thura Film

The Right Stuff

Nattevagten (1994) er min danske yndlingsfilm, så det er med en blanding af frygt og spænding at jeg har ventet på denne 2’er. For mig har ingen anden Ole Bornedal film kunne måle sig med Nattevagtens magi, selvom jeg også elsker Skyggen i mit øje (2021), så jeg var virkelig positivt overrasket over at Nattevagten - Dæmoner går i arv gav mig den samme nostalgiske følelse, som når jeg genser 1’eren.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

A New Hope

Bornedal har fulgt Hollywood-trenden og lavet en ”Requel” (Reboot/sequel). Selvfølgelig vil det hjælpe på forståelsen at have set Nattevagten, men Nattevagten II kan faktisk også godt stå alene. Filmen er spækket med nye unge og talentfulde skuespillere, først og fremmest instruktørens datter: Fanny Leander Bornedal, der var så uforglemmelig som nonnen Teresa i Skyggen i mit øje.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

The Young Ones

Alex Høgh Andersen, der spiller Emmas kæreste, er ligeledes en Bornedal genganger, mens Nina Terese Rask, kendt fra bl.a. DR’s Talentholdet er en nykommer. Hun står for humoren og stjæler med sin charme og umiddelbarhed, alle scenerne hun er med i.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

Oldies but goodies

Selvfølgelig ville en requel ikke være noget uden legacy karaktererne og hvor det dog varmer om hjertet at se Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia genoptage deres roller. Desværre er Lotte Andersen i rollen præsten Lotte skiftet ud med Vibeke Hastrup, det ville ellers have været rart at have hende med også, så pengene passede. Til gengæld giver Ulf Pilgaard den gas som ”Monster-Wörmer”, der som en anden Hannibal Lector eller Michael Myers, på genial vis er omdannet til en personificering af ondskab.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

Ghosts from the Past

Bornedal forstår sig på gyset og det er der heldigvis rigelige mængder af i Nattevagten II. Filmen er mindst lige så grusom og blodig som 1’eren. I mellemtiden er Bornedal også blevet ældre og mere moden, således reflekterer han på elegant vis, igennem filmens temaer, over livet og døden og på hvordan fortiden er mere end blot et spøgelse, der hænger over de overlevende og ånder dem tungt ned ad nakken.

ANNONCE
Thura Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Thura Film

Nightmare Alley

Det er småting, der gør at 2’eren ikke helt når op på samme niveau som 1’eren. Bl.a. savner jeg Dan Laustsens, der var fotograf på den originale film, stemningsfyldte lyssætning og mareridts-fremkaldende billeder, men han havde muligvis travlt med optagelserne til  John Wick: Chapter 4, da Nattevagten II blev indspillet.

ANNONCE
Nordisk Film - Anmeldelse: Nattevagten - Dæmoner går i arv Nordisk Film

Trilogi! Trilogi! Trilogi!

Jeg ville også ønske at Joachim Holbek også var vendt tilbage som komponist. Hans tema til 1’eren er uhyggeligt smukt! Når det så er sagt, så kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre opfølger og Nattevagten II er helt sikkert en film jeg komme til at se igen og igen i fremtiden og med lidt held kan det jo være at vi får en 3’er om en 30 års tid. Personligt glæder jeg mig allerede til den amerikanske udgave: Nightwatch 2: Demons are forever… NOT!

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 70 %

Teknisk information:

Original titel: Nattevagten - Dæmoner går i arv

Land: Danmark, 2023

Instruktør: Ole Bornedal

Cast: Fanny Leander Bornedal, Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia, Ulf Pilgaard, Alex Høgh Andersen, Vibeke Hastrup, Sonja Richter, Paprika Steen, Sonny Lindberg, Niels Anders Thorn

Genre: Gyser/Mystery/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lydmix: Dolby Digital

Spilletid: 110 min

Dansk bio premiere: 14. december 2023

Distributør: Nordisk Film Distribution

ANNONCE
Del

Seneste nyt