Connery

Anmeldelse: Gran Turismo 7

Gran Turismo 7 bringer grafikken frem, loading-tiderne ned og de gode gamle spilmekanikker tilbage

5 ud af 6 stjerner

Det sidste Gran Turismo med den store udstyrspakke udkom for lidt over otte år siden, Gran Turismo 6, følges i 2022 op af Gran Turismo 7 - og det er godt nyt for fans af serien, for selvom Gran Turismo Sport (2017) gjorde det godt i forhold til online racing og udseende, var det på mange måder en light-installation af det 25 år gamle racing-franchise: Gran Turismo 7 "The Real Driving Simulator", er tilbage med alle features som GT-fans kunne drømme om - og endnu mere fotorealistisk end nogensinde. 

Eksplosiv action og vilde soundtracks har gået hånd i hånd med bilspil gennem de seneste 20 år, men her står Gran Turismo stadig ud, med en overflade der ser mere velpoleret og eftertænksom ud end nogensinde. 

ANNONCE
Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE - Anmeldelse: Gran Turismo 7 Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE

Spillet startes ud med en lang montage, der fejrer spilfranchisets 25-års historie med et sammenklip der kobler automobilens historie med strejf menneskets teknologiske udvikling og et slutmål der får motorsport til at ligne noget af det mest fantastiske i verden. Den intro varer godt og vel 10 minutter og varslet indgangen til et nyt GT, der starter helt jordnært: Et lydbillede af rolig loungemusik, en introduktion til de klassiske GT-menuer, som er blevet moderniseret, uden at virke fremmed: Og det hele understøttes af et roooligt udtryk. 

Gran Turismo 7 er så opmærksom på sin egen stil, at det hurtigt fremstår stokkonservativt, og som alt er ved det gamle: Bare pænere.

ANNONCE
Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE - Anmeldelse: Gran Turismo 7 Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE

Gran Turismo-franchiset er velkendt, elsket og har en lang historie - set med gaming-briller. Det har affødt en meget dedikeret og nørdet base af bilfans, der som regel ved hvad de vil have - og endnu oftere hvad de ikke vil have. 

GT Sport havde ikke de samme dybe lag af karriere-spil, motornørderi eller en kæmpemæssig garage - det er altsammen tilbage i GT7, og mens udviklerne hos Polyphony Digital har leget med nogle helt nye features, er det klart at fokus har været på at levere en fuldendt oplevelse, som seriens fans har efterspurgt. Gran Turismo 7 er et meget større og vidtgående spil end Gran Turismo Sport. 

ANNONCE
Gran Turismo 7: Åbningsfilm

Den mangeårige Polyphony Digital CEO, Kazunori Yamauchi har haft en soleklar mission med Gran Turismo 7, og den vision stikker længere end bare at løbe med roser for at skabe det mest realistiske udseende bilspil (Som det første Gran Turismo i sin tid blev hyldet for). I forbindelse med lanceringen af spillet, fortæller han at temaet med GT7 er at viderebringe og formidle tiltrækningen og kulturen omkring biler, "en af de bedste gadgets skabt af menneskeheden i det 20. århundrede". For GT7 er smukt og realistisk udseende, men overalt gennemsyres det af et overflod af bilhistorie og informationer, ikke en tvungen overflod, men så let tilgængelig, at man virkelig kan uddanne sig på biler og racing, hvis man ønsker det. 

ANNONCE
Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE - Anmeldelse: Gran Turismo 7 Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE

Essensen af Gran Turismo er helt som den plejer: Garagen, verdenskortet og den lange rejse mod at få hænderne bag rattet på nogle af verdens mest eftertragtede biler, er overleveret i overflod. Spillet har fra lancering mere end 400 biler der kan anskaffes (En del af dem er varianter og konceptbiler), og de minutiøst udformede racerbaner skaber rammerne for 90 forskellige racerbane-designs at udforske. 

Gran Turismo rammer et et væld af ting helt perfekt, og også spillere der er helt grønne i franchiset kan være med. Det sker takket være Gran Turismos kampagne, der introducerer den gamle 'career'-del af spillet med en række forskellige komponenter, som Gran Turismo Café, der serverer en lang række af forskelligartede missioner, "menu-kort", der giver spændende introduktioner til hvilke aspekter af spillet, der kunne give god mening at kaste sig over først. 

