Film

Anmeldelse: Mordet i Venedig

Mesterdetektiven Hercule Poirot er tilbage

Anmeldelse: Mordet i Venedig
Walt Disney Studios Motion Pictures
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 14. september 2023

3 ud af 6 stjerner

A Haunting in Venice – Trailer

Halloween Kills

Året er 1947. Mesterdetektiven Hercule Poirot (Kenneth Branagh) nyder sit otium i det billedskønne Venedig, Italien. På aftenen for Allehelgensdag inviterer hans veninde, krimiforfatteren Ariadne Oliver (Tina Fey) (en hyldest til Agatha Christie selv), ham med til at overvære en seance i et eftersigende hjemsøgt palæ. Seancen afholdes af mediet Mrs. Reynolds (Michelle Yeoh) og til trods for et imponerende show, er den knivskarpe detektiv er ikke lige så overbevist om Mrs. Reynolds overnaturlige evner, som mange af de øvrige deltagere i selskabet.

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

Whodunit?

Hvad der ellers starter som en spøgefuld og fredelig aften, bliver hurtigt til et sandt mareridt, da en af palæets prominente gæster myrdes på brutal vis. Poirot tvinges i sagens natur ud af sin pension, for at løse mysteriet. En mordgåde hvor alle de tilstedeværende naturligvis er mistænkte. Mesterdetektiven er i sandheden kommet ud på dybt vand, for aldrig har han været udsat for så kryptisk en sag, en gåde som kommer til at ryste Poirot i sin tro og forståelse af livet og døden.

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

Se Venedig og Dø

A Haunting in Venice eller Mordet i Venedig, som filmen hedder på dansk, er baseret på Agatha Christies roman Hallowe'en Party fra 1969 og har indtil nu aldrig været oversat til det store lærred. Instruktøren Kenneth Branagh har i et genialt træk valgt at flytte plottet fra Londons tågede gader til Venedigs kringlede kanaler og mørke, faldefærdige palæer. Det er der kommet en stemningsfyldt og dyster film ud af, der spiller perfekt ind i dens tema om liv efter døden.

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

I See Dead People

A Haunting in Venice skiller sig ud fra Branaghs to foregående Poirot filmatiseringer, Murder on the Orient Express (2017) og Death on the Nile (2022) i det at historien foregår på en statisk location denne gang og at den har et overnaturligt element i sig, hvilket giver filmen en slags spøgelseshus agtig stemning. Derfor læner denne film sig meget mere op ad gyser-genren en de foregående.

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

Murder, She Wrote

Problemet med Agatha Christies mysterier er, at historierne altid forløber på næsten samme måde. Et mord sætter gang i efterforskningen, alle karaktererne er mistænkte, små spor giver publikum mulighed for at gætte med undervejs og til sidst afslører Poirot på brillant vis, hvem den overraskende morder er. Det kan godt blive lidt for formularisk og gumpetungt, hvis ikke alle brikkerne i puslespillet, er blevet nænsomt arrangeret på påpasselig og elegantvis på forhånd.

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

Two Out of Three Ain't Bad

Desværre går den kabale ikke helt op i A Haunting in Venice, filmen føles en anelse for kludret og kammerspilsagtig og karaktererne er bare ikke interessante nok til at den helt kan holde vores opmærksomhed og koncentration i knap to timer. Jeg har altid været kæmpe fan af Agatha Christies universer i alle dens afskygninger, men denne gang lykkes det ikke Branagh at oversætte Christies historie med samme elegance som i de to foregående film. Ironisk nok ville historien have gjort sig bedre som en mini serie på tv eller en streaming platform. Forhåbentligt får han en chance til om et par års tid, for en halv slatten Poirot er trods alt bedre end ingen Poirot.

Drengerøvsfaktor: 30%

Teknisk information:

Original titel: A Haunting in Venice

Land: USA/UK/Italien, 2023

Instruktør: Kenneth Branagh

Cast: Kenneth Branagh, Michelle Yeoh, Jamie Dornan, Tina Fey, Riccardo Scamarcio, Kelly Reilly, Jude Hill, Camille Cottin, Emma Laird, Dylan Corbett-Bader

Genre: Crime/Drama/Horror

Billedformat: 1.85:1

Lydmix: Dolby Atmos

Spilletid: 103 min

Dansk bio premiere: 14. september 2023

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

Walt Disney Studios Motion Pictures
Walt Disney Studios Motion Pictures

Don’t Look Now

Denne gang benytter Branagh sig flittigt af en række velkendte gyser-troper for at få uhyggen til at blomstre. Der er konstant skæve vinkler, et par jump scares hist og her, dunkel belysning, lange skygger og muligvis også et genfærd eller to. Historien foregår som sagt i et palæ og selvom det er er et stort hus, så er der en vis klaustrofobisk stemning blandt karaktererne, der er fanget derinde med en morder og muligvis også et genfærd iblandt dem.

Joker er tilbage: Fra i dag kan du streame Folie À Deux

Læs også: Joker er tilbage: Fra i dag kan du streame Folie À Deux

Yellowstone slutter i weekenden – men Beth og Rip fortsætter Yellowstone-ånden

Læs også: Yellowstone slutter i weekenden – men Beth og Rip fortsætter Yellowstone-ånden