Anmeldelse: Elvis

The Music

Han havde en stor passion for Rhythm & Blues, musik, der i datidens raceopdelte USA blev betragtet som "de sortes musik". Elvis spillede dog bare den musik, han kunne lide, og tilføjede den en dosis "hvidt" countryarrangement. I dag ville det blive betragtet som kulturel appropriation, og hans karriere ville højst sandsynligt være ovre, før den overhovedet var begyndt, men dengang var det billetten, der fik ham spillet i radioen, og det (sammen med en guddommelig stemme og et par provokerende hoftevrid) skulle gøre ham til den megastjerne, vi kender i dag.

The Snowman

Det skulle dog tage et tilfældigt møde med en dygtig, omend opportunistisk forretningsmand ved navn Tom Parker (Tom Hanks) - aka ’the Colonel’ - for at gøre den generte sanger til et ikon. Parker havde givet sig selv kælenavnet ’The Snowman’, fordi hans elskede penge, ”snow” som han kaldte dem, og han forstod at promoverer talenter, der kunne skaffe ham masser af sne.

The Deal

I 1955 blev han manager for Elvis (Austin Butler) og siden da var ingen af deres liv nogen sinde det samme igen. Parker vidste at han havde fundet sin guldkalv og han satte et jerngreb omkring stjernen med en ubrydelig kontrakt og styrede ligeledes hans karriere og image hård hånd. Men manden der skabte ikonet og gav ham vinger, var også manden der med sin grådighed og enorme spillegæld, ødelagde ham igen, ved at presse ham for hårdt, hvilket førte til, at Elvis blev afhængig af stoffer for at kunne bekæmpe udmattelsen, en afhængighed der i sidste ende bidrog til kunstnerens alt for tidlige død.

The Luhrmann

Instruktøren Baz Luhrmann (Moulin Rouge!, Romeo + Juliet, The Great Gatsby) er ikke en mand, der behøver den store introduktion. Han har skabt sig en karriere ved at lave energiske og flamboyante film med store stjerner så som Leonardo DiCaprio, Ewan McGregor, Nicole Kidman og Hugh Jackman. Nu har Luhrmann kastet sig over Elvis Presleys liv og karriere og har skabt en overraskende seværdig film.

The Movie

Filmskabere har alle dage kæmpet med den svære kunst, der ligger i at fortælle en persons livshistorie på blot 2 eller 3 timer og det er da også de færreste biografier, der er særligt vellykket. Elvis er ikke den første biopic om sangerens liv, men den er absolut den mest succesfulde. På trods af at det ikke bringer os meget tættere på Elvis som privatperson, er det bestemt legenden værdig, for Luhrmann forstår virkeligt at bringe ikonet til live.

The Greatest Hits

Historien udspiller sig næsten som et "Greatest Hits" album over Elvis' liv og karriere, fortalt gennem Tom Parkers øjne. Ved at fjerne publikum fra hovedemnet giver det Luhrmann lov til at vælge og vrage, hvad han vil fremhæve eller hurtigt springe over i livshistorien. Dette løsner op for den strenge kronologiske fortællestruktur i tidligere biografier og frigør Luhrmann til at springe frem og tilbage i tiden, i bedste Tarantino-stil. Det giver ham også evnen til at stilisere alle Elvis' præstationer og sceneshows, næsten som om de var moderne musikvideoer, hvilket giver en mere kinetisk og fordybende oplevelse.

The Legends lives on

Mange kritikere vil finde denne 'stil frem for substans' tilgang rystende, men jeg vil påstå, at du ved, hvad du kan forvente, når du går i biffen for at se en Baz Luhrmann-film. Han laver ikke de mest reflekterende eller dybsindige film, men med undtagelse af Australia (2008) er de alle, om ikke andet, ‘spectacular, spectacular’ underholdning. Han tager ofte velkendte historier om mennesker og steder og genopfinder dem på måder, som du med garanti aldrig har set før. Elvis er ingen undtagelse: filmen er som en "rhinestone bedazzled jumpsuit", fuld af glitter og glamour. Filmen indeholder alt det, Elvis the Showman stod for: den er storladen, melodramatisk, sexet, flamboyant, rebelsk og ganske enkelt fascinerende at se på.

The Greatest Showman on earth

Og så er der Austin Butler (Once Upon a Time in... Hollywood). Da jeg så traileren for 4-5 måneder siden, var jeg i tvivl om, hvorvidt denne unge fyr kunne fylde Presleys sko ud, men han er perfekt som Elvis. Til tider undervejs i filmen var jeg i tvivl om jeg så billeder af Elvis eller Austin, I sandhed en enestående, kraftpræstation. Hvis han ikke bliver Oscar-nomineret, er der ingen retfærdighed til. Tom Hanks er ’the Greatest Snowman’ på jorden. Han sælger den sleske Parker så vi får gåsehud, hver gang han åbner munden, men begår samtidigt den umulige bedrift, at ligeledes give os medlidenhed med ham. Mesterligt, Mr. Hanks! Kort sagt: Elvis er årets mest berusende filmoplevelse!