Den lange rejse mod at blive en ægte racerkører i GT-forstand er stadig end stor del af spillet, det lange seje træk med at vinde flere løb, for at få råd til nye opgraderinger og bedre biler, er limen der binder det lange stræk af racerløb sammen - det tager tid at nå toppen. 

ANNONCE
Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE - Anmeldelse: Gran Turismo 7 Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE

Gran Turismo 7 er en retur til Gran Turismo-franchiset når det er bedst. Mens GT Sport havde et dybere stikkende fokus på online racing og et mere simulator-appeal, er GT7 en formfuldendt pakke, der rammer hovedet på sømmet i forhold til hvad man forventer af et gennemført GT.

Polyphony Digital kender deres egen stil, og holder på den: Jazz og klassisk musik holder pulsen nede i de omfattende menuer, grafikken skubber fortsat på med jagten på den ultimative realisme, og der er stor fokus på at nørde biler, særligt i både teknikken og med et motorsportshistorisk perspektiv.

Man kunne godt frygte, at udviklerne havde sat sig i hovedet at lave det bedste spil for dem der har ventet på det næste rigtige Gran Turismo og implementeret en stejl læringskurve. Det havde nok været en fejl, for de mere end otte år der ligger mellem Gran Turismo 6 og Gran Turismo 7, betyder formentlig at mange af de gamle spillere har travlt med andre ting i deres liv - mens en hel ny generation på ingen måde har det samme tilhørsforhold til det 25-år gamle gamingfænomen.

Derfor er det en fornøjelse at se, at spillet rent faktisk tilbyder en tilgængelighed, der gør det lettere for nye spillere at forstå og lære, uden at mere erfarne spillere skal trækkes igennem alt for lange enerverende tutorial-segmenter.

ANNONCE
Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE - Anmeldelse: Gran Turismo 7 Gran Turismo 7 - Foto: Polyphony Digital/PlayStation SIE

Gran Turismo gør rigtig meget rigtigt, rent grafisk er blandt de flotteste og mest realistiske spil nogensinde, og gameplay-mæssigt serverer man alt hvad en Gran Turismo-fan kunne drømme om. Styringen er god og rammer en fin balance i realismen uden at blive fanget i hyperrealismen fra de mest brutale racersimulatorer.

Gran Turismo er til gengæld ikke længere end-all be-all racerfranchiset, som det i de tidlige år fremstod som: Dengang, da man købte et spil og spillede det til hudløshed over et et år, og sank dage og timer i det, var gamingscenen også markant anderledes end i dag. Det er ikke fordi spillet er blevet dårligere med tiden, med udvalget af formidable spil og nye standarder i racinggenren, har skabt et miljø, hvor det er mange flere valgmuligheder, til at finde noget der lige præcis tjekker de helt rigtige bokse for den individuelle gamer.

Med Gran Turismo 7 er svært at smække sig i stolen og nøjes med en halv times racing-sjov med Gran Turismo - den arkadeagtige underholdningsværdi findes bedre i et spil som eksempelvis Forza Horizon 5 - og man kunne drømme om, at nogle dygtige folk i PlayStation-lejren havde lyst til at kigge på hvordan det spil har haft succes med at kombinere finpoleret racing-gameplay med skamløs eksplosiv underholdningsappeal...

Gran Turismo 7 er et en fantastisk gennemført øvelse i Gran Turismo-stilen, og hvis du i forvejen har gode minder med franchiset, er det let at blive begejstret og imponeret af det massive ryk frem, hvor især forbedringerne der kommer med PS5 spiller en vigtig rolle: Gran Turismo 7 bringer grafikken frem, loading-tiderne ned og de gode gamle spilmekanikker tilbage i et overlegent produkt, der er arven værdig. 

ANNONCE
Gran Turismo 7

Udvikler: Polyphony Digital

Udgiver: Sony PlayStation

Platform: PlayStation 4, PlayStation 5

Udgivelse: 4. Marts 2022

Del

Seneste nyt

Annonce