Connery

Anmeldelse: Napoleon

Ridley Scott og Joaquin Phoenix genforenes i ny storfilm

4 ud af 6 stjerner
Napoleon - Trailer
?si=MKUep3sUm09Pjfsi

The Greatest Movie Never Made

En af de mest legendariske historier om film der aldrig blev til noget, er Stanley Kubricks Napoleon-projekt. Igennem årtier studerede instruktøren Napoleons liv, som kun Kubrick kunne gøre det og han nåede faktisk så langt, at han havde castet Jack Nicholson og Audrey Hepburn til hovedrollerne og havde planer om at optage i Frankrig og Rumænien, med 50.000 mænd fra den rumænske hær som statister. Desværre blev projektet i sidste ende skrottet, fordi det var for dyrt at producere. Kubricks forarbejde gik dog heldigvis ikke helt tabt. Han brugte nemlig sin viden om tidsalderen og lavede den enestående Barry Lyndon (1975) i stedet. Men spørgsmålet om, hvad der kunne have været, stod dog altid ubesvaret tilbage.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Great Scott!

Nu har en anden står instruktør, Sir Ridley Scott (Alien, Gladiator, Blade Runner), så kastet sig over den episke historie om Frankrigs vel nok mest berømte kejser. Selvom Scott har lavet nogle af filmhistoriens største klassikere, så er hans karriere, især på sine senere år, blevet meget ”hit ’n’ miss”. De nye Alien film er forfærdelige, House of Gucci var en tonalt rodet og kedelig affære, mens The Last Duel er en stærkt undervurderet perle.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

“Facts don’t care about your feelings.”

Biopics er notorisk svære at lave. Tit og ofte fremstår de blot som sjælløse Wikipedia-fakta-oplæsninger, som eksempelvis Bohemian Rhapsody, Alexander og The Trial of the Chicago 7. Ridley Scott har selv lavet et par stykker mere eller mindre vellykkede biopics: All the Money in the World, Body of Lies og American Gangster. Spørgsmålet er om den snart 86-årige instruktør har begået endnu et episk mesterværk med Napoleon eller om filmen blot er en ”epic fail”?

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Children of the Revolution

Året er 1793. Frankrigs dronning, Marie-Antoinette har netop mistet hovedet i guillotinen og franskmændene er gået i borgerkrig mod regeringen. Den unge ambitiøse kaptajn, Napoleon Bonaparte (Joaquin Phoenix), ser sit snit til at stige i graderne og efter en krigssejer i Norditalien, laver han et statskup, således at Napoleons konsuler overtog magten. Han blev selv førstekonsul og var den styrende magt i Frankrig. Napoleons mål var simpelt og nobelt: At genforene Frankrig.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Little Big Man

Herfra kan ingen stoppe ham og blot fem år senere udnævnes Napoleon til kejser af Frankrig. Der er dog ét lille problem... Kejseren har nemlig ingen arvtager til tronen. Hans kone, Josephine (Vanessa Kirby) er tilsyneladende infertil til trods for, at hun allerede har født to børn. Derfor lader Napoleon sig skille fra sin elskede Josephine efter knap 15 års ægteskab. Det bliver starten på Napoleons undergang der, som enhver ægte ABBA fan ved, kulminerede med slaget mod englænderne ved Waterloo i 1815.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

”Are you not entertained?!”

Lige på nær lidt mislykket CGI i Moskva-sekvensen, er det tekniske håndværk som altid med Ridley Scotts film, fejlfrit. Det store problem med denne biopic er, at Scott tilsyneladende ikke har nogen synderlig interesse i at give et indblik i, hvem Napoleon var som person. Jeg gik ud af biografen med omtrent den samme viden om manden, som jeg havde før jeg så filmen. Til trods for at jeg var godt underholdt i den 158 minutter (filmen føles kortere), efterlod filmen mig med en flad fornemmelse. Ikke mindst fordi slutningen er noget af det mest antiklimatiske jeg kan mindes.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Napoleon-not so-Dynamite

To uger inde i optagelserne skulle Joaquin Phoenix efter sigende have sagt til Scott, at han ikke vidste, hvordan han skulle spille rollen, hvilket resulterede i at instruktøren gik i panik og rev 10 dage ud af produktionsplanen, for at sætte sig ned med skuespilleren og gennemgå manuskriptet, scene for scene. På en eller anden måde kan man godt fornemme at Phoenix er lidt lost i filmen. I en historie der strækker sig over 22 år, forventer man lidt karakterudvikling, men Napoleon forbliver en enigmatisk og underligt overfladisk karakter i Phoenix’ hænder.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Master and Apprentice

Der er bestemt noget ”Kubrickian” over Scotts udgave af Napoleon: Den følelseskolde tilgang til historien, Phoenix’ maniske stirren ud i evigheden, de episke kampscener til tonerne af klassisk musik og den naturalistiske lyssætning, der minder om William Hogarths malerier fra slutningen af 1700-tallet. Alle ingredienserne er der, men Scott mangler ganske enkelt Kubricks mesterfulde detaljegrad og sans for historiefortælling, til at løfte alle disse elementer op på et højere niveau.

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

The Scott Cut

Scott har udtalt at han har i sinde at udgive en fire timer lang udgave af filmen på Apple TV+. Den kunne være interessant at se, for det er ikke første gang, at instruktøren udgiver et så kaldt Directors Cut af sine film, som rent faktisk er bedre end den originale udgave (Kingdom of Heaven og Blade Runner: The Final Cut er de bedste eksempler). Måske vil denne version løfte filmen fra middelmådighed til mesterværk!

ANNONCE
Apple Studios - Anmeldelse: Napoleon Apple Studios

Napo baby

Siden 2013 har der været rygter om, at selveste Steven Spielberg skulle være i gang med at genoplive Kubricks Napoleon som en miniserie til HBO. Og så sent som i år, bekræftede instruktøren at projektet stadig er i udviklingsfasen. Så hvis du blev skuffet over Ridley Scotts udgave eller du bare ikke kan få nok af Napoleon, så er der er altså muligvis noget at glæde sig til ude i fremtiden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce