Anmeldelse: Invincible VS

Invincible-universet har aldrig været kendt for at holde igen. Hverken i tegneserien fra Robert Kirkman eller i den animerede serie, hvor blod, moralske gråzoner og brutale kampe går hånd i hånd. Med Invincible VS bliver det univers nu omsat til et rendyrket fighting game – udviklet af Skybound og Quarter Up, et studie med rødder i Killer Instinct-genstarten fra 2013.

Spillet landede 30. april på PS5, Xbox Series X/S og PC, og ambitionen er ret tydelig: at lave en turneringsklar 3v3 tag fighter, der både taler til hardcore fighting fans og dem, der bare vil se Omni-Man smadre nogen gennem en betonvæg.

“Det skulle føles som serien – ikke bare ligne den,” er egentlig den bedste måde at beskrive førstehåndsindtrykket på.

Blod, tyngde og animationer der rammer plet

Noget af det første, man lægger mærke til, er hvor kompromisløst spillet er visuelt. Invincible VS rammer en stil, der ligger ekstremt tæt på både tegneserien og tv-serien. Det handler ikke kun om karakterdesigns – det er i lige så høj grad bevægelserne.

Slagene føles tunge. Kroppene reagerer voldsomt. Og blodet sprøjter i præcis den mængde, man forventer fra et univers, hvor superhelte ikke bare slår hinanden bevidstløse – de flår hinanden fra hinanden.

Det giver kampene en råhed, som mange andre fighters mangler. Når en finishing move lander, føles det ikke som pynt – det føles som konsekvens.

Et fighting-system med mere i maskinrummet

Hvis man tror, Invincible VS bare er endnu en tag fighter i rækken, så bliver man hurtigt klogere. Under overfladen gemmer der sig et system, der leger ret meget med de vante regler.

“Det er ikke bare combos – det er psykologi,” er en ret præcis måde at beskrive det på.

Kernen er et tovejs combo-system, hvor både angriber og forsvarer hele tiden er aktive deltagere. Når du starter en combo, handler det ikke bare om at eksekvere – du skal også læse din modstander. For de kan bryde ud.

Counter Tag-mekanikken gør, at forsvareren kan stoppe din combo og nulstille kampen. Men fordi det eksisterer, opstår der et konstant mindgame: faker du et tag? Forsinker du det? Lokker du modstanderen til at reagere forkert?

Det er her, spillet for alvor åbner sig.

Samtidig er der Assist Breaks, der fungerer som en slags nødudgang – men med en pris. De kan bryde combos, men koster ressourcer og liv, hvilket skaber en interessant balance, selvom det i praksis nogle gange trækker kampene lidt ud.

Let at gå til – svært at mestre

Invincible VS formår at balancere noget, mange fighting games kæmper med. Det er faktisk ret tilgængeligt.

Du kan godt hoppe ind og lave fede combos med relativt simple inputs. Auto-combos og spektakulære superangreb gør, at selv nye spillere hurtigt føler sig seje.

Men under overfladen gemmer der sig et system, der kræver tid. Rigtig meget tid.

“Det tager tid at lære – men det er også der, det bliver sjovt,” er følelsen, der langsomt sniger sig ind.

Når du først begynder at forstå timing, spacing og mindgames, ændrer spillet karakter. Så bliver det ikke bare en slåskamp – det bliver skak med blod.

Et roster med mere variation end forventet

På papiret kan det virke som en udfordring, at mange karakterer i Invincible-universet basalt set “slår hårdt”. Men Quarter Up slipper overraskende godt fra det.

De hurtige karakterer føles virkelig hurtige. De tunge føles brutale. Og så er der de mere tekniske fighters, der bringer variation ind i kampene.

At bygge sit 3-mands hold bliver hurtigt en strategisk disciplin. Balance, synergi og matchups betyder noget – især online, hvor spillets netcode i øvrigt kører imponerende stabilt.

Story mode som bonusafsnit

Der er også en story mode, der er skrevet i samarbejde med folk fra serien. Den føles som et slags “lost episode” med flot iscenesatte cutscenes og solid fanservice.

Men den er kort. Meget kort.

Og selvom den starter interessant, ender den lidt brat uden en rigtig payoff. Det er ikke her, spillet vinder sine point.

Et spil med kant – og lidt ujævnheder

Invincible VS er ikke perfekt. Bevægelsen kan føles en smule stiv, nogle mekanikker er ikke helt balancerede, og singleplayer-indholdet er begrænset.

Men der er noget andet på spil her.

En vilje til at gøre noget lidt anderledes. Til at bygge et fighting-system, der ikke bare handler om execution, men om at læse mennesker.

Og så er der brutaliteten. Den slags, man ikke rigtig ser andre steder.

Karakter: 4/6

Invincible VS er et spil, der kræver lidt af dig – men også giver en del igen. Det er ikke den mest polerede fighter på markedet, men det er en af de mere interessante. Især hvis man er til systemer, der går et lag dybere, og kampe, der føles som noget, der kunne være taget direkte ud af en blodig tegneserie.