Connery

Anmeldelse: Lille Sommerfugl

Søren Kragh-Jacobsen inviterer til Fest(en)

3 ud af 6 stjerner
Lille Sommerrfugl - Trailer
Aske Foss - Anmeldelse: Lille Sommerfugl Aske Foss

De skal leve!

Svineavleren Ernest (Jesper Christensen) og hans hustru Louise (Karen-Lise Mynster) er et umage par. Han er sur, stædig og menneskefjendsk, mens hun er sød, glad og elskelig som dagen er lang. Det er derfor lidt af et mirakel, at de nu står og skal fejre deres guldbryllup med hele familien inviteret til stor fest om aftenen, nede i det lokale forsamlingshus.

ANNONCE
Aske Foss - Anmeldelse: Lille Sommerfugl Aske Foss

Secrets & Lies

Men bag de lykkelige omstændigheder, gemmer Ernst på en hemmelighed. Han er nemlig blevet erklæret konkurs af banken og guldbrudeparret står til at miste deres hjem, Katrinebæk gården, som de sammen har brugt en livstid på at bygge op og udvide.

ANNONCE
Aske Foss - Anmeldelse: Lille Sommerfugl Aske Foss

Grisebasser

Ernst er dog ikke den eneste der gemmer på en hemmelighed. Festen udvikler sig nemlig hurtigt til det rene kaos, da svigerdatteren Lis (Mia Lyhne) finder ud af at hendes mand Lasse (Peder Thomas Pedersen), knalder med sønnen Christians kærestes mor, Maja (Sarah Grünewald). Og det er kun toppen af flødeskumskagen, for Ernsts nevø arbejder i banken og han er desperat for at overtale Ernst til at leje en flænge af sin gård ud til en flygtningelejr, men der nægter den småracistiske bondemand.

ANNONCE
Aske Foss - Anmeldelse: Lille Sommerfugl Aske Foss

Suppe, steg og melodrama

Lille Sommerfugl er en blanding mellem Thomas Vinterbergs Festen og en Morten Korch film. Det er en lidt rodet og til tider ret melodramatisk affære, som desværre ikke er synderligt velspillet (bortset fra Karen-Lise Mynster), velskrevet eller godt instrueret.

ANNONCE
Aske Foss - Anmeldelse: Lille Sommerfugl Aske Foss

Gammel kærlighed på nye flasker

Kragh-Jacobsen formår ikke rigtigt at finde balancen mellem familiedrama og folkekomedie således at de begge fungerer i samme lokale og filmen ender derfor med hverken at være rigtig sjov eller synderligt ægte i sit drama. Jeg vil ikke lyder som en mavesur anmelder, for jeg kedede mig ikke undervejs og filmen er tydeligvis ment som en letbenet og livsbekræftende historie om gammel kærlighed, der trods tidens tand ikke er rustet. Desværre kom den bare ikke ind under huden på mig, men jeg er måske heller ikke helt målgruppen. Pensionister vil måske finde historien mere vedkommende.

ANNONCE
Drengerøvs faktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 10%

Teknisk information:

Original titel: Lille Sommerfugl

Land: Danmark, 2020

Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen

Medv.: Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Sofus Rønnov, Mia Lyhne, Peder Thomas Pedersen, Sofie Juul Blinkenberg og Sarah Grünewald

Genre: Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 116 min

Dansk bio premiere: 3. december 2020

Distributør: Nordisk Film

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce