Anmeldelse: Margrete den første
Gud bevare Danmark
Margrete den første - Trailer
Dronningen
Året er 1402. Efter mange årtier med krig, har de nordiske lande endeligt sluttet fred og samlet sig som en uvurderlig union ved navn Kalmarunionen. Dette et ikke mindst takket være Margrete den første (Trine Dyrholm), dronningen af Danmark, der i samråd med Roskildebiskoppen Peder (Søren Malling) har arbejdet hårdt for at udtænke unionen og få de respektive landes statsoverhoveder til at tale sammen. Men bag facaden, gemmer der sig muligvis en grum hemmelighed, for Margrete er nemlig kun kommet til magten efter at hendes søn kong Oluf, konge af Danmark og Norge, døde en utidig død på slagmarken i 1387, blot 17 år gammel.
The Crown
15 år efter Olufs død, bedst som Margrete er ved at gifte sin adaptivsøn kong Erik (Morten Hee Andersen), væk til det engelske kongehus, for på den måde at styrke alliancen til England, dukker en mystisk mand fra Preussen op på slottet og hævder til alles forbløffelse at han er kong Oluf, den retmæssige konge af Danmark. Norges statsoverhoveder er overbevist om at manden taler sandt.
Game of Thrones
Margrete er i et dilemma, splittet mellem følelserne for hendes søn og loyaliteten til Danmark og unionen. Mange af dronningens rådgivere mener nemlig at manden lyver, men med tiden bliver dronningen overbevist om, at manden er hendes søn. Samtidigt begynder tyske soldater at forme sig nær den danske grænse og spørgsmålet er om det hele i virkeligheden et udspekuleret statskup, der skal vælte Margrete og Erik af tronen og skabe splid i unionen, så tyskerne kan invadere Norden?
Royale with Cheese
Margrete den første er baseret på en sand historie om en af de mest mystiske hændelser i kongehusets historie. En hændelse der i sagens natur er fyldt med drama og som instruktøren Charlotte Sieling har formået at højne til et nervepirrende politisk kammerspil, spækket med intriger.
En kongelig affære
Trine Dyrholm er fremragende som den stærke dronning, der må navigere imellem følelser og politik og sætte sig i respekt i den mandsdominerede verden. Den erfarne filmfotograf Rasmus Videbæk (En kongelig affære, The Dark Tower, 12 Strong) sætter stemningen med sin nedtonede farvepalette og sine dystre og naturalistiske billeder. Aldrig har gråvejr set så godt ud. Margrete den første er eftersigende Danmarks dyreste film og det kan ses i hvert et frame.
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 20 %
Teknisk information:
Original titel: Margrete den første
Land: Danmark/Norge/Sverige/Polen/Tjekkiet/Island, 2021
Instruktør: Charlotte Sieling
Cast: Trine Dyrholm, Søren Malling, Morten Hee Andersen, Jakob Oftebro, Magnus Krepper, Thomas W. Gabrielsson, Agnes Westerlund Rase
Genre: Drama/historisk
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 121 min
Dansk bio premiere: 16. september 2021
Distributør: SF Studios