Film

Anmeldelse: Halloween Kills

He’s back! (Heavy breathing)

Anmeldelse: Halloween Kills
United International Pictures
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 14. oktober 2021

4 ud af 6 stjerner

Halloween Kills – Trailer

United International Pictures
United International Pictures

Rebootmakesequel

I 2018 fik Halloween-franchisen så et tiltrængt reboot. Instruktøren David Gordon Green vendte tilbage til Carpenters originale film og så dermed bort fra de øvrige film i serien. Filmen fik, noget forvirrende, samme titel som Carpenters film, men var reelt en fortsættelse, der fortalte historien om hvordan Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) havde forberedt sig på Michaels uundgåelige genopstandelse. Det resulterede i en form for nostalgitrip, der både hyldede den originale film og førte historien tilfredsstillende videre. Nu er der kommet en efterfølger til denne film.

United International Pictures
United International Pictures

Boogie Wonderland Man

Halloween Kills fortsætter hvor etteren slap. Laurie, hendes datter Karen (Judy Greer) og barnebarn Allyson (Andi Matichak) tror, at de endeligt har dræbt Michael, men må desværre hurtigt sande, at mareridtet langt fra er forbi. For alt imens Laurie ligger på hospitalet efter genforeningen med sin nemesis, er Michael i færd med at hakke, stikke, skære og kvæle sig igennem den lille forstadsby Haddonfield, Illinois.

United International Pictures
United International Pictures

Mob Mentality

Byens borgere er skræmte og hævngerrige og beslutter sig for at samles for at jagte monsteret og ende dette mareridt ’en gang for alle. De ledes af Tommy (Anthony Michael Hall), der selv er tidligere offer for Michaels vrede tilbage i 1978, men han undslap dengang med livet i behold. Han får blandet andet hjælp af Lindsay (Kyle Richards) og Marion (Nancy Stephens), der ligeledes har undsluppet Myers morderiske tendenser. Om de er lige så heldige denne gang, må tiden vise.

United International Pictures
United International Pictures

The Difficult Second Album

Halloween Kills er den svære ”midterfilm”. Det er nemlig allerede blevet offentliggjort at der er en 3’er på vej med titlen Halloween Ends. Så vi ved i sagens natur, at der ikke er så meget på spil her. Michael Myers dør med sikkerhed ikke og Laurie gør næppe heller ikke så, hvad er der egentligt at komme efter?

United International Pictures
United International Pictures

Ghosts From the Past

Det er et godt spørgsmål, Dennis.

David Gordon Green har, i samarbejde med Scott Teems og Danny McBride, valgt at gå endnu mere over i nostalgiens spor denne gang og har hentet flere karakterer fra Carpenters originale film. Dette element fungerer rigtigt godt, for mens Laurie ligger på hospitalet og heler og dermed er ude af spillet, så at sige, i den film, så føles det stadig som om at de øvrige karakterer har et personligt forhold til Michael Myers. Dette element gør, at denne film faktisk fungerer en smule bedre end sin forgænger og det er til trods for, at der er lidt for mange karakterer at holde styr på og historien derfor bliver lidt rodet.

United International Pictures
United International Pictures

The Sound of the Shape

John Carpenter er også tilbage, både som producer, men især som komponist. I samarbejde med sin søn Cody Carpenter og Daniel A. Davies har de skabt en opdateret lydside, baseret på Carpenters eget legendariske musik fra 1978. Ligesom de gjorde det med Halloween (2018) formår de også her at give Michael Myers en tilstedeværelse, selv når han ikke er til stede. Det er et genialt træk, for man fornemmer konstant et ubehag, da Myers kan dukke op når som helst og hvor som helst og de tre herrer fortjener ganske enkelt en Oscar-nominering for deres innovative score.

United International Pictures
United International Pictures

Evil Ends Tonight Next Year.

Halloween Kills er guf for fans af franchisen. Nogle vil nok mene, at der er lige lovligt megen fanservice i filmen men, hvad er der galt i det? Jeg synes netop, at det er filmens brug af originalen og dens karakterer, der gør den værd at se. Det er et greb der sjældent lykkes, se bare Terminator Genisys, men her fungerer det fuldt ud. Jeg er så spændt på, hvad Gordon Green finder på i det ”sidste” kapitel af Strode-Myers sagaen og glæder mig selvsagt allerede til næste Halloween, både filmen og højtiden.

Drengerøvs faktor: 78 %

Teknisk information:

Original titel: Halloween Kills

Land: UK/USA, 2021

Instruktør: David Gordon Green

Medv.: Jamie Lee Curtis, Judy Greer, Andi Matichak, Anthony Michael Hall, Kyle Richards, Nancy Stehpens, Robert Longstreet, Nick Castle, James Jude Courtney, Will Patton

Genre: Crime/Horror/Thriller

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital – Dolby Atmos

Spilletid: 106 min

Dansk bio premiere: 14. oktober 2021

Distributør: United International Pictures

This is Halloween

Kalenderen siger oktober og dermed er det atter tid til gys og gru i form min yndlings “højtid” Halloween, der falder af stablen d. 31/10. I år er der et nyt kapitel af Halloween sagaen, om den morderiske psykopat Michael Myers, som startede i 1978 med John Carpenters klassiker. Denne film satte for alvor gang i slasher subgenren og affødte et hav af efterfølgere og plagiater, nogle bedre end andre, men generelt for dem alle, var et ret lavt niveau på alle områder. Netop dette faktum endte med at blive genrens død indtil Scream (1996) genoplivede den, men det er en helt anden historie.

Anmeldelse: Woman of the Hour

Læs også: Anmeldelse: Woman of the Hour

Jared Padalecki bekræfter medvirken i The Boys sæson 5 – Supernatural-drengene genforenes!

Læs også: Jared Padalecki bekræfter medvirken i The Boys sæson 5 – Supernatural-drengene genforenes!