Connery

Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10)

Der er atter benzin i blodet og Diesel bag rattet i 10. kapitel om The Fast and the Furious

3 ud af 6 stjerner
Trailer - Fast X (Fast & Furious 10)

I Want to Believe

Man er nødt til at tage Fast & Furious-franchisen på dens egne præmisser, hvis man overhovedet skal kunne vurdere den på noget som helst sagligt plan. ”Suspension of disbelief” er et udtryk der bruges om en læser eller en seer, når han eller hun ser gennem fingrer med plothuller eller andre utroværdigheder i en historie. Det fænomen har F&F alle dage benyttet sig heftigt af og Fast X er selvfølgelig ingen undtagelse.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Gamle mænd i nye biler

Dominic Toretto (Vin Diesel) og hans hold af ærbødige tyveknægte er efterhånden blevet en flok midaldrende mænd, men det afholder dem ikke fra stadig at udføre dødsensfarlige missioner med deres pimped-out, top tunede biler. Den nye generation af Toretto, Dom og Lettys søn: Little Brian (Leo Abelo Perry), viser sig ligeledes at være et naturtalent, når der kommer til biler - og farmand har store forventninger til sit afkoms fremtid.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Dante’s Inferno

Denne gang skal holdet til Rom, hvor Roman (Tyrese Gibson) skal lede slagets gang, mens Dom og Letty (Michelle Rodriguez) bliver hjemme og passer på sønnen. Det viser sig dog at være en fælde, sat af den flamboyante sociopat Dante Reyes (Jason Momoa). Han har i sinde at sprænge Vatikanet og det halve Rom i luften, blot for at få Dom’s opmærksomhed. Dante har nemlig svoret Dom og de andre hævn og smerte over sin far, Hernan Reyes’ død, forsaget af dem under et job i Rio de Janeiro (Se Fast Five).

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Daddy Issuses

Dom og Letty må derfor komme deres venner til undsætning, men det betyder, at de er nødsaget til at efterlade sønnen med tante Mia (Jordana Brewster) og onkel Jakob (John Cena), hvilket ikke nødvendigvis betyder, at han er i sikkerhed. Dom må indse, at med familie kommer en vis byrde og at det ikke altid er lige let at være familiens overhoved, international tyveknægt/hemmelig agent og samtidigt dødsmærket af en psykopat, på én og samme tid.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

De-Ciphered

10. kapitel i familiesagen, The Fast & The Furious, byder traditionen tro på et hav af velkendte ansigter, så vel som et par nye. Det er efterhånden svært at holde styr på alle karaktererne og deres respektive tilhold. En ting er dog sikkert, fjender ender altid som en del af familien om de vil det eller ej. Denne gang er det hackeren Cipher (Charlize Theron), der ellers (spoiler alert) slog Little Brians biologiske mor, Elena (Elsa Pataky) ihjel i Fast 8, der tilslutter sig Toretto familien.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Back on track

Efter den latterlige Fast 9, hvor vores helte var en tur i ude i det ydre rum, har serien igen fundet fodfæstet og er vendt tilbage til en mere jordnær form for action. De hurtige biler er atter i centrum og filmen har en god blanding af gaderæset, der startede franchisen og de fuldkommen langt ude, tyngdelovs-ophævende stunts i dens ”tegneserie univers”, som serien med årene har sat i højsæde og er blevet kendt for.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Saints and Sinners

Man kan dog godt mærke at Vin Diesel og ros ikke er helt unge længere og at metaltrætheden er ved at melde sig. Det føles lidt som om flere af skuespillerne, blot er der for lønchecken og således er der scener som slet ikke fungerer, enten på grund af manglende kemi eller fordi der simpelthen ingen passion er at finde i skuespillernes præstationer. Værst er Tyrese Gibson og Ludacris, vis krummetæer-agtige skuespil er Razzie Awards værdige. De bliver mere og mere pinlige at se på for hver film.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Aquaman!!!!

I den modsatte ende er John Cena, der til trods for at hans karakter er reduceret til babysitter i denne film, gør hvad han kan og som altid virker super veloplagt. Filmens helt store trækplaster er dog Jason Momoa i hans hidtil bedste præstation. Ligesom hele filmen er det, er Momoas rolle som skurken Dante, tydeligvis inspireret af Jokeren fra The Dark Knight. Det ville være nemt at afskrive den som en efterligning, men Momoa nyder helt åbenlyst at spille Dante og det smitter af på publikum. Hver gang han kommer på skærmen, løftes filmens niveau op til en højere plan.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

Emotional Baggage

Som jeg skrev indledningsvis, så skal filmen ses på dens egne præmisser. Man ved efterhånden hvad man går ind til, når man vælger at se en F&F film, så man kan lige så godt overgiver sig til seriens vanvid og nyde den. Der er mange skønhedsfejl, til tider er den så kvalm i alt dens sæbeopera-agtige familie-følelsesporno og dens skamløse brug af flashbacks med Paul Walker, at man må skylle den værste brækfornemmelserne ned med en slurk cola.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: Fast X (Fast & Furious 10) United International Pictures

One more for the road

Med en spille tid på 151 min er den også for lang og overlæsset, men som en uforpligtende sommer-blockbuster leverer den for det meste varen. Filmen er efter sigende første del af en trilogi, der skal afslutte hele sagen. Jeg har et vist had-kærlighed forhold til franchisen, men jeg må indrømme at pga. Jason Momoa og med rygterne om Dwayne Johnsons tilbagevenden til serien, ser jeg faktisk nu frem til de sidste to film.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 85 %

Teknisk information:

Original titel: Fast X (Fast & Furious 10)

Land: USA, 2023

Instruktør: Louis Leterrier

Cast: Vin Diesel, Jason Momoa, Michelle Rodriguez, John Cena, Ludacris, Tyrese Gibson, Sung Kang, Brie Larson, Jason Statham, Helen Mirren, Charlize Theron, Jordana Brewster, Leo Abelo Perry, Nathalie Emmanuel, Scott Eastwood, Daniela Melchior, Gal Gadot, Dwayne Johnson

Genre: Action/Adventure/Crime

Billedformat: 2.39:1

Lydmix: Dolby Digital/Dolby Atmos

Spilletid: 151 min

Dansk bio premiere: 18. maj 2023

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt