Anmeldelse: Far Cry 6

Ubisoft kom endelig på banen med det næste officielle kapitel i franchisen, hvor vi efter et kort afbræk i en farverig, adrenalin-pumpende sequel i New Dawn i 2019, nu er klar til et nyt krigseventyr af den helt store kaliber.

Historien

Far Cry ruller henover skærmen med et nyt eventyr, hvor man som nævenyttig guerilla-kriger i det korrupte República de Yara skal forsøge at fjerne den regerende diktator Anton Castillo (Giancarlo Esposito) og vække rebel-mentaliteten i landet, så folket igen kan få en stemme efter flere år med diktatur, økonomisk kollaps og uforløste løfter.

Historien er egentlig meget simpel skruet sammen, men gameplayet i forbindelse med historien har fået én over nakken på den kreative sammenstrikning af forskellige plot-historier - vi har tidligere snuset lidt til konceptet med forskellige regioner, der byder på hver deres ‘boss’, man skal overkomme for at redde hele landet i Far Cry 5.

Men her bliver man virkelig kastet ud i et univers, der er så vidtrækkende med små og store missioner, at det nærmest virker uoverskueligt fra starten af.

Men så snart man kommer ind i universet, finder man langsommeligt ud af, hvordan tingene hænger sammen og missionerne går hånd i hånd på en fin måde, som gør, at man får hele oprørshistorien ind under huden og engagerer sig meget mere i karaktererne og hvad der er på spil.

Elsker man små missioner og masser ting at give sig til i et open world-univers, så er Far Cry 6 kræs for kendere - dog synes jeg til tider, at universets mange forskellige under- og overhistorier bliver lidt for uoverskuelige, da man pludselig bliver grebet af missioner på den vestlige del af landet, og mister overblikket over resten eller dem, man var i gang med i Syd og Nord.

Du kan springe flere tidlige missioner over, uden du ved det, og så opdage, at du skal løse dem senere i forløbet, som ikke nødvendigvis helt hænger sammen med udfaldet af dine mindre missioner.

Gameplay

Far Cry er igen et klassisk action-adventure first-person shooter-spil. Gameplayet er stort set en-til-en, hvad man kender fra de 3 foregående kapitler - og det fungerer bare.

Simple manøvrer, nemme styremoduler og et fint overblik i bevægelse over landskabet såvel som i skuddueller.

Våbenarsenalet har også fået en upgrade med et langt større udvalg af almindelige våben - mens man har fået en over nakken på de famøse ‘Supremos’, som både er en sjov, ligegyldig gimmick men også et vigtigt redskab i de pressede forpost-missioner, når du er tvunget i knæ.

Og når vi snakker forposter? Så er konceptet med at befri områder, forposter, vejblokader og gidsler helt den samme grundtanke, dog med andre historiske aspekter og variationer - men grundideen med at infiltrere er helt det samme.

Og man tænker lidt - det burde være noget, der blev trivielt og kedeligt efter så mange spil-kapitler med samme præmis.

Men det gør det bare ikke.

Ikke hvis man er lidt af en completionist og elsker missioner, på missioner og at lege en taktisk spiller, der skal snige, skyde, snipe eller gå fullblown gonzo på krigstaktikken.

Det kommer an på hvilken slags gamer du er - Far Cry-fans får opfyldt deres behov, da man ikke har brug for at få genopdaget den dybe tallerken som de forsøgte med eksempelvis Primal.

Far Cry er et fix, og det fungerer!

Why fix it, if it ain't broke - igen igen

Mini-missioner er der nok af, og map’et byder på vanvittig mange små opgaver til dig, der elsker at få alle trofæerne i hus.

Spillet kører desuden GTA-style i form af muligheden for nemmere at få biler, heste og andre transportmidler, så man ikke behøver at gå milevis efter sine små missioner.

Det eneste anke, som jeg har ved gameplayet, er til gengæld noget, der er vanvittigt frustrerende.

Flere af missionerne har en tendens til at respawne fjender i den anden ende af forposten, end den du selv står i - hvilket betyder, at kan snigdræbe nok så mange fjender med din egen taktik, men hvis de bare vågner op igen?

Så er det hele ødelagt. Så kan du dø i den omgang, og måske ikke opleve en respawn i næste forsøg.

Og det har været en stor del af min taktik at snige sig på plads, så det er vanvittigt frustrerende.

Det er stort set også det eneste anke ved spillet foruden lidt hovedpine på overskueligheden - derudover er der blot tilbage at sige, at Far Cry byder på en sjov, hæsblæsende, blodig og nervepirrende historie, som åbner større op for map’et og byder på længerevarende og sværere missioner.

Vi snakker nok omkring 25-30 timers gamaplay, hvis du hardcore kun går efter hovedmissionerne (hvilket ville være en kæmpe skam) og utallige timers gameplay, hvis du går i dybden med historien, sidemissionerne, opgraderingerne og alle de små finurlige krøller på Far Cry-historien.

Samlet set er Far Cry et solidt eksempel på, hvordan Far Cry fungerer, når det fungerer bedst.

Det er ikke det bedste kapitel - og jeg vil mene, at Far Cry 5 og Far Cry 3 stadigvæk er nogle af de bedste kapitler på historien og indlevelsen, men 6’eren byder på mere intensitet og smæk på action-delen - desværre trækker respawn-delen lidt ned i den overordnede oplevelse, som ellers bød på det klassiske citat, vi efterhånden vender tilbage til, hver gang Ubistoft løfter sløret for et nyt Far Cry-kapitel - why fix it, if it ain’t broke?