Connery

Anmeldelse: Kinds of Kindness

Holdet bag Poor Things er tilbage med en finurlig fabel om jagten på evigt liv og fatale forvekslinger.

4 ud af 6 stjerner
Kinds of Kindness - Trailer
?si=YemnMgsQRnbFaJpA

Yamas, Yorgos!

Det er ikke meget mere end fem måneder siden, at Poor Things (2023) havde premiere i de danske biografer og nu er instruktøren Yorgos Lanthimos allerede tilbage med en ny finurlig fortælling: Kinds of Kindness (2024), der ligeledes har Emma Stone og Willem Dafoe på rollelisten.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

Magnolia-light

Kinds of Kindness er en såkaldt antologi historie. Antologi kommer af der græske anthologia som betyder ”blomstersamling”. Ganske som i Paul Thomas Andersons mesterlige Magnolia (1999) og Robert Altmans episke Short Cuts (1993), fortæller Kinds of Kindness nogle små skæbnehistorier, der væves sammen til ét stor handlingsforløb. I dette tilfælde er det tre historier, der er forbundet via en mystisk mand med initialerne R.M.F.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

The Death of R.M.F.

Robert (Jesse Plemons) arbejder for et mystisk firma, hvor han dagligt bliver bedt om at udføre nærmest rituelle opgaver for sin chef, Raymond (Willem Dafoe). Robert må således kun spise måltider, der er omhyggeligt udvalgt og han må kun have sex med sin kone Sarah (Hong Chau), når Raymond dikterer det. Men da han en dag bliver bedt om at slå en anden mand ihjel, siger Robert fra og pludseligt ændrer hele hans liv sig.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

R.M.F. is Flying

Politimanden Daniel (Jesse Plemons) lever i en form for limbo, efter at hans kone Liz (Emma Stone) forsvinder sporløst i en flyulykke. Det påvirker hans arbejde og hans nære venskab med ægteparret Martha (Margaret Qualley) og Neil (Mamoudou Athie), men det er intet imod, hvad der sker, da Liz pludseligt dukker uskadt op igen, som om intet var hændt. There will be blood…

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

R.M.F. Eats a Sandwich

Emily (Emma Stone) og Andrew (Jesse Plemons) er medlemmer af en spirituel sekt, ledet af Omi (Willem Dafoe) og hans kone Aka (Hong Chau). De har fået til opgave at finde en blond kvinde med healende evner og som vis tvillingsøster fornyeligt er afgået ved døden. Ikke nogen let opgave, men Emily og Andrew, der selv må være afskåret fra deres familier, for at forblive uforurenet, er fast besluttet på at finde kvinden, så de kan opnå en højere status i sekten.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

W.T.F. is going on?

Præcis hvad Lanthimos vil sige med Kinds of Kindness er lidt af et mysterium. Dette er ganske vidst ikke noget nyt for den græske auteur, men denne gang fremstår budskabet endnu mere uklart end tidligere. Det virker som om, han har fået idéer til tre separate historier, som ham har vævet sammen med den tyndeste tråd.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

Status symbols

Ét bud kunne være at filmen er en metafor for filmindustrien i sig selv. Den evige søgen efter nyt og frisk blod, der skal ”redde” industrien, det diktatoriske hierarki, hvor skuespillere ofte ofre dem selv for at opnå status og tabet af identitet og anonymitet, som følge af denne rigdom og berømmelse.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

Poor Things

Alle karakterende i filmen står overfor deres individuelle valg og hver og en vælger det forkerte, det der tilsyneladende gør deres situation og dermed deres liv værre end det var i forvejen. Der er intet ”kindness” at finde her, men til tværtimod rigeligt af ”selfishness”. Og netop ”selvoptagethed” og egoisme er en gennemgående tråd i Lanthimos’ arbejde, hvis man kigger tilbage på hans tidligere værker. Vi mennesker er fejlbarlige og det er åbenlyst et emne, der fascinerer instruktøren.

ANNONCE
Searchlight Pictures - Anmeldelse: Kinds of Kindness Searchlight Pictures

Get Him to the Greek

I modsætning til førnævnte mesterværker: Magnolia og Short Cuts, så Kinds of Kindness ikke just nogen tour-de-force for Lanthimos. Filmen virker mere som et næsten tre timer langt afsnit af The Twilight Zone, hvor man til sidst må opgive og sige ”Jeg ved ikke helt hvad denne film handler om, men den var da meget underholdende mens den stod på.” Den er i modsætning til Lanthimos glemt lige så snart man forlader biografen. Måske er det hele pointen med den, hvem ved? Livet giver jo heller ikke mening. Du ved hvad man siger: the Greeks work in mysterious ways.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 50%

Teknisk information:

Original titel: Kinds of Kindness

Land: Irland/UK, 2024

Instruktør: Yorgos Lanthimos

Cast: Emma Stone, Jesse Plemons, Willem Dafoe, Margaret Qualley, Hong Chau, Mamoudou Athie, Yorgos Stefanakos

Genre: Komedie/Drama

Billedformat: 2.35:1

Lydmix: Dolby Digital

Spilletid: 164 min

Dansk bio premiere: 4. juli 2024

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

All rights reserved: Searchlight Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt