Anmeldelse: Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One

Agent of Chaos

En farlig AI truer med globalt kaos og digitalt verdensherredømme og en todelt analog nøgle er, nå ja, nøglen til missionen, der kan forhindre dette fra at ske. IMF-agenten Ethan Hunt (Tom Cruise) må atter samle holdet, finde de to dele af nøglen, bekæmpe de onde til lands, til vands og i luften og forhindre at AI teknologien falder i de forkerte hænder. Denne gang tilhører disse hænder lejemorderen Gabriel (Esai Morales), som Hunt har et ganske personligt vendetta imod.

Amazing Grace

Til at hjælpe sig på missionen har Hunt erhvervet sig med mestertyven Grace (Hayley Atwell). Hun er dog ikke helt tilregnelig. Benji (Simon Pegg), Luther (Ving Rhames) og Ilsa (Rebecca Ferguson) står også klar til at hjælpe til, men Grace viser sig at være en uundværlig del af holdet og er muligvis nøglen, der kan få denne mission til at lykkes i sidste ende.

Back to basics

Efter Fallout, som måske er seriens højdepunkt, har Cruise og McQuarrie klogt nok valgt at skifte en smule gear. Dead Reckoning har derfor en markant lettere tone og vender således tilbage til seriens tidlige, mere humoristiske tilgangsvinkel. Den benytter sig at mange af de gamle troper, såsom de super realistiske ansigtsmasker, der kan narre enhver agent og stunts såsom en nervepirrende tog-sekvens, der giver mindelser om klimakset i den første Mission: Impossible (1996). Derfor bevæger Dead Reckoning sig også faretruende tæt på selvparodiering, men undgår med nød og næppe.

Yes, but what does it do?

Det ”nye” tiltag i serien er AI teknologien, den altvidende hovedskurk som truer med at overtage verden. Problemet er bare at ”Entiteten” som den kaldes, ikke rigtigt bliver forklaret på en måde, så vi forstår truslen, udover at den er blevet autonom og har hacket sig ind i alle top security computersystemer, verden over og derfor er den blevet for utilregnelig til at have løbende løbsk.

“The shark still looks fake.”

Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One er den første M:I film, der er optaget digitalt. Måske er det grunden til at filmen nogle gange fremkommer en smule plastisk og computeranimeret. Min teori er, at filmskaberne har skudt filmen med så fladt et billede som muligt og efterfølgende lyssat den digitalt, i postproduktions-fasen. Dette giver en unaturligt look, som hjernen opfatter som kunstigt og selvom der måske ikke er megen CGI involveret, så ser der stadig falsk ud.

”Are you not entertained!?”

Af samme grund virker de mange actionsekvenser heller ikke helt så realistiske og ikke helt så farlige som i de tre seneste M:I film og til trods for at de bestemt er velkoreograferede og opfindsomme, indeholder filmen bare ikke de der hjertestoppene øjeblikke vi er blevet forvent med, hvor man ved at Tom Cruise himself har udført et givent stunt og hans liv rent faktisk var i fare under indspilningerne. Der er ganske vidst et motorcykel-stunt, hvor Cruise hopper ud fra en bjergside, som efter sigende skulle være det mest farlige stunt, skuespilleren nogensinde har udført, men i filmen virker det ret undervældende.

AI don’t get it…

At følge med i plottet til Dead Reckoning er lidt af en Impossible: Mission i sig selv. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kunne finde ud af præcist, hvad nøglen skal bruges til og hvor alvorlig en trussel AI entiteten udgøre for menneskeheden. Jeg kunne heller ikke helt finde hoved og hale i, hvem der er til at stole på og hvem der er dobbeltagenter.

Scooby-Doo, who are you?

Det er selvfølgelig ikke noget nyt at plottet i en I:M film skal tages med et gran salt, men jeg føler der er gået lige lovligt meget Scooby-Doo i den denne gang og at de med vilje har sat tempoet så højt, at man som publikum ikke når at stoppe op og tænke på om det hele giver mening eller ej.

“Your mission, should you choose to accept it.”

Jeg ville gerne ønske, at jeg var mere begejstret for Dead Reckoning end jeg er og selvom jeg var godt underholdt og til tider følte at filmen er sommerens bedste blockbuster (den er lysår bedre end Indiana Jones and the Dial of Destiny), så må jeg objektivt set indrømme, at jeg ikke synes at dette kapitel måler sig med især Ghost Protocol (2011), Rogue Nation (2015) og Fallout (2018). Det kan være, når del 2 kommer og jeg ser filmene i en sammenhæng, at jeg så kan se Cruise og McQuarrie’s fulde vision. Jeg venter i spænding. Del 2 kommer, hvis alt går vel, d. 28. juni 2024.